Amerikansk metode skal hjaelpe Thorbjørn Hertz Jensen af med en grim vane

En amerikansk bog viser vejen mod et liv uden dårlige vaner. Og den er solgt i 3 mio. eksemplarer.

Kunne du godt taenke dig at stoppe med at ryge? Eller skrive en bog?

De to ting lyder måske ikke, som om de har noget med hinanden at gøre, men ifølge en amerikansk adfaerdsforsker kan man efter samme opskrift gøre noget ved begge ønsker. Det handler om at aendre vaner.

Adfaerdsforskeren hedder James Clear, og han har skrevet bogen ”Atomvaner”, der handler om, hvordan man bryder en dårlig vane –eller opbygger en god.

Siden bogens udgivelse for godt to år siden, har den solgt i 3 mio. eksemplarer i USA, og den er netop blevet oversat til dansk.

Succesen baserer sig kort fortalt på, at bogen indeholder en håndfast model for vanedannelser. Bogen er helt nede på det praktiske niveau, og det falder i de amerikanske laeseres smag.

Henrik Dresbøll har skrevet forord til bogen. Han har igennem 10 år arbejdet med vaner og adfaerd i sit firma Welearn, og han er fascineret af James Clears tilgang.

»Han tilbyder et forståelsessystem, som er let at gå til,« siger Henrik Dresbøll.

Bogen har to overordnede pointer, som er vaerd at forstå, hvis man vil arbejde med vanedannelse.

I små stykker

Første pointe er, at man skal braekke vaneaendringerne ned i små, letoverkommelige stykker – deraf ordet atomvaner.

»Vi har en tendens til at fokusere på vores mål, men det er ikke målene, der giver adfaerden, for både vindere og tabere har det samme mål. Det er systemerne bagved. Man skal have modet til at starte småt, for vi har en tendens til at tro, at hvis noget skal vaere godt, skal det vaere intenst, men ifølge James Clear er det ikke intensiteten, men hyppigheden, der aendrer vaner,« siger Henrik Dresbøll.

I ”Atomvaner” forklarer

James Clear, at hvis man forbedrer sig blot 1 pct. om dagen, vil man med renters renter vaere 37 gange så god efter et år.

AEndringer på 1 pct. er i sagens natur svaere at få øje på, og det er her, at bogen er rig på skemaer og systemer, der skal anskueliggøre, at man gør fremskridt.

Den anden pointe er, at man skal vaere klar til at aendre sin identitet for at opnå varige vaneaendringer.

»Det nytter ikke noget, at ens vane er, at man gerne vil skrive en bog. Man skal se sig selv som forfatter. Hvis man vil løbe et maraton, skal man se sig selv som maratonløber,« siger Henrik Dresbøll.

Han indrømmer, at den tankegang kan vaere lidt af en mundfuld for en helt almindelig dansker.

»Et blankt laerred«

»Det er her, at vi europaeere måske kommer lidt til kort i forhold til vaneforskning, for det er lidt amerikansk at spørge os selv: ”Hvilken person vil du gerne blive til?” Vi europaeere taenker ikke på os selv som et blankt laerred, hvor vi kan forestille os, hvem vi gerne vil vaere. Der er et større fokus på optimering af ens liv og performance i USA, og det har ”Atomvaner” fået godt fat i, men den tendens er også ved at komme i Europa,« siger Henrik Dresbøll.

Og der er noget at komme efter, hvis man kan gøre noget til en vane.

»Den amerikanske vaneforsker Wendy Wood har lavet et videnskabeligt studie, der viser, at 43 pct. af den menneskelige adfaerd er drevet af vaner. Vaner er en automatisk respons på en given situation, og det er altså naesten halvdelen af din adfaerd i løbet af dagen, der er drevet af vaner, som er usynlige, fordi de er automatiserede,« siger Henrik Dresbøll.

På Jyllands-Postens opfordring har Thorbjørn Hertz Jensen indvilget i at afprøve metoderne i ”Atomvaner”. Han er i dag ryger, og den vane vil han gerne slippe af med.

»Jeg startede, da jeg var 1516 år, men holdt en pause, da jeg fik børn. Det var i 10-12 år fra 1995 og frem, og da kunne jeg sagtens stoppe. Men i forbindelse med en skilsmisse taenkte jeg, ”nu kan det også vaere lige meget”, og så blev jeg aktiv ryger igen. Det var for seks år siden, og nu ryger jeg 15 cigaretter om dagen,« siger den 54-årige Thorbjørn Hertz Jensen.

Ren og skaer vane

Når han taenker over det, kan han godt se, at der dagen igennem af ren og skaer vane ryger nogle smøger igennem systemet.

»Jeg har et headset, som jeg bruger, når jeg taler i telefon, og så går jeg hen til altandøren og ryger ud ad den. Der er, som om jeg skal beskaeftige mine haender imens. Og så er jeg heller ikke nået tre meter ud ad opgangen, før jeg får taendt en cigaret. Det er, som om jeg godt må, når jeg kommer udenfor,« siger Thorbjørn Hertz Jensen.

Coronaisolationen har også øget antallet af cigaretter.

»Jeg arbejder på Syddansk Universitet, og hvis jeg skal ryge, skal jeg spadsere ret langt for at komme ud i et rygeskur sammen med de øvrige socialt udstødte. Derfor røg jeg kun tre-fire cigaretter i arbejdstiden, men herhjemme er det nok 12 i løbet af en arbejdsdag,« siger Thorbjørn Hertz Jensen, der senest i efteråret forsøgte at stoppe ved hjaelp af nikotinerstatning, men det holdt kun tre uger.

Om tre måneder vender vi tilbage til Thorbjørn Hertz Jensen for at se, om de amerikanske atomvaner har hjulpet ham af med cigaretterne.

Men i forbindelse med en skilsmisse taenkte jeg, ”nu kan det også vaere lige meget” ...