Måske er nedlukning ikke den velsignelse, vi tror
Når man som i Danmark opererer med worst casescenariet, ignorerer man naturlig immunitet, som ellers er en vigtig del af befolkningens modstandsdygtighed mod nye varianter af mange typer virus.
Vi har på mange måder fuld forståelse for den første lockdown og hårde restriktioner. Som tiden er gået, synes mange, det er logiske redskaber. Problemet er bare, det dybest kan skabe vaerre tilstande, end det forhindrer. Det allerstørste problem er naturligvis de negative konsekvenser, det har for samfundet som helhed og ungdommen i saerdeleshed.
Der er desvaerre bare andre ret så bekymrende trusler. For vi har alle opdaget, at der ikke er influenza og influenzalignende sygdomme i år. Med vacciner og opbygget immunitet i befolkningen undgår vi normalt de vaerste følger af mange luftvejssygdomme.
Problemet er, at den naturlige immunitet i befolkningen ikke er evig. Den konstante tilstedevaerelse af flere stammer og varianter både opretholder og skaber ny immunitet. Med hårde restriktioner og afstand er influenza og influenzalignende luftvejssygdomme vaek.
Viruseksperter er nervøse for, at vi mangler immunitet, når vi lukker op, for de kommer naturligvis tilbage. Specielt i de yngre årgange, der typisk driver influenzaepidemier, men ikke coronaepidemien. Siden influenzavacciner ofte ikke er effektive i den aeldre del af befolkningen eller helt svigter, er det vigtigt, vi andre ikke spreder den for hurtigt til syge aeldre.
Modsat coronatruslen kan det også føre til, at mange flere børn under 5 år dør. Frygten er derfor reel, og sundhedsvaesenet kan blive saerdeles udfordret. Det er der allerede tegn på i Australien, hvor mange flere børn end normalt indlaegges med luftvejssygdomme – endda uden for saesonen.
Hvad vaerre er, man risikerer ikke at ramme rigtigt med den kommende influenzavaccine.
Normalt har man på nuvaerende tidspunkt tusinder af influenzastammer, man undersøger for at finde de stammer, man formoder kommer til at dominere. I år er det bare ikke tilfaeldet på grund af nedlukninger og social distance.
Eksperter frygter, de overser, hvad der måtte komme, for det går ikke vaek.
Coronavaccinerne derimod ser heldigvis ud til at vaere supereffektive, men som forventet muterer corona. På sigt er det ikke et stort problem, men mutationer, der pludselig nedsaetter effektiviteten drastisk af den første generation af vacciner, kan i vaerste fald betyde, at vi i Danmark bliver udfordret. I lande, hvor en langt større del af befolkningen har haft corona, er det en lidt anden sag.
I individer, der har haft corona, genkender immunsystemet flere elementer af virus, og det involverer både antistoffer og det, man kalder T-celler, som er helt centrale i virusbekaempelse. Geninfektion med muterede former er ikke umuligt, men det vil typisk ikke vaere et egentligt problem.
Når man opererer med worst casescenariet, som vi gør i Danmark, ignorerer man naturlig immunitet, som ellers er en vigtig del af den samlede befolknings modstandsdygtighed mod nye varianter af mange typer virus. Selv om det er almindelig kendt, at Skandinavien ikke rammes lige så hårdt af overdød som Sydeuropa og Storbritannien, bestemmer angsten fortsat strategien. Med lidt held går det ikke så galt, og måske er der ikke et eneste ungt menneske i Danmark, der mister leveår, og ingen fik angst. Ingen døde pga. for sent opdaget kraeft. Ingen aeldre mennesker blev demente af ensomhed og døde. Sidst, men ikke mindst, ikke en eneste dag gik tabt i børn og unges skoleliv og uddannelse – eller gjorde der?
Måske er lockdown og hårde restriktioner alligevel ikke den velsignelse, mange tror – og vi kan ende i en ond cirkel. Dem i risikogruppen er syge og svaekkede med en gennemsnitsalder på 82, der oftest er at finde i aeldreplejen, og vaccineringen er heldigvis i fuld gang. Derfor er det på tide, vi sender alle unge i skole og forstår, at vores samvaer også beskytter os og giver livet mening.