Biomasse er ikke grøn omstilling – kernekraft er

Afbraending af biomasse udleder kuldioxid og bør medregnes i kommunens klimaregnskab. Men bliver det ikke, fordi byrådet ikke vil.

webudvikler og byrådskandidat for Nye Borgerlige Aarhus, Brabrand

Vi har brug for at gribe de fordele, kernekraft kan give os. Om det er traditionelle store kraftvaerker eller de nye minikraftvaerker, er underordnet.

Ved byrådsmødet den 20. januar havde SF stillet forslag om at medregne biomasse i kommunens klimaregnskab. Begrundelsen er enkel: Da afbraending af biomasse udleder kuldioxid, bør det medregnes i kommunens klimaregnskab. Desvaerre blev det gode forslag ikke vedtaget.

Problemet med biomasse – isaer fra trae – er, at det klimamaessigt er betydeligt vaerre end kul. Ja, det er rigtigt. Når vi bruger trae som braendsel, producerer det mere kuldioxid pr. energienhed end kul. Dermed bliver biomasse en fribillet til at udlede ekstra kuldioxid nu. Som SF skrev:

»Problemet er dog, at biomasse kun på papiret er CO2-neutralt. For at biomasse er baeredygtigt kraever det bl.a., at der reelt plantes nye traeer i de områder, hvor man importerer biomasse fra, og at CO2-optaget fra de nye traeer er mindst lige så stort som fra de traeer, der bliver til traepiller. Og det er det ikke før efter mange år.«

Det er naturligvis ikke et problem for halm, rapsstaengler eller andre planter, der vokser og forgår på et år. Her er en fin energikilde, bortset naturligvis fra det, der bør pløjes ned for at sikre jordkvaliteten. Men for trae går der 30-40 år, før kuldioxidbalancen sammenlignet med kul blot er udlignet.

Problemet gaelder først og fremmest trae: Det er hverken natureller klimavenligt at braende andre landes skove i vores kraftvaerker. Estland har allerede anmodet Danmark om at standse opkøbet af trae fra landets skove, men problemet er det samme, uanset hvor fjernt vi opkøber trae til braendsel.

Den rationelle balance for biomasse må vaere, at hvert land i store traek bruger eget overskud som energikilde, men ikke mere. Affald fra marker, møbler og haver bør bruges fornuftigt, men vores skove vokser ikke hurtigt nok til at vaere en baeredygtig og vedvarende energikilde i stor skala.

Problemet med at medregne kuldioxid fra biomasse er, at det nådesløst ville afsløre, at Aarhus’ klimastrategi for 2030 er urealistisk. Biomasse udgør to tredjedele af den ”omstilling”, vi har gennemført. Medregner vi kuldioxid fra biomasse, vil vores grønne klimaregnskab gå helt i sort.

Derfor kan man godt forstå, at andre partier i byrådet henviste til FN for at afvise SF’s forslag. Heldigvis

var der et vigtigt punkt, der gik igen i de store partiers kommentarer: Den grønne omstilling må under ingen omstaendigheder føre til problemer med forsyningssikkerheden. I Nye Borgerlige glaeder vi os over denne garanti til borgere og erhvervsliv.

Nye Borgerlige har i et høringssvar klart gjort rede for de alvorlige problemer i klimastrategien for 2030. Vi kan ikke nøjes med at have energi, når vinden blaeser, eller solen skinner. Vi har ingen brugbar plan for, hvordan transportsektoren omstilles. Og satser vi blindt på endnu mere sol og vind, bliver vores energiforsyning alvorligt ustabil.

Problemet med et aerligt klimaregnskab er, at det nådesløst ville afsløre, at både Danmark og Aarhus stadig ligger på under 10 pct. ren energi. Efter et tiår med massiv opmaerksomhed på grøn omstilling og enorme investeringer. Til sammenligning ligger Frankrig allerede taet på 50 pct.!

Hvad er den franske hemmelighed? Den er såmaend kernekraft, og det har den vaeret laenge. Frankrig producerer Europas mest klimavenlige strøm og har en langt lavere elpris end Danmark. Det er grøn omstilling, der fungerer. Og det kan bringe klimastrategien for 2030 i mål.

Nye Borgerlige opfordrer derfor byrådet til at vaere aerligt: Biomasse er ikke en del af den grønne omstilling. Vi er reelt ikke saerligt langt i omstillingen, og vi mangler en brugbar plan til at bringe den videre. Lad klimaregnskabet afspejle det, så vi kan forstå sandheden og komme videre.

Vi har brug for at gribe de fordele, kernekraft kan give os. Om det er traditionelle store kraftvaerker eller de nye minikraftvaerker, er underordnet. Det centrale er, at kernekraft opfylder alle krav til grøn omstilling, naturbeskyttelse og sikkerhed. Derfor er det en faelles sag at gøre kernekraft til en del af Danmarks energiplanlaegning.