SAUDI-ARABIENS KRONPRINS

Mohammed bin Salman, der ofte blot kaldes MbS, var relativt ukendt, da hans far, kong Salman, i januar 2015 overtog tronen og udnaevnte sin 29-årige favoritsøn til forsvarsminister, olieminister, hofchef og en raekke magtfulde råd og fonde.

Da MbS to år senere blev kronprins, arresterede han hundreder af kongedømmets rigeste og satte dem uden for indflydelse.

I dag er MsB Saudi-Arabiens de facto regent og har vist, at han har to sider. Han er på den ene side reformvenlig, men også villig til at bruge magt til at rydde kritikere af vejen.

Det skete opsigtsvaekkende blot en måned før, at Saudi-Arabiens kronprins og fungerende leder, Mohammed bin Salman, ophaevede forbuddet for kvinder mod at køre bil.

Ville have hele aeren

»Kronprinsen ville vaere sikker på, at ingen andre end han ville få aeren for at give kvinder ret til at køre bil,« har al-Hathlouls bror, Walid alHathloul, udtalt til den amerikanske tv-station CBS.

Året efter aendrede SaudiArabien også landets strikse vaergemålslove, som kraevede, at kvinder skulle bede en mandlig vaerge, typisk et familiemedlem, om lov til at gøre almindelige ting såsom at arbejde eller søge om at få et pas. Det havde al-Hathloul også kaempet for.

Hendes familie og menneskerettighedsgrupper har igennem en utraettelig kampagne formået at holde det internationale spotlys på hendes faengsling, og det har kastet en skygge over bin Salmans forsøg på at markedsføre sig selv som en social og økonomisk reformator af det konservative kongedømme.

Det brutale mord på den saudiske journalist Jamal Khashoggi på det saudiske konsulat i Istanbul i 2018 gjorde skyggen endnu laengere.

Den saudiske regering har afvist, at al-Hathlouls løsladelse skyldes internationalt pres. Men tidsmaessigt falder det sammen med indsaettelsen af en ny praesident i Washington, som har gjort det klart, at menneskerettigheder igen vil vaere på USA’s dagsorden.

I et tweet på vegne af udenrigskomitéen i det amerikanske Senat kaldte republikaneren Jim Risch da også kun nyheden »et godt første skridt.«

»Alle anklager mod hende bør bortfalde,« skrev han.

Al-Hathloul og 10 andre kvinder blev oprindeligt stillet for en domstol i marts 2019. Men mens de andre blev løsladt – angiveligt mod løfte om ikke at tale med pressen – blev al-Hathlouls sag hele tiden udskudt.

I december sidste år blev den overført til en saerlig terrordomstol, der fandt hende skyldig i at »konspirere om at gennemføre en udenlandsk agenda« og bruge internettet med henblik på at skade den offentlige orden.

Løsladt, men censureret

Hun blev idømt fem år og otte måneders faengsel, hvoraf en del er betinget.

Selv om den 31-årige aktivist nu er blevet løsladt, er hun dog ikke fri. Som en del af betingelserne for sin frigivelse må hun ikke rejse til udlandet i fem år eller fortaelle om sit faengselsophold.

»Må jeg venligt bede jer om ikke at bruge ordet ”fri” og ”befriet”,« skrev al-Hathlouls søster, Lina al-Hathloul, på Twitter:

»Det her er ikke frihed.«