Når krybben er tom, bides advokaterne

Coronapandemien er i sig selv blevet en enorm forsikringsbegivenhed, for når der er krise, slås taberne og forsøger at sende regningen videre. Det giver masser af sagsanlaeg – det maerker advokaten og forsikringsmanden.

Når erhvervslivet skranter, begynder virksomhederne og deres advokater at se sig om efter nogen, de kan tørre tabet af på.

Det gav eksempelvis en syndflod af retsopgør efter finanskrisen, og samme tendens begynder at melde sig nu efter coronapandemien.

Erstatningskrav vil blive sendt afsted mod de saedvanlige mistaenkte – men også mod nogle, der ellers har ligget i lae af andre, nemlig konsulenthusene.

»Det er lovpligtigt for både revisorer og advokater at have en ansvarsforsikring. Det gaelder ikke konsulentbranchen, som erstatningsmaessigt har vaeret et fredet folkefaerd. Men de begynder i større omfang at forsikre sig, i takt med at erstatningssagerne kommer,« siger Søren Bergenser, der i sit advokatfirma Bergenser har specialiseret sig i bl.a. professionelt rådgiveransvar.

Han vil dermed forventeligt også selv se ind i et større marked.

Hans pointe blev hamret i braettet for få dage siden, da den globale konsulentkoncern McKinsey gik med til at betale omkring 600 mio. dollars i et forlig, der placerede en del af skylden for den opioid-epidemi, der i årevis har raseret USA og slået masser af mennesker ihjel.

Sagen om det smertestillende laegemiddel er ikke relateret til corona – men til tendensen til også at skyde på konsulenter.

Hvem tager regningen?

Coronapandemien kommer til at koste hele verden astronomiske beløb. I første bølge står alle de store og små virksomheder, der mangler kunderne og dermed indtjening, fordi butikker, kontorer, restauranter, hoteller og underholdningstilbud er blevet tvunget til at lukke ned.

I naeste bølge står de ansatte, der mister deres arbejde, fordi deres arbejdsgiver lider, eller fordi ingen hyrer dem til koncerter, eller fordi pandemien har vendt op og ned på vores forbrugsvaner.

I de fleste lande står staterne klar med kolossale hjaelpepakker, der skal holde hånden under landets økonomi.

Men midt i det hele fyger det allerede med sagsanlaeg og erstatningskrav mod alle, der mere eller mindre retfaerdigt kan tvinges til at erstatte det tab, som andre har lidt. En meget stor del af den regning forventer forsikringsindustrien at komme til at betale.

At hestene bides, når krybben er tom, ved bl.a. forsikringsbranchen. Derfor forbereder f.eks. forsikringsselskabet HDI sig på, at der kommer flere sagsanlaeg mod de kunder, der har købt en forsikring, der daekker f.eks. rådgiveransvar og ledelsesansvar.

»Vi har før set, at man i perioder med økonomisk nedgang generelt i erhvervslivet forsøger at skyde på alt, hvad der er at skyde på, for at få mest muligt hjem af de tab, man har lidt. Vi genkender nogle af de samme mønstre fra tidligere tiders lavkonjunktur,« siger Rasmus Toft

Jørgensen, der er adm. direktør i HDI Global Specialty, der bl.a. saelger professionelle ansvarsforsikringer.

Et mere hidsigt miljø

En ansvarsforsikring har i mange år vaeret lovpligtig for de centrale rådgivere i erhvervslivet, nemlig advokater og revisorer. De er også blevet ramt af erstatningskrav, når virksomheder er gået ned økonomisk, eller virksomheder har rodet sig ind i skandaler, fordi de ofte har vaeret helt taet på de centrale beslutninger. Og netop fordi de er forsikret, har det vaeret muligt at gå efter en solid erstatning, fordi størrelsen ikke alene afhaenger af advokatens eller revisorens personlige formue.

Men konsulenterne, som indtager en stadig større rolle i erhvervslivet og i det offentlige, har ikke haft pligt til at have en forsikring, og de er sjaeldent blevet ramt af store erstatningskrav for deres ansvar i en skandale eller stort kollaps.

Men det er ved at aendre sig. Der er opstået et mere hidsigt miljø, når det gaelder rådgiveransvar.

»Vi oplever, at konsulentfirmaerne ønsker at forsikre sig mod krav i forbindelse med managementrådgivning, eksempelvis både itimplementering, udbudsmateriale, ledelsesrekruttering – altså et meget bredt felt. Jeg ser det som et udtryk for, at kompleksiteten i opgaverne er steget, klienterne og rådgiverne er blevet mere internationale, og så er der generelt en tendens til, at man forsøger at hente sine tab hjem gennem søgsmål eller trusler om det,« siger Rasmus Toft Jørgensen.

Ender som forlig

Da Mette Frederiksen blev statsminister, var det bl.a. med et erklaeret mål om at reducere det offentliges brug af konsulenter.

Forud var gået mange år med vaekst i forbruget, og den store indflydelse, som konsulenterne har haft på det offentliges beslutninger, kan vaere en grund til, at konsulenterne kan blive genstand for flere søgsmål.

»Konsulentfirmaer bliver brugt i stadig større omfang af bl.a. regioner og kommuner i sager om indkøb af sundhedsydelser, telefoni, it etc. Deres rådgivning kan have store konsekvenser, og det er en anden grund til, at jeg tror, at vi vil se flere sager om ansvar for konsulentfirmaer,« siger Søren Bergenser.

Der er ingen tal på antallet af erstatningssager mod konsulenter, fordi de stort set aldrig ender med en egentlig domsforhandling eller dom.

»De sager, jeg kender til, er lukket forligsmaessigt. Konsulentfirmaer lever af deres image og gode ry, så de har ingen interesse i en retssag og dertilhørende omtale,« siger Søren Bergenser.

Rasmus Toft Jørgensen oplever ikke, at der er flere tilfaelde, hvor erstatning faktisk bliver udbetalt.

»Indtil videre drejer det sig mere om at sikre sig mod krav gennem forsikringer og ved at hyre juridiske rådgivere, der kan forhindre søgsmål eller hjaelpe rådgiverne med friholdelse i forbindelse med uberettigede krav,« siger Rasmus Toft Jørgensen.

Vi oplever, at konsulentfirmaerne ønsker at forsikre sig mod krav i forbindelse med managementrådgivning. RASMUS TOFT JØRGENSEN, ADM. DIREKTØR, HDI GLOBAL SPECIALTY