»Jeg er ikke så kampklar, som man skulle tro«
Hun bliver beskrevet som en samfundsrevser, antiautoritaer, flamboyant og utilpasset. Anne Marie Helger er dog også en aengstelig sortseer, som maerker skrøbeligheden komme krybende.
Verden kender hende i farver. Men det sorte har taget bo i Anne Marie Helger.
»Jeg går bare her og sørger,« konstaterer hun stilfaerdigt fra sit sommerhus på den bornholmske østkyst, som har vaeret hendes faste hjem i snart et år. I ly for coronaen.
Coronaen, som aflyste alle job, udsatte åbningen af landets første kostumemuseum, som Anne Marie Helger har doneret sine mange udstyrsstykker til, og coronaen, som slog store dele af selskabeligheden ned.
Den gav dog også et rum til sorgen, som har fået en fremtraedende plads, efter at svigersønnen døde i sommer.
»Når der så sker sådanne sørgelig ting, kan jeg ikke ret godt fungere arbejdsmaessigt. Så på en måde er jeg glad for, at jeg kan gå her og trøste mig med den skønne natur og de mange bøger, jeg laeser.«
Selv om autoriteter får skuespilleren, forfatteren og den selvudnaevnte klimaaktivist til at stritte, er påbud om afstand og nedlukning ikke noget, som rejser nogen hår på den 75-årige.
»For fanden, det er jo en pandemi som den spanske syge, som kolera. Jeg føler ikke, at jeg er autoritaert lydig, når jeg gør, som der bliver sagt. Jeg føler, at det er en nødvendighed. Jeg er meget hysterisk,« understreger Anne Marie Helger, hvis mand allerede tidligt i pandemien sørgede for, at de gik i daekning.
Vil ikke afvise folk
Livlinen til verden er Facebook, hvor Anne Marie Helger har flere end 45.000 følgere. Jaevnligt laegger hun små videoer ud med sin satiriske kompagnon Peter Larsen under navnet Discount Drama eller videoblogs om verdens miserable tilstand.
Råbende rober, excessiv makeup, en rimende, smilende rappenskralde med et rødt budskab og en insisteren på at tale de svages sag. Er Anne Marie Helger en figur, hun tager på, når hun går ud af døren?
»Det er der måske nok nogle, der ville sige, men nej, jeg er den, jeg er. Jeg har ikke noget at skjule,« fastslår hun og tilføjer, at makeuppen kun kommer på, når hun arbejder.
Til gengaeld kan der vaere dage og uger, hvor hun mest af alt har lyst til at blive indenfor i lejligheden på Christianshavn, som er hendes hjem i coronafri tider. For det går ikke ubemaerket hen, når fru Helger går på gaden, og hun vil så nødig afvise folk.
»Som regel fortaeller de mig, at jeg gør noget, som giver dem mod i hverdagen, og det kan jeg godt lide at høre. Det giver lidt energi, det gør det da.«
På dage hvor tungsindet dominerer, holder hun det ikke skjult for dem, hun møder.
»Så siger jeg bare: ”Jeg er så trist i dag,” og nogle gange får jeg svaret: ”Åh, det er jeg også,” og så kan vi dele det.«
Folk fortaeller ellers ofte Anne Marie Helger, hvor glade de bliver, når de ser hende.
»Så siger jeg som regel: ”Jeg ville ønske, at det smittede af på mig selv”,« siger hun, der kalder sig galgenhumoristisk.
»Jeg kan altid se noget sjovt i det mest forfaerdelige og sørgelige, men jeg er ikke nogen perlepige.«
En kamp at dø
Det dystre har fra begyndelsen haft et vist tag i kunstneren, som tager forskud på sorgerne og aengstes for andre. Tidligere frygtede hun, at faderens depressive tilbøjeligheder var gået i arv. Men den angst har hun sluppet.
»Jeg er ikke så kampklar, som man skulle tro. Man føler sig skrøbelig med alderen, og jeg kommer let til at graede over ting, bliver grådlabil og sentimental,« forklarer hun.
Hvordan har du det med døden?
»Jeg har det svaert. Jeg sad med mor i hånden, da hun døde, og med min bror. Jeg har set mange dø, og sådan som det ser ud, er det ikke nemt. Det er en kamp. Det er nok lige så hårdt som at blive født, men det kan man heldigvis ikke huske.«
Men er du ok med at sige farvel til livet?
»Ja, jeg synes, jeg har haft et fantastisk liv. Jeg har oplevet den store kaerlighed mere end to gange.«
De sidste 36 år har Anne Marie Helger dannet par med overlaege og ortopaedkirurg Jeppe Helweg, som på mange måder er hendes diametrale modsaetning. Og selv om de kan »tage nogle rabalderslag«, bliver hjertet
Skuespiller, komiker og aktivist.
Født i Charlottenlund.
Startede som elev på Aalborg Teaters elevskole i 1966, men faerdiggjorde ikke uddannelsen.
Medlem af gadeteatergruppen Solvognen.
Optrådte med Helle Ryslinge i revyshowet ”Dameattraktioner”, hvor der blev gjort grin med det meste, også dellerne, haengebrysterne og rødstrømperne.
Showet blev til filmen ”Koks i kulissen” fra 1983.
Siden 1990’erne har hun og Peter Larsen optrådt under titlen Discount
Drama, bl.a. dramatiserede de telefonbogen i 1994.
Anne Marie Helger har lavet adskillige satiriske soloshows, hvor figurer som fru skibsreder Plask Plaskenskjold og Connie Knudsen er blevet praesenteret.
stadig varmt, når han traeder ind i huset efter et par timer i vaerkstedet.
»Han er en skøn mand.
Jeg lukker ikke øjnene, uden at han fortaeller, hvor forelsket han er i mig,« siger hun med overbevisning.
Er du idealist?
»Ja. Jeg har nogle gange sagt, at jeg var en samvittighedskunster, og så siger de: dårlig samvittighedskunster. Og det er rigtig nok. Drivkraften i min kunst er min dårlige samvittighed. Jeg er født og opvokset med en sølvske i munden og et guldaeg i røven, jeg har aldrig manglet noget.«
Anne Marie Helger har adskillige maerkater til sig selv. Et af dem er kvindelig tragikomiker. En af de første af slagsen, som banede vejen for standupkomikeren. Spørger man, om hun er feminist, ved hun det ikke. Men at vaere »rødstøttestrømpe« tager hun gerne på sig.
»Ligesom jeg heller ikke har sat ord på, hvad jeg er politisk, så føler jeg mig kasteløs på alle områder, og sådan har jeg også ladet mig kaste rundt i manegen,« forklarer hun.
Trods de 75 år får hun et travlt år. Om corona vil. Klimaet sover aldrig, og der vil hele tiden vaere uretfaerdigheder eller vaerdige sager, som kraever fru Helgers opmaerksomhed. Derudover skal hun medvirke i en film og en opera, holde foredrag og turnere med sit og husbondens musikalske projekt, Helger Danske.
Anne Marie Helger, skuespiller, forfatter, København