Danmark opruster i Arktis efter voldsomt pres fra USA

Danmark styrker overvågningen i Arktis med 1,5 mia. kr. Der er dog ingen kampfly, der kan gå på vingerne, hvis nye droner afslører fjender i området.

Halvandet år efter det tumultariske forløb, hvor USA’s tidligere praesident, Donald Trump, opsigtsvaekkende tilbød at købe Grønland og flere gange angreb Danmark for at bidrage for lidt til Nato, styrker Danmark den militaere overvågning og tilstedevaerelse i Arktis.

Partierne bag forsvarsforliget er blevet enige om at opruste den danske forsvarsindsats i Arktis og Nordatlanten med 1,5 mia. kr., der frem mod 2023 bl.a. skal investeres i store droner, satellitovervågning, en luftvarslingsradar på Faerøerne og kystradarer i Grønland.

Ud over presset fra USA er Danmark i det arktiske område blevet klemt hårdt af en stormagtsrivalisering, der tager til, i takt med at polarisen smelter og gør havet mere farbart for skibe. Isaer Rusland har de senere år oprustet militaert i regionen, men der er også andre aktører på spil, sagde forsvarsminister Trine Bramsen, da hun torsdag praesenterede aftalen sammen med forligspartierne.

»Derfor har vi behov for at få en bedre overvågning og tilstedevaerelse i området. Det handler om Rigsfaellesskabets sikkerhed, og om at vi skal løfte vores ansvar og tage truslerne alvorligt,« sagde Trine Bramsen.

Arktis-aftalen rummer hverken våben, missiler eller kampfly, og det er helt bevidst. Trine Bramsen understregede, at man vil undgå at optrappe situationen, og at man vil fastholde målet om lavspaending i området.

Langtraekkende droner

Forsvaret skal bl.a. bruge 390 mio. kr. på at opsaette en varslingsradar på Faerøerne og 750 mio. kr. på at indkøbe langtraekkende overvågningsdroner. Sammen med øget satellitovervågning og kystradarer i Grønland skal det vaere med til overvåge fremmed aktivitet og håndhaeve Rigsfaellesskabets suveraenitet i et område, som Danmark i dag reelt ikke har et overblik over.

En rapport fra Forsvarsministeriet om opgaverne i Arktis har tidligere afdaekket, at en stor del af Grønland er så dårligt overvåget, at der f.eks. kan løbe russiske soldater rundt deroppe uden Danmarks vidende, ligesom Danmark ikke har udstyret til at vide, hvad der foregår på grønlandsk territorium.

Det har udløst kritik fra USA. I november 2019 kritiserede den davaerende amerikanske ambassadør i Danmark, Carla Sands, i et interview i Jyllands-Posten, at der er en alt for ringe beskyttelse og overvågning af det enorme territorium.

Men ifølge Trine Bramsen er den danske oprustning »ikke en bestilling fra USA«. Indsatsen sker i et taet samarbejde med USA og andre naere allierede kyststater, og med en forankring i Nato, sagde hun.

Trine Bramsen ville ikke uddybe, hvordan indsatsen bliver koordineret med Washington, eller kommentere amerikanernes egne oprustningsplaner i Arktis. Det har tidligere vaeret fremme, at USA gerne vil øge beskyttelsen af Thule-basen, udvide landingsbaner i lufthavne i Grønland og anlaegge dybvandshavne. Danmark afventer i øjeblikket, hvilken kurs USA’s nye praesident, Joe Biden, vil saette i Arktis.

USA’s planer har taget fart, efter at Rusland de senere år har oprustet militaert, isaer med kampflybasen på øen

Franz Josefs Land, hvorfra russiske fly eller missiler vil kunne nå det nordøstlige Grønland eller angribe den amerikanske base i Thule.

På et pressemøde gjorde Venstres forsvarsordfører, Lars Chr. Lilleholt, det klart, at aftalen – for Venstres vedkommende – kun er en begyndelse:

»1,5 mia. kr. batter ikke så meget i forhold til de investeringer, der er nødvendige. Det er et enormt område.«

Intet afvisningsberedskab

1,5 mia. kr. batter ikke så meget i forhold til de investeringer, der er nødvendige. Det er et enormt område. LARS CHRISTIAN LILLEHOLT (V), FORSVARSORDFØRER

Trine Bramsen kunne på pressemødet ikke svare på, hvad der praecist skal ske, hvis de nye droner eller radarstationer afslører en fjende, der kraenker luftrummet eller Rigsfaellesskabets territorium. Der er intet afvisningsberedskab som i Danmark, hvor F16-kampflyene kan gå på vingerne, hvis russiske fly kraenker dansk luftrum.

»Dette handler først og fremmest om overvågning og om at få et overblik over aktiviteten. Det har vi ikke i dag,« sagde Trine Bramsen, der dog samtidig åbnede for, at der senere kan drøftes andre tiltag i Arktis.

DF’s forsvarsordfører, Søren Espersen, sagde, at han senere »gerne ser kampfly anbragt i Grønland«, mens forsvarsordfører Niels Flemming-Hansen (K) pegede på, at Danmark allerede har sikret, at en del af de nye F-35kampfly bliver udstyret med en saerlig bremseskaerm, så de kan lande i Grønland.