USA sender mandskab og bombefly til Norge for at holde russerne stangen

USA øger med fire bombefly sin tilstedevaerelse i Arktis. En ekspert kalder situationen i den strategisk vigtige region bekymrende.

Når fire amerikanske bombefly og 200 soldater inden for de naeste uger bliver udstationeret på den norske flyvestation i Ørland, skrives der historie: For første gang i nyere tid vil det amerikanske flyvevåben have bombefly i Norge.

Med manøvren rykker amerikanerne ikke kun taettere på det stadigt mere betaendte Arktis, men bliver også i stand til at reagere hurtigere på russiske aggressioner i området.

USA sender også et staerkt budskab til Moskva om, at man fremover har taenkt sig at vaere endnu mere til stede i den strategisk vigtige region. Det mener seniorforsker Kristian Søby Kristensen ved Center for Militaere Studier på Københavns Universitet:

»Det er et magtbalancespil, hvor amerikanerne vil vise Rusland, at de er villige til at øge deres tilstedevaerelse – også med mere vigtige militaere kapaciteter, som disse fly for eksempel er – i takt med at russerne forstaerker og øger deres tilstedevaerelse rundt omkring baserne på Kolahalvøen,« siger han.

Truslen fra Rusland

Netop Kolahalvøen taet ved den nordlige norske graense spiller en central rolle i magtkampen i det kolde nord.

Det er saerligt her, hvor to tredjedele af Ruslands atomarsenal opbevares, at russerne har styrket deres militaere position med nye baser, radarsystemer og moderne fly og ubåde. Og det er også her, at Rusland oftere og oftere flekser sine militaere muskler.

USA har svaret på den russiske oprustning med øget aktivitet i området.

Blandt andet holdt amerikanerne sidste år flådeøvelser i Barentshavet for første gang siden Den Kolde Krig, ligesom de har gennemført regelmaessige flyvninger med strategiske bombefly i regionen.

Skal man tro Kristian Søby Kristensens forudsigelser, kommer vi også til at se en større amerikansk militaer tilstedevaerelse i Norge fremover. På ham ser det ud, som om man er ved at rulle det store arsenal ud.

»Det er de klassiske gamle ting fra Den Kolde Krig: jagt på russiske ubåde i Atlanterhavet. Flyvninger med strategiske bombefly, der kan medbringe atomvåben. Og øvelse i at lande på alternative flyvepladser, når en konflikt skulle bryde ud,« siger han.

Situationen er bekymrende

De amerikanske bombefly kommer dog ikke til at aendre fundamentalt ved situationen i Arktis, mener Jon Rahbek-Clemmensen, der er lektor ved Center for Arktiske Sikkerhedsstudier på Forsvarsakademiet.

De er blot en del af en større udvikling, der laenge har vaeret i gang. Samtidig er det usikkert, hvor laenge bombeflyene skal have hjemme på norsk grund.

En ting er Jon RahbekClemmensen dog ikke i tvivl om: Den amerikanske manøvre kommer til at skubbe til spaendingerne i regionen.

»Der vil sikkert komme et russisk modsvar, og det viser jo også, at Arktis lige nu er praeget af et sikkerhedsdilemma: Rusland og USA føler hinanden på taenderne og frygter, at den ene er kommet lidt foran. Så forsøger de at indhente den anden, og ved at gøre det skaber de en masse frygt hos modparten, der føler, at de bliver nødt til at reagere,« siger han.

Anderledes vaevende er seniorforsker Kristian Søby Kristensen i spørgsmålet om spaendingerne som konsekvens vil stige.

»Det kommer an på, om amerikansk militaers tilstedevaerelse har en afskraekkende effekt på russerne, så det holder dem fra at gøre noget, som ikke er i hverken Norges, USA’s eller Vestens interesse. Eller om det i virkeligheden gør paranoide russere endnu mere bange og dermed fører til yderligere russisk militarisering, et våbenkapløb og en spaendt situation, hvor man risikerer haendelser, der kan få det til at eskalere,« siger han og fortsaetter:

»Men det er klart, at dynamikken er — uden at tredje verdenskrig er rundt om hjørnet – bekymrende.«