Nu begynder de yngre overlaeger at takke nej til industribetalinger
Man kan ikke udvikle laegemidler i sin egen boble, og derfor har bl.a. Novo Nordisk staerkt behov for at få input fra laegerne. Nogle begynder dog at afvise samarbejdet.
Når Novo Nordisk vaelger at betale flere hundredtusinder af kroner til danske diabeteslaeger, er det primaert for at suge viden til sig.
Den viden, de besidder, har Novo Nordisk ikke adgang til ellers, og den er central i forbindelse med at udvikle nye laegemidler.
Sådan lyder forklaringen fra den danske diabeteskoncern, der som det mest betalende medicinalselskab over de seneste tre år ifølge Laegemiddelstyrelsens database har udbetalt mindst 8 mio. kr. til en stribe laeger.
»Det er vigtigt for os, fordi Danmark er ret ledende på diabetes og fedmeforskning. Der er udklaekket nogle virkelig dygtige kliniske laeger, som publicerer i anerkendte tidsskrifter som The New England Journal of Medicine og Lancet,« siger Kirstine Brown Frandsen, corporate vice president i global medical affairs i Novo Nordisk.
100 mio. kr. i betaling
De seneste to år har sundhedspersonalet i Danmark, primaert laeger, indberettet at have modtaget godt 100 mio. kr. fra industrien som betaling for alt fra forskning og foredrag til rådgivning.
Dertil bruger industrien et endnu større beløb på at sende laeger til konferencer, har Laegemiddelindustriforeningen tidligere vurderet.
Det økonomiske bindeled mellem industrien og laegerne har fået flere til at saette spørgsmålstegn ved uafhaengigheden og uvildigheden i behandlingen af patienter.
Kirstine Brown Frandsen er opmaerksom på problemstillingen og er derfor også fortaler for total transparens, når det kommer til, hvad industrien og laeger udveksler af viden, penge og gaver.
»Vi er meget opmaerksomme på, at vi ikke kun bruger de samme fem laeger, men at vi virkelig spreder det på mange, så vi får forskellige inputs. Men også fordi vi så sikrer os, at vi ikke betaler nogen, der ender med at blive afhaengig af pengene.«
En stor del af Novo Nordisks betalinger til laeger går til, at de deltager i såkaldte advisory boards.
Her diskuterer virksomheden med laeger og forskere om alt fra nye laegemidler, design af patientstudier til områder, hvor der i øjeblikket mangler effektiv behandling.
Ofte varer sådan en session otte timer, hvilket kraever, at laegerne tager en fridag for at deltage.
»Selv om man er laege og gerne vil hjaelpe folk, så vil jeg nok synes, at man skal have en eller anden form for kompensation for at bruge otte timer og en feriedag på at vaere med i et advisory board. Det tror jeg, vi alle sammen er enige om fra industriens side og laegernes side,« siger Kirstine Brown Frandsen.
Mindre tilslutning
Som laege har hun samarbejdet med både amerikanske Eli Lilly og Merck samt Novo Nordisk, inden hun altså selv blev ansat hos det danske medicinalselskab. Lige nu oplever Novo Nordisk imidlertid, at der er mindre tilslutning fra yngre danske overlaeger til at deltage i advisory boards og konferencer – ifølge Kirstine Brown Frandsen bl.a. på grund af reglerne.
»Vi kan se, at nogle yngre overlaeger siger nej til det nu, fordi de simpelthen ikke orker det. Og det kan jeg godt forstå. Man skal sidde på økonomiklasse i et fly i lang tid og flyve hjem med det samme, plus at det kommer i aviserne, hvis man har tjent større beløb,« siger hun.
Ud over advisory boards betaler Novo Nordisk også danske laeger for at rejse ud og holde foredrag om diverse diabetes- og fedmerelaterede emner og behandlinger over for andre laeger.
Forskning har vist, at laeger i højere grad udskriver de laegemidler, som de modtager penge eller gaver i relation til. Samtidig giver det positiv omtale for laegemidlet, hvis en højt respekteret laege taler om det over for andre laeger.
Kirstine Brown Frandsen afviser imidlertid, at foredragsbetalingerne reelt set er en del af Novo Nordisks marketingbudget. Det handler ikke om bare at saelge mere medicin, men om at udbrede viden om behandlinger og at uddanne laegestanden, lyder det.
»Jeg kan bare sige dig, at diabetespatienter ville vaere heldige, hvis de var blandt de 10-15 pct. diabetikere, som modtager den mest optimale behandling.«
Samtidig kan der ifølge Kirstine Brown Frandsen vaere en helt simpel forklaring på det stigende antal recepter fra de industritilknyttede laegers hånd.
»Det kunne også vaere, fordi de ved mere om laegemidlet, og fordi de ved, at der er nogle fordele for deres patienter. Men jeg giver dig helt ret i, at vi skal vaere opmaerksomme på det, og derfor er det så godt, at der er gennemsigtighed.«
I ville i princippet kunne sende en salgsrepraesentant ud
Det er da klart, at vi er en forretning, men jeg synes ikke, at det er helt rigtigt, at det eneste, vi prøver at gøre, er at tjene penge. KIRSTINE BROWN FRANDSEN, CORPORATE VICE PRESIDENT I GLOBAL MEDICAL AFFAIRS I NOVO NORDISK
og holde foredrag i stedet for en overlaege. Der er vel en grund til, at I bruger en laege med et vist renommé til at fortaelle andre laeger, hvordan det fungerer?
»Det har du ret i. Den ene ting er selvfølgelig trovaerdighed. Du vil også synes, at en person, som du kender inden for journalistikken, er mere trovaerdig, end en, der ikke har den baggrund. Men det er også isaer, fordi den person kan fortaelle om sin egne erfaringer med behandlingerne. Den nuance ville en salgsperson ikke kunne give.«
Små beløb skal indberettes
Det amerikanske medie Propublica har sammenlignet amerikanske receptdata og data for betaling af laeger, hvor også Novo Nordisks diabetesmiddel Victoza er med. Her fremgår det, at 55 pct. af de laeger, der i 2016 udskrev Victoza i USA, modtog betaling i en eller anden form fra selskabet. Kirstine Brown Frandsen forklarer, at det i høj grad skyldes reglerne for transparens i USA, hvor man skal indberette alle økonomiske transaktioner over tre dollars.
»Hvis man for eksempel vil give et print af en artikel i The New England Journal of Medicine til en laege i USA, så skal du registrere 7,3 dollars for det, for det er vaerdien. Det er lige meget, om det er en pdf, man sender til laegen,« siger hun og peger på, at mange salgsfolk netop benytter sig af at sende de nyeste studier til laegerne.
I er en virksomhed, som er sat i verden for at tjene penge til aktionaererne. Har Novo Nordisk ikke, i alt hvad I gør, en interesse i, at det i sidste ende kommer jer til gavn økonomisk – også når I uddanner laeger?
»Det er da klart, at vi er en forretning, men jeg synes ikke, at det er helt rigtigt, at det eneste, vi prøver at gøre, er at tjene penge. Det er ikke sådan, jeg oplever mine kollegaer. Ikke engang mine finansielle kollegaer. Vi skal sikre os, at vi kan investere i nye ting, og vi skal give tilbage til aktionaererne, men det større formål er at hjaelpe patienter til, at de ikke skal have fødderne skåret af, skal i dialyse eller bliver blinde.«