»Vi bevaeger os på kanten af de største og kraftigste maskiner, som menneskeheden har skabt«
Vestas’ nye havvindmølle vil snildt kunne bide skeer med konkurrenternes tilbud, lyder det fra topchef Henrik Andersen. Den skal sikre den danske producent en ledende position på et kraftigt voksende marked.
Vestas’ nye kaempemølle skal katapultere den danske industrivirksomhed ind i toppen af det globale marked for havvind.
Sådan lyder det fra topchef Henrik Andersen, som saetter penge bag ordene. Den danske vindmølleproducent vil i løbet af de naeste år investere knap 2 mia. kr. årligt i både at udvikle og afprøve møllen og gøre fabrikkerne klar, så serieproduktionen kan starte i 2024.
Møllen vil få en effekt på 15 megawatt (MW) eller nok til at forsyne ca. 20.000 husstande med strøm. Til sammenligning har konkurrenterne Siemens Gamesa og GE møller på hylden med en effekt på op til 14 MW.
»Hvis man bliver stuck in the middle i en global, skalerbar industri, risikerer man at få en taberplads. Det har vi ikke en interesse i,« siger Henrik Andersen.
»Vi sidder med noget, som er subscale i dag. Vi ønsker ikke at kigge på noget, hvor vi i 2023 og 2024 har 1-2 mia. euro i omsaetning, og det i princippet er margin dilutive (saenker koncernens samlede margin, red.). Og hvor vi i princippet ikke tjener en hel masse penge. Det er ikke os.
Når vi kigger på et marked, der vokser 5-6 gange over det kommende årti, så skal vi vaere den ledende spiller.«
Mens Vestas er markedsledende på land med både den højeste omsaetning og lønsomhed og faktisk den eneste, som tjener nogenlunde fornuftige penge, er både GE og Siemens Gamesa foran på havet.
Ud over at have større møller kan Siemens Gamesa også fremvise en ordrebog på naesten 8 mia. euro på møller til havet ved udgangen af 2020, mens Vestas’ lyder på cirka det halve.
For at vende udviklingen og selv blive herre over udviklingen har Vestas for kort tid siden overtaget halvdelen af MHI Vestas Offshore Wind. Det var et joint venture med Mitsubishi, hvor Vestas’ aktiviteter for havvind befandt sig. Som så mange andre joint ventures blev det aldrig nogen succes, og nu hvor Vestas har det fulde ejerskab, skal der altså trykkes på gaspedalen. Det er også afgørende, for at Vestas kan fortsaette med at vokse. For hvor markedet for havvind ventes at blive mangedoblet frem mod 2030, ventes vaeksten på land at vaere naesten flad over de kommende år.
Vestas sigter efter, at offshore-forretningen mindst bidrager med 3 mia. euro i omsaetning i 2025. Til sammenligning venter Vestas at omsaette for 16-17 mia. euro i år.
Hvis man kigger på det, som nogle konkurrenter gør, så tror de de facto, at man kan operere med røde tal. HENRIK ANDERSEN, TOPCHEF, VESTAS
Kraftigste maskine hidtil
Mens det udefra kan ligne, at mølleproducenterne skiftevis hiver større møller op af hatten, understreger Henrik Andersen, at der hver gang er tale om kraftanstrengelser.
»Vi bevaeger os på kanten af de største og kraftigste maskiner, som menneskeheden
produkt. Hvor meget vil jeg simpelthen ikke sige. Vi har selvfølgelig sat os ned og set på, om der er andre alternativer, og der er forskellige afvejninger. Men vi lytter basalt set til kunderne, os selv og den data og historik, vi har,« siger Henrik Andersen.
Hvor komfortabel er du med den teknologiske risiko, når maskinerne bliver så store?
»Jeg har kaempe tillid til det team, der har vaeret igennem den her proces. Man har siddet med det i lang tid og har også vaeret komfortable med at accelerere,« siger Henrik Andersen.
Struktur og disciplin
Vestas’ offshore-division ventes at saenke koncernens samlede lønsomhed i de kommende år. I 2021 sigter Vestas efter en driftsmargin (ebit) før saerlige poster på 6-8 pct. på tvaers af selskabet, men offshore-divisionen ventes vaesentligt under det niveau og faktisk kun omkring breakeven i 2023 og 2024, hvor ordrebogen er temmelig fattig.
Henrik Andersen regner dog med, at Vestas får godt fat i offshoremarkedet fra 2025, så lønsomheden da vil vaere på niveau med resten af koncernens. Målet er en langsigtet driftsmargin på over 10 pct., og Vestas synes ikke at ville gå på kompromis med det mål for at sikre sig volumen.
»Vi bruger akkurat den samme strukturerede og disciplinerede tilgang til at gøre det (offshore, red.) lige så profitabelt (som onshore, red.). Vores vurdering er, at investerer man så relativt mange penge i teknologi og lokalisering, så skal der – i hver fald der, hvor jeg er opdraget – stå en profitmargin i Excel-arket, som giver et afkast på egenkapitalen, så du kan reinvestere,« siger Henrik Andersen:
»Der er åbenbart andre, der opererer med andre principper i Excel-arket. For hvis man kigger på det, som nogle konkurrenter gør, så tror de de facto, at man kan operere med røde tal.«
For Peter Frimand og hans svigerfar, Lars Stendal, der sammen driver Det Grønne Autohus i Hvidovre, var den 4. december en god dag.
Efter et flere måneder langt tilløb landede regeringen en aftale med SF, Enhedslisten og De Radikale om en aendring af bilafgifterne, der skal bane vejen for 775.000 grønne biler på de danske veje i 2030.
Alt andet lige en god nyhed, hvis man som Det Grønne Autohus lever af udelukkende at saelge opladelige biler.
»Vi synes, at det er sjovt og spaendende at vaere med på den rejse, at vi alle skal over i grønne biler,« siger Peter Frimand om baggrunden for Det Grønne Autohus.
Normalt er hans tid kostbar. Sådan er det ikke for øjeblikket, hvor Det Grønne Autohus ligesom resten af landets bilforhandlere er lukket ned af coronarestriktioner.
Derfor tøver Peter Frimand ikke med at kaste sig ud i en laengere fortaelling om, hvordan
MICHAEL STENVEI
De grønne bilafgifter er taenkt til at fyre op under bilsalget, men for os har det indtil videre haft den stik modsatte effekt. PETER FRIMAND, PARTNER I DET GRØNNE AUTOHUS