Glem de makrelmadder

Danmark er blevet forvandlet til en Corona Twilight Zone, hvor levende døde sidder bag skaerme indhyllet i en illusion om, at alting er fint, og at livet snart vender tilbage igen.

På skaermen kan vi følge landets statsminister, mens hun spiser makrelmadder og pudser vinduer. Aktiemarkedet stiger. Boligpriserne stiger. Der er lønkompensation til de udvalgte. Og faellessang for alle.

Indtil videre er det de tossedes fortrop i sort, der er på gaden som en god undskyldning for at drikke smerten vaek i offentlighed.

Inden laenge vil desperationen vise sig anderledes markant. I alle dele af samfundet.

I januar steg antallet af konkurser. Det er blot en bitter forsmag på det, der venter.

Hvor laenge kan almindelige lønmodtagere leve af lønkompensation? Hvor laenge kan selvstaendige forretningsdrivende leve på en kompensation af tabt omsaetning og udskudt moms?

Lige nu klarer mange virksomheder sig igennem, fordi de har en god likviditet. Fristen for betaling af skat og moms er generøst udskudt. Men årsregnskaber for 2020 vil lande blodrøde over hele landet. Og så snart der skal afregnes moms og skat, kommer danske banker til at møde desperate selvstaendige og lønmodtagere under stort pres og med dårlige regnskabstal.

Imellem makrelmadderne i køkkenet forsikrer statsministeren os om, at statens budget sandelig ikke er at ligne med et husholdningsbudget. Så vi taler kun nødigt om den kaempe regning, der venter det danske samfund.

Vi taler heller ikke om den tikkende bombe, der ligger under dansk økonomi. Hvad sker der, når kompensationerne løber ud, og likviditeten strammer til? Vil hele brancher gå til grunde?

Er det overhovedet realistisk at opretholde bolig- og finansmarkeder på de nuvaerende niveauer, når så mange private økonomier nødvendigvis må komme under pres?

De statsligt ansatte har netop sikret sig en ny overenskomst. Det er godt gået. Inden laenge vil mange privatansatte og små selvstaendige ønske, at de kunne få en statslig ansaettelse.

Vi taler ikke om det. Vi er lullet i søvn som levende døde bag skaerme med makrelmadder.

Men det er kun et spørgsmål om tid, før virkeligheden indhenter os, og vi må vende tilbage. Vågne op til en barsk virkelighed forude.