SAGER MOD TRUMP
er ansvarlig for at udløse begivenhederne den dag,« sagde McConnell.
Republikanerne må nu håbe på, at Joe Biden og Demokraterne skuffer, og at meget vil vaere glemt om ikke til naeste år, når der afholdes midtvejsvalg, så i hvert fald i 2024.
At dømme efter lørdagens begivenheder er det ikke utaenkeligt.
Demokraterne ville ikke slås, da det gjaldt
Demokraterne havde med den anden rigsretssag på 13 måneder rullet den helt store kanon frem, men da det kom til stykket, var der kun løst krudt i granaten.
Lørdag stemte et flertal af 55 senatorer – inklusive fem republikanere – for at afhøre vidner i sagen mod Trump. Det kunne have åbnet for den efterforskning af begivenhederne den 6. januar, der rettelig burde have fundet sted, før tiltalen blev rejst.
Politisk ville det have givet Demokraterne mulighed for at slå en kile dybere ind hos Republikanerne. Men efter en god times korridorforhandlinger vendte partiets senatorer lørdag på en tallerken og opgav vidnerne. Det var i modstrid med de overvejelser, en raekke demokratiske senatorer fremlagde i forbindelse med rigsretssagen i 2020, da de mente, at vidner var en uomgaengelig del af processen:
»En retssag uden vidner, en retssag uden dokumenter, er ikke nogen retssag,« sagde Demokraternes leder i Senatet, Chuck Schumer, dengang.
Med frikendelsen lørdag blev Donald Trump den første amerikanske praesident, der har klaret skaerene i to rigsretssager.
Det er ikke udelukket, at Trump i fortsaettelsen kan stå over for civile søgsmål i forbindelse med sin rolle i urolighederne den 6. januar. I Georgia har en statsadvokat åbnet en efterforskning af Trumps forsøg på at manipulere valgresultatet i delstaten.
En offentlig anklager i
New York er langt inde i en efterforskning af Trumps skatteforhold og kommercielle interesser.
Flere enkeltpersoner har lagt sag an mod Trump for bl.a. injurier i forbindelse med sager om påstået voldtaegt og sexchikane.
Den realpolitiske kalkule bag vendingen var ikke svaer at gennemskue. Vidner havde naeppe aendret afgørende på udfaldet, og en langstrakt proces i Senatet ville tage tid og kraefter fra andre politiske prioriteter.
Men for en del iagttagere i Washington lignede det alligevel et spektakulaert politisk selvmål minutter før slutfløjtet:
»At opgive at føre vidner er en ufattelig fejltagelse. Efter anklagerne havde praesenteret en fremragende sag, er det beslutningen om at stikke halen mellem benene, der vil blive husket,« skrev Matt Fuller, politisk kommentator hos Huffington Post.
Det vil uvaegerligt føre til spørgsmål om, hvorfor Demokraterne valgte overhovedet at rejse sagen, når de ikke var indstillet på at føre den til ende. Republikanerne har hele vejen igennem portraetteret forløbet som »politisk teater«, og det indtryk blev ikke afkraeftet lørdag.
Der er kraefter, som taler for en uafhaengig granskning af forløbet i lighed med den undersøgelseskommission, som blev nedsat efter terrorangrebet den 11. september 2001, men meget lidt tyder på, at der kan findes bred opbakning bag et sådant initiativ.
I det amerikanske system er rigsretssager blevet en papirtiger
Repraesentanternes Hus begyndte forundersøgelsen i rigsretssagen mod praesident Richard Nixon i oktober 1973.
Syv måneder senere, i maj 1974, begyndte høringer i retsudvalget, der formulerede tre tiltaler mod praesidenten i juli 1974, da der også blev offentliggjort over 4.000 sider dokumenter i sagen.
(Nixon blev dog aldrig tiltalt, da han få uger senere trådte tilbage.)
I den rigsretssag, der endte lørdag, var der ingen forundersøgelse, anklageskriftet fyldte et par sider, og hele forløbet, fra tiltalen blev rejst, til dommen faldt, varede praecis en måned.
Dermed er det, som engang var så magtfuldt et våben, at det kunne få Nixon – en politisk fighter af de store – til at traede tilbage, nu blevet voldsomt udvandet.
Den proces begyndte allerede i slutningen af 1990’erne, da Republikanerne brugte deres flertal i Repraesentanternes Hus til at tiltale davaerende praesident Bill Clinton for at lyve om sit forhold til en praktikant i Det Hvide Hus.
Clinton blev frifundet, ligesom Trump nu er blevet to gange, og det taerer voldsomt på respekten for rigsretssager i den politiserede amerikanske aftapning:
»Rigsrettens magt er stort set forsvundet,« skrev det politiske medie Axios lørdag.
Det peger samtidig på mere grundlaeggende problemer i USA’s politiske system, hvor partisystemet er blevet udhulet, og Kongressen har tabt i både indflydelse og popularitet.
»Når Kongressen ikke engang reagerer efter et fysisk overfald, så er der tilsyneladende meget, den vil finde sig i,« sagde historikeren Andrew Rudalevige til Axios.