En cocktail af økonomiske og politiske kriser har tvunget libaneserne i knae

Seks måneder efter eksplosionen på havnen i Beirut er den libanesiske befolkning frustreret og modløs. Flere humanitaere organisationer advarer om en ny bølge af fattigdom, arbejdsløshed og hjemløshed.

Et halvt år efter eksplosionen på havnen i Beirut er der fuld gang i genopbygningen, men humanitaere organisationer advarer om, at den økonomiske krise, politisk ustabilitet og en alarmerende udvikling i corona har pustet til en stor, ny bølge af hjemløshed og arbejdsløshed både i hovedstaden og resten af Libanon.

»Vi ser folk, som må forlade deres hjem, fordi de ikke har råd til at betale deres husleje, da de ikke laengere har et arbejde. Folk tager lån for at kunne betale deres hjem, og folk kaemper med at få mad på bordet, fordi de ikke har en indkomst,« fortaeller talspersonen for The Norwegian Refugee Council (NRC), Elina

Dikomitis, på en forbindelse over Skype fra Beirut.

Seks måneder efter katastrofen på havnen er libaneserne frustrerede og modløse, fortaeller Soha Zaiter, direktør for den humanitaere organisation Libanese Food Bank.

»Mere end frustration«

Den økonomiske krise og skyhøj ledighed har tvunget mange libanesere i knae, og Soha Zaiter synes ikke ordet frustration kan beskrive libanesernes situation godt nok.

»Folk er frustrerede. Jeg ved ikke, om det daekker det, for det er mere end det,« siger Soha Zaiter og tilføjer:

»Der er stadig mange problemer. Regeringen gør ingenting, og der er ingen plan b som i andre lande, der har en plan a, b, c, d for samfundet under corona.«

I telefonen fra Beirut fortaeller hun, at »politikerne bor på en anden planet, og de gør ingenting for at løse krisen«, og på grund af covid-19 og en striks nedlukning af landet kan folk ikke protestere mod den politiske situation.

I oktober sidste år var der ellers et spinkelt håb hos de frustrerede libanesere. Tusindvis

af vrede libanesere gik på gaden i Beirut og andre af landets store byer for at protestere mod regeringens forslag om at indføre afgifter på tobak, benzin og daglige gebyrer på sociale medier, bl.a. den gratis beskedtjeneste Whatsapp.

Libaneserne kraevede, at landets politiske system gennemgik store forandringer. Samme måned trådte premierminister Saad Hariri tilbage, men den gamle politiske elite blev siddende på magten, og over et år efter protesterne er de store forandringer svaere at få øje på, og Saad Hariri sidder igen som premierminister i Libanon.

Da eksplosionen i et gødningslager ramte den 4. august, sendte det internationale samfund flere hundrede millioner til Libanon, og bl.a. Danmark sendte over 150 mio. kr. i dagene efter eksplosion.

Verdens tredjestørste gaeld

Men før eksplosionen på havnen var Libanon også ramt af en økonomisk og politisk krise. Ifølge BBC er Libanons offentlige gaeld den tredjestørste i verden, og tal fra FNorganisationen ESCWA i maj sidste år viser, at over halvdelen af Libanons befolkning lever i fattigdom.

Elena Dikomitis oplyser, at fattigdommen i Libanon er mere udbredt efter eksplosion. NRC anslår, at omkring 200.000 hjem, som blev beskadiget den 4. august, er repareret eller genopbygget, men 9.000 hjem mangler stadig at blive repareret. NRC estimerer også, at 70.000 har mistet deres job på grund af eksplosionen.

»Det betyder, at tusindvis stadig ikke kan vende tilbage til deres hjem, eller at de ikke kan betale huslejen laengere og igen må miste deres hjem,« fortaeller Elena Dikomitis og kalder situationen en »cocktail af mange kriser«.

Libanese Food Bank modtager mellem 200 og 300 beskeder hver dag på sociale medier og e-mails fra libanesere, som efterlyser hjaelp. Soha Zaiter fortaeller, at hun også får mange mails fra veluddannede libanesere, som ikke kan få enderne til at mødes.

Libanese Food Bank samarbejder med andre ngo’er for at uddele mad til familier, men på grund af coronanedlukningen af landet er den stoppet med at dele mad ud for ikke at udsaette folk for smittefare.

Sundhedssystem kollapser

Siden eksplosionen på havnen i Beirut i august er antallet af covid-19-dødsfald 50-doblet sammenlignet med antallet af dødsfald registreret de første seks måneder af pandemien, oplyser FN-organisationen OCHA. I januar alene har Libanon registreret 1.627 covid-dødsfald. Det er mere end det totale antal døde registreret i hele 2020, ifølge Sundhedsministeriet i Libanon.

Den 14. januar lukkede landet derfor ned. Libanesere må ikke forlade deres hjem, og supermarkeder har kun lov til at saelge fødevarer.

Eva Jordung Nicolson er programmanager for Dansk Røde Kors og arbejder med Libanesisk Røde Kors og Palaestinensisk Røde Halvmåne. Hun fortaeller fra en telefon i sin lejlighed i Beirut, at isaer hospitalerne er pressede:

»Folk kan ikke få adgang til hospitalerne, og der er ikke sengepladser nok. 85 pct. af al ambulancekørsel er Libanesisk Røde Kors, men de kan ikke komme af med patienterne på hospitalet.«

Store dele af sundhedsvaesenet i Libanon er privat, så folk har ikke råd til behandling, ifølge Eva Jordung Nicolson.

Regeringen gør ingenting, og der er ingen plan b som i andre lande, der har en plan a, b, c, d for samfundet under corona. SOHA ZAITER, DIREKTØR FOR DEN HUMANITAERE ORGANISATION LIBANESE FOOD BANK

Behov for langvarig støtte

Selv om bygningerne i Beirut snart er genrejst, er der lang vej til, at libaneserne er på fode igen.

»Libaneserne har brug for langvarig økonomisk støtte og politiske reformer, som kan skabe job, social beskyttelse og basale ydelser som elektricitet, mad, medicin og et tag over hovedet,« afslutter Elena Dikomitis.