Vi betaler alle for landbrugets forurening
Hvorfor kan I ikke bare holde op med at genere landbruget?
Det spørgsmål møder jeg tit. Og jeg tror, det er en udbredt fordom om venstrefløjen, at vi er trekvart ligeglade med landbruget. Det skal bare straffes.
Det er bare ikke rigtigt. Danmark skal selvfølgelig have et levedygtigt landbrug, men landmaendene kan altså ikke bare få lov at passe sig selv og gøre, som de har lyst til. Når vi lader landbruget forurene for meget, er det nemlig os alle, der betaler prisen. Og saerligt os, som bor i landdistrikterne.
Drikkevand bliver forurenet med rester fra sprøjtegifte på markerne. Der kommer iltsvind i fjordene på grund af gylle, som bliver skyllet ud i vandløbene. Det er på tide at finde ud af, hvordan vi sikrer, at dygtige landmaend kan producere gode fødevarer, uden at naturens tålegraenser overskrides.
Der er desvaerre ikke nogen tvivl om, at det er sket. Naturens graenser er for laengst overskredet.
I vores åer, vandløb og fjorde kan man år efter år tydeligt se, at algerne aeder ilten i vandet med fiskedød og grumset vand til følge. Landbruget er hovedleverandør af de naeringsstoffer, som finder vej til Mariager Fjord, Skive Fjord eller Det Sydfynske Øhav og Lillebaelt, hvor der er registreret kraftigt iltsvind. Men hvad gør vi så ved det?
Skal vi tilgodese de landmaend, som gerne vil have frihed til at gøde deres marker, som de vil – eller fiskerne, borgerne og naturen, som lider under iltsvindet?
For mig viser det tydeligt, at landmaendenes udvaskning af naeringsstoffer skal begraenses mere, og det sker desvaerre ikke frivilligt.
Jeg er ikke ude på at genere den enkelte landmand, men vi har et ansvar for hele samfundet. For de borgere, som bor i landdistrikterne, hvor svinefarme udvides i ét vaek. For de fiskere, som oplever åer og fjorde, hvor fiskene forsvinder. For den klimaindsats, som kraever, at landbruget leverer sin del, fordi andre ellers skal gøre endnu mere. Kort og godt er der altid en regning, som skal betales, så spørgsmålet er, hvem den skal lande ved.
Dansk landbrug er store moderne bedrifter på godt og ondt. I dag fylder landbruget store dele af
Danmark. Over halvdelen af vores lille land er dyrket jord. Men er det det, vi ønsker?
Jeg er overbevist om, at de fleste danskere ønsker langt mere natur. Det giver livskvalitet og plads til levesteder for vilde dyr og planter. Når vi ser på den artsdød, som sker i Danmark lige nu, er valget for mig klart. Vi må begraense det dyrkede landbrugsareal i Danmark og samtidig underbygge de dyrkningsmetoder for landmaendene, hvor der i højere grad passes på planter, dyr og natur.
Et enøjet mål om, at landmaendene bare skal producere mere og mere af det samme, er ikke holdbart for samfundet.
Over halvdelen af vores lille land er dyrket jord. Men er det det, vi ønsker? Jeg er overbevist om, at de fleste danskere ønsker langt mere natur. Det giver livskvalitet.
Virksomheder i Danmark bliver reguleret godt og grundigt for at sikre en ordentlig balance mellem borgere, naturen og virksomhedsejernes muligheder for at tjene penge. Det gaelder for alle lige fra vognmaend til betonproducenter.
Det skal også gaelde for danske landmaend, som nok varetager en vigtig opgave i det danske samfund, men som vi ikke bare kan lade køre videre, som det sker i dag. Jeg er ikke ude på bare at genere landbruget, men landbruget skal gøres grønnere og reguleres mere, så vi sikrer, at der både er plads til landbruget, til naturen og til alle os andre.