Fremtiden kraever ikke bare flere job, men flere gode job

Regeringskommission skal fremlaegge nye idéer til at skabe flere og bedre job. Det giver rigtig god mening.

Kom med forslag, der kan skabe flere og bedre job, lyder en lidt overset del af opgaven for regeringens Kommission for 2. generationsreformer. Flere job har vi hørt før, men at der også skal vaere tale om bedre job, er et nyt og tiltraengt fokuspunkt.

Nedskaeringer af overførselsindkomster og rettigheder kan føre til flere lavproduktive job. Den vej har vi prøvet. Jobskabelse handler bare ikke kun om kvantitet, men også om kvalitet.

Så hvordan skal bedre job forstås? Kommissoriet indeholder ikke noget klart bud.

Men det kaeder skabelsen af gode job sammen med initiativer, der kan fremme produktiviteten i den private sektor.

Nuvel, på langt sigt betyder produktiviteten ”naesten alt,” hedder det som bekendt. Produktiviteten er bestemmende for lønnen, og lønnen er et saerdeles vigtigt element i, hvad vi blandt andet forstår ved et godt job.

Men skabelsen af gode job handler om mere end rammerne for investeringer i ny teknologi og produktivitet.

Hvis det skal føre til bedre job, skal der også fokuseres på, om investeringerne i ny teknologi blot erstatter menneskeligt arbejde eller gør den enkelte medarbejder mere produktiv.

Der er naeppe tvivl om, at skattenedsaettelser og øgede fradrag vil komme i spil, når kommissionen skal udarbejde sine forslag. Også selv om det naeppe i sig selv kan siges at vaere nyt. Så nytaenkningen af rammerne bør gå på, hvordan nye fradrag og støtte til forskning og udvikling kan tilpasses, så det bidrager til at gøre den enkelte mere produktiv. Selv om dagsordenen om at skabe bedre job er ny i reformsammenhaenge herhjemme, har OECD gennem flere år haft et skarpt øje på den, bl.a. i sin seneste jobstrategi fra 2018. Løbende opkvalificering er en af de faktorer, OECD peger på. Det emne er allerede daekket af kommissoriet. Andre fremgår knap så tydeligt, men er alligevel afgørende for det gode job og bør taenkes ind i arbejdet.

Det drejer sig bl.a. om godt arbejdsmiljø, gode rammer for indgåelse af kollektive overenskomster, som kan sikre en bred fordeling af produktivitetsgevinsterne, og et godt sikkerhedsnet til at understøtte et fleksibelt arbejdsmarked. Det sikkerhedsnet traenger til et eftersyn, for dagpengene er blevet mindre og mindre vaerd siden 1990’erne.

Betydningen af gode job raekker ud over den enkelte. Skabelsen af flere gode job er en vigtig vej til at sikre en bedre fordeling af vaeksten, begraense den stigende ulighed og dermed styrke sammenhaengskraften i vores samfund.