Lemvigere er bange for geografisk genåbning: »Det er at lege med ilden«
Borgerne i Lemvig glaeder sig til genåbning, men de frygter, at en geografisk en af slagsen vil kunne betyde valfartende menneskemaengder til byen.
En bidende kold torsdag er der folk på gaden i Lemvig. De går og går, men stopper ikke. Den umiddelbare forklaring er den bidende kulde, der via fjorden sniger sig ind over den vestjyske kystby og gør det naermest uudholdeligt at opholde sig i samme position i mere end et par øjeblikke.
En anden årsag kunne vaere, at der simpelthen ikke er noget at stoppe op for.
Lemvig er nemlig – som resten af landet – fortsat i en nedlukning, der betyder mørklagte butiksfacader og skolebørn på gaden kl. 13.30 en almindelig torsdag.
Sådan er det stadig, selv om der i smittetallene er tydelige tegn på, at kommunen har godt styr på coronaen.
Muligheder for en geografisk genåbning af lavsmitteområder har vaeret på politisk tale, men spørger man beboerne i kystbyen, er de trods stor laengsel efter genåbning lorne ved en sådan model.
»Jeg frygter, det vil bringe smitte ind til os fra de andre kommuner,« siger fiskemand Peter Rosenkilde, før han svinger torsken rundt på skaerebraettet i Bjarnes Fiskebar, der fortsat har takeaway-dunser og hjemmelavet hummersuppe på coronamenuen.
Betaenkelighederne går igen, når man snakker med andre lemvigere. De ønsker lys i butiksfacaderne og skolebørn i skolerne, men frygten for, at omkringliggende kommuners borgere vil valfarte til byen med coronasmitte i bagagen, er alligevel et emne.
»Jeg synes, det er okay at åbne op for de små byer, hvor der ikke er nogen smittede, men det, jeg alligevel er bange for, er, at hvis de åbner op for vores små samfund, så kommer de fra storbyerne og slaeber det med ind,« siger Tina Johansen, der vader rundt i sin mennesketomme tøjbutik, som i øjeblikket holder skindet på naesen ved at saelge via nettet.
Et stykke oppe ad gågaden står en pensioneret mekaniker med en favnfuld fastelavnsboller knuget taet til kroppen, alt imens han spotter mannequinerne i et af butiksvinduerne.
»Man kan bare bestille på nettet!« udbryder manden naermest stolt, idet avisens udsendte påpeger, at der er lukket.
Navnet er Harry Lauesen, og sammen med »den kaere, smukke kone« Anne Lauesen deles bekymringerne ved en eventuel geografisk åbning.
»Det er at lege med ilden,« konstaterer den pensionerede mekaniker.
AEgteparret mener på linje med fiskemanden og tøjhandleren, at en bredere geografisk genåbning af landet vil vaere mere ideelt. Han har dog svaert ved at pege på, om det skal vaere de små erhvervsdrivende, skolerne eller noget helt tredje, der skal åbnes først.