Hvem tør udfordre forsigtighedsprincippet?

Smittetallene er nu så lave eller på vej ned i bl.a. østjyske kommuner, og den akkumulerede pris for nedlukningen, økonomisk og menneskeligt, så høj, at forsigtighedsprincippet for genåbning af samfundet må udfordres.

Mandagstraenere er et kendt begreb inden for sportens verden, betegnelsen for bedrevidenhed på bagkant – med påberåbt ret til ansvarsfri hudfletning af spillere og traeneres praestationer efter søndagens runde. Med disse betragtninger føjer jeg mig til en anden voksende gruppe af selvudnaevnte eksperter: mandagsvirologerne ...

Anledningen er alvorlig nok. Vi bevaeger os snart ind i den tredje måned i anden omgang af nedlukning af landet, og bekymringen vokser bredt – der stilles faerre kraeftdiagnoser, de røde lamper lyser over børns og unges trivsel. De selvstaendige og erhvervslivet lider trods hjaelpepakker, og den foruroligende tanke om, at pengene, som vi tager ud af den faelles kasse nu, skal betales tilbage på et tidspunkt, hvis vi vil bevare vores velfaerdssamfund, som vi kender det, er latent lagret under det daglige indtag af smitte-, incidensog kontakttal.

Det er på den baggrund, at et stigende og nødvendigt pres er blevet lagt på regeringens nedlukning af landet med stadig flere stemmer, der kraever eller bakker op om en lokal, intelligent genåbning af landet, hvor det er muligt. Stemmerne tager fortsat forsigtige forbehold. Få har lyst til at vaere kynikeren, der vaegter åbne restauranter og glade skolebørn over mistede liv. Folkesundheden, bare ordet, er stadig spar es, der rydder bordet for statsministeren; et ”sesam, luk dig op” til 70 pct.s opbakning til nedlukningen af landet.

Men stemmerne er blevet højere, i takt med at håbløsheden breder sig: Smittetallene

falder, men fremtidsfrygten stiger. Den britiske mutation bliver den dominerende, og den er i stigning, meddeles det. Således traengte det vaesentlige spørgsmål sig på: Hvis vi ikke aendrer strategi, er der så overhovedet et scenario, hvor samfundet kan lukkes op, så laenge den britiske mutation er iblandt os? I så fald skal vi jo afvente fuldbyrdelsen af EU’s vaccinestrategi, som i sig selv er godt på vej til at underminere EU’s trovaerdighed i forhold til effektivt at håndtere store, udefrakommende kriser.

Torsdag blev stemmerne så endelig hørt blandt ellers – i coronasammenhaeng – svaert påvirkelige socialdemokrater, da sundhedsminister Magnus Heunicke åbnede for en dialog om regional genåbning. Stadig med forbehold og forsigtighed, men anerkendelsesvaerdigt og på høje tid.

I Østjylland stillede et par borgmestre sig tidligere på ugen i opposition til det udpraegede forsigtighedsprincip, der har drevet den danske covid-19-strategi. Både Steen Vindum (V) i Silkeborg og Uffe Jensen (V) i Odder opfordrede til, at man ser på muligheden for at åbne mere regionalt eller lokalt. Respekt for det.

En stribe socialdemokratiske borgmestre i Østjylland holdt sig ikke overraskende til den på det tidspunkt udstukne retning fra Christiansborg. Men man savner et bredere mod til at tage den nødvendige diskussion om, hvor laenge vi alle kan holde til den hårde nedlukning med de økonomiske og menneskelige konsekvenser, den traekker med sig. Man savner modet til at udfordre forsigtighedsprincippet i forhold til omfang, hastighed og fleksibilitet af en genåbning – også i højere grad end det, Socialdemokratiet nu åbner for. Idet man stilfaerdigt kan minde om, at det er dokumenteret, at den politiske forsigtighed undervejs i coronaforløbet har vaeret større end sundhedsmyndighedernes.

Man savner modet til at udfordre forsigtighedsprincippet i forhold til omfang og hastighed af en genåbning – også i højere grad end det, Socialdemokratiet nu åbner for.

Sagen synes at vaere – og nu er jeg så helt og aldeles mandagsvirolog – at diverse mutationer i lang tid endnu vil finde vej ind i samfundet, og hvis det ikke fører til en justering af forsigtighedsprincippet, vil vi i bedste fald vaere lukket ned, indtil vi er vaccineret. Og selv da risikerer vi, må man forstå, at nye mutationer kan finde vej rundt om vaccinen. Det er perspektivløst.

Første skridt er en plan for regional og lokal genåbning – og det haster.