Vi er alle forpligtet til at forholde os kritisk, når regeringen indskraenker vores frihed

Det går ikke ubemaerket hen, når man kritiserer regeringens coronahåndtering.

Det har jeg ved flere lejligheder erfaret – jeg har oplevet at blive skudt mange ting i skoene. At Venstre er ligeglad med de aeldre, at jeg har fokus på penge frem for menneskeliv, at jeg er perfid, at jeg promoverer løgne og forvanskninger, nogle mener, at jeg ikke er mit job vaerdigt, og så er der ting, der er endnu vaerre, som jeg ikke synes fortjener at blive trykt i avisen.

Men jeg må altså insistere på, at jeg både som dansker og folkevalgt ikke bare har ret til, men også er forpligtet til at forholde mig kritisk til ikke bare én, men to nedlukninger af et helt land, og indimellem dem har der vaeret en nedlukning af en hel nordjysk region.

Jeg medgiver, at vi står i en helt ny situation med covid-19. Ingen har prøvet at håndtere en global pandemi før, men det er ikke et faktum, der kan friholde de ansvarlige politikere fra kritiske spørgsmål, ligesom saetningen »vi kommer til at begå fejl« ikke automatisk gør fejl ligegyldige eller skaber et helle, hvor ingen må have en holdning, der ikke flugter med regeringens.

Vi ved fra historien og fra nyere politisk tid, at frygt er et formidabelt redskab til at styre borgernes adfaerd.

Frygt kan bruges som argument for forslag og vedtagelser, der overskrider almindelig anstaendighed og grundlaeggende rettigheder, og frygt er også det, der fik mange til blindt at følge regeringen med Mette Frederiksen i spidsen, da hun tilbage i marts myndigt fortalte, at »(…) derfor er det myndighedernes anbefaling, at vi lukker al unødvendig aktivitet ned«.

En frygt, der gjorde, at vi tilpassede os, mange forretningsdrivende fandt på nye koncepter og måder at drive deres forretning på for at holde sig oven vande, og eleverne fandt den baerbare computer frem og påbegyndte onlineundervisningen. Et fint tiltag, der skulle få smitten under kontrol. Der var ikke nogen, der kritiserede regeringen, for vi måtte alle stå sammen.

Nu står vi så her, snart et år efter, og frygten har stadig et fast tag i mange danskere. Desvaerre.

For med lave smittetal, med milliardomkostninger ved nedlukningen og med store psykiske og faglige konsekvenser for den unge generation er det på tide, at vi kigger rigtig kritisk på regeringens egenrådige strategi om nedlukning for enhver pris – eller til der er fuld epidemikontrol, hvad end det betyder.

Oven på nedlukningen i foråret nedsatte Folketinget nemlig en uvildig ekspertgruppe, der skulle evaluere regeringens håndtering af coronapandemiens første fase.

Man konstaterede, at statsministeren i løbet af coronapandemien har fortalt halve sandheder, undladt i tilstraekkelig grad at inddrage Folketinget og insisteret på at detailstyre og centralisere store som små beslutninger.

MF, formand for Venstres folketingsgruppe

Ekspertudvalget fandt desuden, at økonomiske konsekvenser og retlige problemstillinger for regeringen i mindre grad havde vaeret genstand for opmaerksomhed, og at man havde brugt Søren Brostrøm, en embedsmand, som en del af en politisk strategi.

Når den slags står sort på hvidt, tilmed nedfaeldet af en uvildig ekspertgruppe, så er vi alle forpligtet til at forholde os kritisk til regeringens indskraenkelse af vores frihed.

Så det har jeg taenkt mig at blive ved med, både her i avisen, på mine sociale medier og i andre fora, hvor folk vil lytte.

Og jeg ser frem til, at flere tør blande sig, for intet demokrati er tjent med, at kun de få bliver hørt. Det er en demokratisk pligt at forholde sig kritisk til magthaverne.

Man konstaterede, at statsministeren i løbet af coronapandemien har fortalt halve sandheder.