Regeringen bløder op: »Vi må tage genåbningen i mindre klumper«

Sundhedsminister Magnus Heunicke bakker idéen om fleksibel genåbning op, og både de borgerlige og regeringens støttepartier er enige. Laeger og eksperter ser også en forsigtig genåbning som nødvendig.

Hvorfor må de store skolebørn ikke komme tilbage – bare hver anden dag? Og er det ikke muligt, at borgerne i områder med meget lav coronasmitte kan få lov at handle hos den lokale isenkraemmer?

Presset på en delvis og regional genåbning er steget, i takt med at smittetallet og antallet af indlagte falder, og sundhedsminister Magnus Heunicke imødekommer nu tankegangen om at genåbne fleksibelt og i bidder.

»Vi står ikke lige over for en stor, national genåbning, så vi må tage genåbningen i mindre klumper. I øjeblikket regner eksperterne på de store elever, regionale åbninger og på, om vi kan åbne en del af detailbutikkerne, ligesom vi også får vurderet, om det er muligt igen at mødes til udendørs idraet og kultur,« siger ministeren, som endnu ikke vil give en tidshorisont på, hvornår beslutningsgrundlaget er til stede.

»Om de store kan komme tilbage i skole efter vinterferien? Det er for tidligt at sige, men jeg vil da ikke udelukke det. Eksperterne arbejder i døgndrift, og i sidste ende er det en politisk beslutning,« siger han og medgiver, at en delvis genåbning er en ny tankegang.

Lukkede gradvist ned

»Men det flugter jo meget godt med, at vi lukkede ned gradvist i efteråret. Og vi skal ikke holde noget lukket laengere, end der er sundhedsfaglig grund til det,« siger Magnus Heunicke, der fredag morgen orienterer partiernes sundhedsordførere.

Enhedslisten har under coronakrisen stået vagt om restriktionerne, men sundhedsordfører Peder Hvelplund bløder op.

»Det er vaerd at overveje, om de store elever kan komme i skole igen i de områder, hvor smitten er lav. At åbne skolerne mere betyder ikke mere trafik på tvaers af byer og kommune,« siger han, som er mere betaenkelig ved at genåbne butikker.

Også SF er mere optimistisk:

»Vi kigger ind i fornuftige smittetal, men samtidig spøger den engelske virusvariant i baggrunden. Det er klogt lige at se, hvad der skete, da vi åbnede for de små klasser. Men det er realistisk at drøfte, om vi nogle steder kan åbne hurtigere, f.eks. om vi kan få flere børn i gang, hvis de møder ind forskudt, og hvordan vi kan bevaege os ud i samfundet igen uden at mødes for taet og smitte hinanden,« siger sundhedsordfører Kirsten Normann-Andersen.

Når det gaelder forslag om regionale genåbninger af f.eks. detailbutikker i områder med lav smitte, er hun bekymret for pendling fra lukkede nabokommuner, ligesom det kan vaere konkurrenceforvridende.

Både De Konservative og Venstre har gennem laengere tid efterlyst en regional genåbning i områder med lavt smittetryk, og Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, kvitterer for den nye socialdemokratiske melding.

»Jeg er meget glad for, at regeringen har rykket sig, hvad angår regional genåbning« siger han.

Hos DF mener sundhedsordfører Liselott Blixt, at det er på tide at begynde en genåbning i visse dele af landet. Og flere af øerne er et oplagt sted at starte.

»På Bornholm er der stort set ingen smittede for tiden, og det samme gaelder f.eks.

AErø og Samsø. Hvorfor kan man ikke begynde at åbne for disse øer, hvor man kan teste, når folk ankommer til øen,« lyder forslaget fra Liselott Blixt.

Luk op i mindre byer

Samtidig bør man ifølge hende begynde at lirke på genåbningen, når det gaelder forretninger i småbyer og landsbydistrikter, hvor smitten er lav og »risikoen for at blive smittet meget mindre end at tage en tur i Bilka«.

Når det gaelder sygehuskapaciteten, er antallet af indlagte efterhånden så lavt, at langsom genåbning bør nyde fremme, mener Christian Wamberg, overlaege på intensiv afdeling på Bispebjerg Hospital i København, hvor der i øjeblikket er god plads – helt i modsaetning til situationen under coronapandemiens første og anden bølge i henholdsvis foråret og omkring jul og nytår.

»Da øvelsen med at holde epidemien under kontrol hele tiden har vaeret at undgå at overbelaste hospitalsvaesenet, mener jeg, at tiden nu er kommet til at lempe nogle af restriktionerne,« siger han og peger på, at når antallet af indlagte dagligt ligger under 500 patienter, er der god plads til at overkomme en stigning som konsekvens af lempelserne.

»Jeg synes, man skal prøve sig frem i bidder. Åbne noget i nogle områder og for visse grupper og så nøje følge udviklingen. Løber det løbsk, har vi jo altid muligheden for at lukke ned igen. Det vil folk kunne forstå,« siger han, der er bekymret for, at meget stramme og generelle restriktioner i en tid med lavt smittetal og relativt få indlaeggelser smitter af på folks adfaerd.

»Hvis medicinen bliver vaerre end selve sygdommen, begynder folk at lave deres egne regler, tror jeg,« siger overlaegen.

Ifølge professor Michael Bang Petersen, Aarhus Universitet, står Danmark lige nu i coronapandemiens mest kritiske fase: Smitten er lav, der er få indlagte, men samtidig fastholder myndighederne fortsat den store nedlukning.

»Det er klart, at presset øges på at genåbne på udvalgte områder. Der er fortsat generel opbakning til regeringens og dens håndtering, men der begynder at komme spraekker, fordi den personlige trivsel kommer mere og mere under pres,« siger han med afsaet i de løbende indsamlinger af danskernes holdninger under pandemien i regi af Hopeprojektet, som han er leder af.

Danskernes bekymring for de økonomiske konsekvenser af krisen er for nedadgående – måske på grund af de mange hjaelpepakker, vurderer Bang Petersen.

Bekymring for trivsel

»Til gengaeld er bekymring for trivslen i højsaedet, og lige nu er der behov for en trivselspakke. Men det er også langt mere udfordrende og vanskeligt, fordi personlig trivsel er en forskellig størrelse, alt efter hvor man er i livet,« siger han.

På AUH foreslår ledende overlaege, professor i infektionsmedicin Lars Østergaard en genåbningsmodel, hvor visse områder eller grupper får lov at åbne, under forudsaetning af at smittetal og smittespredning måles og dokumenteres løbende.

»Ingen af os har sikker viden om, hvordan man bedst laver op- og nedlukning, så lad os lave en kontrolleret og dokumenteret delvis genåbning som et slags studie, hvor vi opsamler laering,« siger Lars Østergaard.

Det kan f.eks. handle om via lodtraekning at inddele landets efterskoler eller højskoler i tre grupper, hvor en tredjedel får lov at åbne under forudsaetning af to ugentlige test på alle elever, en anden gruppe af skoler må åbne, hvis alle elever testes dagligt, mens den sidste gruppe ikke må åbne.

Ifølge formanden for landets intensivlaeger, overlaege Joachim Hoffmann-Petersen, er der med knap 360 indlagte i øjeblikket god plads på hospitalernes covid- og intensivafdelinger. Antallet af indlagte er mere end halveret siden årsskiftet, og laegerne forventer yderligere en halvering i løbet af en-to uger.

Han er ikke specielt optimistisk, når det gaelder udsigten til en snarlig og større genåbning.

»Der kan sikkert godt lettes nogle småting, men ifølge de risikovurderinger, der ligger fra myndighederne nu, er den engelske mutation for alvorlig til, at man kan åbne noget af betydning i lang tid fremover. Forventningen ser ud til at vaere, at der kommer rigtig gang i epidemien i marts, og at den topper i april. Vi kan derfor måske se frem til, at restriktionerne for alvor først lempes i maj eller juni,« siger han.

Han vurderer dog, at nogle mindre regionale genåbninger godt kan komme på tale – bl.a. skolebørn og måske gymnasieelever i områder med lav smitte.

På SDU haefter Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi, sig ved, at regeringen nu sender mere positive genåbningssignaler. Også han mener, at det giver god mening at åbne f.eks. skoler i områder eller regioner med meget lave smittetal.

For samfundsøkonomien vil det også vaere meget betydningsfyldt at få åbnet detailbutikker der, hvor smitten er lav, men han peger på risikoen for pendling og deraf følgende smittespredning til de åbne områder. Mange folk er efterhånden villige til at køre langt for at komme i f.eks. åbne byggemarkeder og butikker, lyder det.

Hvis medicinen bliver vaerre end selve sygdommen, begynder folk at lave deres egne regler. CHRISTIAN WAMBERG, OVERLAEGE, BISPEBJERG HOSPITAL