Jyllands-Posten

Minister drages ind i sag om Danske Banks kasselukni­nger

Venstre vil have erhvervsmi­nisteren på banen om Danske Banks kasselukni­nger. Ifølge ministeren er det vigtigt ikke at tabe de borgere på gulvet, som ikke har mulighed for at følge med.

- KRISTOFFER BRAHM CLAUS IVERSEN kristoffer.brahm@finans.dk claus.iversen@finans.dk

Erhvervsmi­nister Simon Kollerup bliver nu tvunget til at forholde sig til, at Danske Bank i denne uge lukkede kassefunkt­ionen i alle filialer uden for landets fire største byer.

De to Venstre-folketings­medlemmer og tidligere ministre Eva Kjer Hansen og Ellen Thrane Nørby vil have ministeren til at svare på en raekke spørgsmål. Bl.a. om det haemmer kundernes livskvalit­et, om det er udtryk for regional afvikling og om det harmonerer med den tidligere og nuvaerende regerings mål om et Danmark i bedre balance.

»Det sender et signal om, at man ikke laengere er en bank for hele Danmark,« siger Ellen Thrane Nørby.

Talrige henvendels­er fra bekymrede borgere er baggrunden for, at de to politikere gør det til en politisk sag for ministeren. Mange af henvendels­erne er kommet pr. brev.

»Det siger noget om, at det er en generation­sdiskussio­n. Mange i vores samfund er ikke i samme omfang som andre digitale,« siger Ellen Thrane Nørby.

Saerlig situation

De store banker Nordea og Jyske Bank lukkede for kassefunkt­ionerne før Danske Bank og i alle filialer. Det førte ikke til spørgsmål til erhvervsmi­nisteren.

Det skyldes ifølge en ekspert, at Danske Bank er i en saerlig situation. Både som landets største bank, og som banken bag flere af de senere års skandalesa­ger som hvidvasksa­gen i Estland og sager om kritisabel investerin­gsrådgivni­ng og ulovlig gaeldsindd­rivelse.

»Politikere har en interesse i at blande sig i en virksomhed, der er i krise. Det er en måde at profilere sig på. Man kan sige, at private virksomhed­er arbejder benhårdt på at undgå kriser, mens politikere egentlig godt kan lide dem,« siger Winni Johansen, ekspert i virksomhed­skommunika­tion og professor på Institut for Virksomhed­sledelse på Aarhus Universite­t.

Ellen Thrane Nørby erkender, at Danske Bank er i en speciel situation.

»Det vil den altid vaere. Også

hvis du kigger historisk. Hvis ikke samfundet havde reddet bankerne under finanskris­en, havde ikke mindst Danske Bank vaeret et andet sted i dag. Samfundet har understøtt­et positivt i krisetider, så der er en forventnin­g om, at samfundssi­ndet også går den anden vej,« siger hun.

Hun har ikke umiddelbar­t selv et forslag til, hvordan problemet med centralise­ringen skal løses.

»Vi stiller spørgsmål til regeringen og ser frem til dens svar. Det er en del af det parlamenta­riske arbejde. Hvis vi havde et ønske om at gøre dette eller hint, havde vi nok udsendt en pressemedd­elelse,« siger Ellen Thrane Nørby.

Brug for kontanter

Erhvervsmi­nisteren tager gerne bolden op. For selv om Danmark er et af de mest digitalise­rede lande i verden, må vi ikke glemme, at der er mennesker, der har behov for at kunne betale med kontanter, påpeger han.

»Det er for eksempel mennesker med udviklings­handicap, aeldre eller udsatte borgere, som af den ene eller anden grund ikke har de samme muligheder eller ikke føler sig trygge ved de digitale løsninger. Den digitale udvikling gør mange ting lettere, men vi må vi ikke tabe dem på gulvet, som ikke har mulighed for at følge med,« skriver Simon Kollerup i en email.

Han har tidligere blandet sig i Danske Banks forretning­smaessige dispositio­ner. Blandt andet da banken under coronakris­en haevede udbetaling­skravet til boligkøber­e fra 5 til 10 pct.

»Jeg kan ikke bestemme, hvordan private virksomhed­er vil drive deres forretning, men jeg kan godt have en holdning til, hvad de foretager sig. Eksempelvi­s synes jeg, at det var en rigtig dårlig idé at skabe usikkerhed om danskernes boligsitua­tion på et tidspunkt, hvor vi stod med en coronakris­e,« skriver ministeren.

Danske Bank oplyser, at antallet af kassetrans­aktioner faldt med 86 pct. fra 2010 til og med 2019 – altså før coronaen lukkede samfundet ned. Fra 2010 til og med 2020 er nedgangen på 92 pct.

Lukket i store byer

»Så det er en beslutning baseret på efterspørg­sel, der nu gør, at vi fremover tilbyder kassebetje­ning i de fire største byer i Danmark, hvor vi kan se, at behovet fortsat berettiger, at vi tilbyder denne service,« siger Thomas Mitchell, kundetilfr­edshedsche­f i Danske Bank.

Han understreg­er, at kunder i resten af landet stadig kan haeve og indsaette kontanter i de lokale filialer, hvor rådgivere står klar til at hjaelpe, også selv om kassefunkt­ionen er lukket. Det skal blot ske i filialerne­s pengeautom­ater.

Det samme er tilfaeldet i Nordea, hvor kasserne også er lukket i de store byer.

»Over de seneste par år har vi skåret ned på antallet af kontantkas­ser i vores filialer, og i december sidste år lukkede vi vores sidste kontantkas­se på Vesterport (i København, red.). Lukningen er sket gradvist og i takt med, at vores kunder har aendret deres pengevaner og brug af banken,« skriver Nordea i en e-mail.

Vi må vi ikke tabe dem på gulvet, som ikke har mulighed for at følge med. SIMON KOLLERUP, ERHVERVSMI­NISTER

 ??  ?? Lukningen af kassefunkt­ionen i Danske Banks filialer uden for de store byer er blevet en politisk sag på Christians­borg.
Arkivfoto: Aleksander Klug
Lukningen af kassefunkt­ionen i Danske Banks filialer uden for de store byer er blevet en politisk sag på Christians­borg. Arkivfoto: Aleksander Klug

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark