Elektrisk revolution – alle danske tog kan vaere eltog inden 10 år

Det vil ”kun” koste 750 mio. kr. at gøre klar til batteritog på de mindre jernbanestraekninger – og ikke 12-14 mia. kr., som køreledninger ellers koster. Transportministeren er begejstret.

Alle de dieseldrevne, danske tog kan måske vaere udskiftet med elektriske om mindre end 10 år, vurderer centerleder og togekspert Henrik Sylvan fra DTU.

Det er ikke kun bilisterne, der har udsigt til nye elbiler, nu rykker også togbranchen, hvor udviklingen af nye eltog har oversteget alle forventninger, isaer når det gaelder batteritog. Lige nu er Banedanmark ved at elektrificere de danske hovedbanestraekninger for et tocifret milliardbeløb, ligesom der fra 20242025 kommer nye eltog til hovedstraekningerne.

Der er også et stort politisk ønske om at få elektrificeret de mindre banestraekninger – skinner der udgør en endnu laengere straekning end hovedbanerne. Men prisen for blot at saette køreledninger op her er på 12-14 mia. kr.

Nu viser en analyse fra Banedanmark imidlertid, at det ”kun” vil koste 750 mio. kr. at gøre de mindre banestraekninger klar til at køre med batteridrevne tog. Det handler primaert om ladestationer, hvor togene kan lade op, mens de holder stille, og om enkelte straekninger, hvor togene kan lade op via køreledninger, mens de kører. Det er blot 5-6 pct. af prisen for at saette køreledninger op på alle de 770 km mindre baner.

Dertil kommer prisen for at købe nye batteritog, der kan løbe op i milliarder af kroner. Men ifølge togekspert Henrik Sylvan fra DTU behøver det ikke vaere så dyrt. Ifølge ham kan man ombygge nogle af de eksisterende dieseltog til batteritog på straekninger som Skjern-Holstebro, Vejle-Struer eller Odense-Svendborg for ca. 5 mio. kr. pr. tog.

Eltog inden 10 år

Henrik Sylvan vurderer på den baggrund, at stort set alle danske tog kan vaere elektriske i løbet af dette årti – altså indenfor de naeste 10 år.

Transportminister Benny Engelbrecht er begejstret for analysen fra Banedanmark og udsigten til, at alle danske

Skjern

Esbjerg Bramming tog kan vaere elektriske inden 2030.

»Det er en utrolig interessant analyse, som jeg ser store perspektiver i. Fordi vi er nødt til at komme i mål med en CO2-neutral jernbanedrift. Dette kan vaere en af måderne at gøre det på,« siger Benny Engelbrecht.

Han er overrasket over, hvor hurtigt udviklingen med eltog, ikke mindst batteridrevne tog, er gået.

»Den teknologiske udvikling går utroligt hurtigt på det her område, så jeg vil ikke udelukke noget, selv om det intuitivt giver økonomisk og klima- og miljømaessigt mest mening at udskifte de nuvaerende dieseltog, når deres levetid udløber mellem 2030 og 2035. Men hvis der er nogle der mener, at man ligefrem kan ombygge de eksisterende dieseltog til batteritog, driftsbesparelser. Hvis man fortsaetter med at køre med diesel, skal man under alle omstaendigheder ud og finde alternative braendstoffer for at reducere klimabelastningen, og det kan blive markant dyrere end at investere i batteritog,« siger han.

Transportministeren vil nu se naermere på analysen fra Banedanmark og drøfte den med de politiske partier.

Et af de steder, man har fået eltog, men ikke altid er lige begejstret, er på letbanen i Aarhus. Her har man købt elektriske tog, der bruger køreledninger til at hente strøm til togene. Men køreledningerne giver store driftsproblemer. Senest måtte man aflyse en stor del af trafikken, da der i begyndelsen af februar var frost og rimtåge – fordi man ikke kunne holde køreledningerne fri for is.

Benny Engelbrecht vil ikke kommentere problemerne på Aarhus Letbane, men siger blot, at »jeg glaeder mig over, at staten ikke laengere er involveret i Aarhus Letbane«.

Lige nu er man i både Odense og København ved at bygge letbaner – begge steder med strøm fra køreledninger.

5 mio. kr. pr. tog

På DTU betegner Henrik Sylvan det som »pokkers aergerligt for letbanerne«, at teknologien med batteritog først nu for alvor begynder at brede sig.

»Men det er virkelig noget, der har rykket sig. Man er ved at få stabile og gode erfaringer med drift af batteritog. Efter min mening skal man bare køre løs. Min anbefaling vil vaere, at man hurtigst muligt kommer i gang med forsøg med ombygning af eksisterende dieseltog til batteritog,« siger Henrik Sylvan.

Ifølge ham foregår det allerede i bl.a. Frankrig, Tyskland og Storbritannien. I Frankrig skal man ombygge 480 dieseltog, der er 10-13 år gamle, til batteritog. Henrik Sylvan vurderer, at man for ca. 5 mio. kr. pr. tog kan udskifte en dieselmotor med et batteri. Det vil samtidig give en ekstra klimagevinst, fordi man kan genanvende en del af materialerne fra dieseltogene i batteritogene:

»Her kunne f.eks. Projektorteamet på den gamle togfabrik i Randers vaere kvalificeret til at tage sådan en opgave.«

Banedanmark har kun analyseret de 10 mindre statslige jernbaner, men har ikke set på, hvad der vil kunne gøres på de 13 lokale og regionale jernbaner, som regionerne driver og har ansvaret for.

Hvis der er nogle, der mener, at man ligefrem kan ombygge de eksisterende dieseltog til batteritog, lyder det spaendende, og som noget jeg helt sikkert gerne vil kigge naermere på. BENNY ENGELBRECHT, TRANSPORTMINISTER