Lempelse af gaeldsregler kan skubbe til den grønne omstilling

Det vil vaere fornuftigt at slaekke på kravene og tillade lidt større underskud eller lidt højere gaeld i EUlandene. Kodeordet er fleksibilitet.

I øjeblikket diskuteres den stigende statsgaeld ivrigt både herhjemme og i udlandet. Det bliver spaendende at se, om det nu ender ud i aendringer af den måde, finanspolitikken styres på, og vi ender i det paradigmeskifte, som nogle taler om, eller om det bare bliver ved snakken.

For os i Danmark vil det af flere årsager vaere afgørende, hvad der sker i EU. Her igangsatte man i 2020 en proces, der skulle revidere den myriade af finanspolitiske regler, som gaelder for landene i EU. Processen blev som så meget andet sat på pause, da pandemien gjorde sit indtog. Men det saetter også diskussionen i et helt andet lys. For nu er der nemlig udsigt til langt højere gaeldsniveauer i stort set alle EU-lande.

I både 2020 og 2021 er reglerne suspenderede. Her har alle lande fået frihed og fleksibilitet til at bruge de penge, der skal til for at holde en hånd under økonomien og sundhedsvaesenet. Det gør dog ikke den aktuelle drøftelse mindre aktuel, for hvis man ikke bliver enige om andet, gaelder de skrappe regler allerede fra 2022 igen. I så fald vil man igen slå ind på den vej, man gjorde efter finans- og gaeldskrisen, hvor man i EU forsøgte at spare sig til succes.

Det blev dog alt andet end en succes. Vaerst gik det ud over de sydeuropaeiske lande, hvor sparekniven skar dybest, men også i Danmark kunne vi maerke det. Den europaeiske gaeldskrise satte dansk økonomi i stå og udskød genopretningen efter finanskrisen. Derfor er det også afgørende for Danmark, hvilken sti EU nu slår ind på.

Herhjemme har både de økonomiske vismaend og Nationalbanken luftet mulighederne for at introducere mere fleksibilitet i den danske budgetlov. Lignende tanker gør man sig il European Fiscal Board (EFB), hvor danske Niels Thygesen er formand. Derfor er der i udgangspunktet lagt op til, at reglerne i EU skal løsnes betragteligt.

Samtidig står vi overfor en grøn omstilling, hvor de europaeiske regeringer også godt kunne bruge mere fleksible regler. Det kan åbne op for, at man i Europa denne gang kan tage en anden vej ud af krisen og forhåbentlig gøre det med mere succes end sidst.

Men det bør også bemaerkes, at ingen af ovennaevnte institutioner har foreslået at fjerne de finanspolitiske regler. Det er nok meget fornuftigt, for de fleste bør have i frisk erindring, hvor galt det kan gå, hvis investorerne pludselig taber tilliden til et lands økonomi. Så sent som i marts, var det kun enorme maengde af opkøb fra Den Europaeiske Centralbank, som skaermede Italien fra voldsomme rentestigninger.

Samtidig er Danmark et godt eksempel på, hvor stor handlefrihed en stram finanspolitisk disciplin giver. En anden – men ofte overset – fordel ved de finanspolitiske regler er, at det giver større trovaerdighed om fremtidige skatte- eller afgiftsstigninger. Det kunne eksempelvis vaere en CO2-afgift. Derfor kan finanspolitiske begraensninger faktisk også vaere en medspiller i den grønne omstilling.

Ikke desto mindre vil det vaere fornuftigt at slaekke lidt på kravene. Man kan tillade lidt større underskud eller lidt højere gaeld. For mig at se må kodeordet vaere fleksibilitet, så man også kan arbejde med laengere tilpasningsperioder. Forhåbentlig kan man ende med det bedste fra begge verdener. En afmålt og kontracyklisk finanspolitik, men stadig en finanspolitisk disciplin der gør, at investorerne og virksomhederne har tillid til de offentlige finanser.