Inflationen stiger – og skaber bekymring
Den amerikanske regering er i gang med at forberede den nye økonomiske gigantstimulanspakke på 1,9 billioner dollars, hvilket endnu en gang har opmuntret Wall Street.
Stimulusplanen har dog udløst en ophedet elitaer debat blandt Washington D.C.s kendte økonomer. Diskussionen accelererede, da Lawrence Summers udtrykte, at stimulansen vil medføre et spring i den amerikanske inflation – faktisk så meget, at det vil skade økonomien.
Det er ikke en hr. hvem som helst, der er kommet med denne melding, eftersom Summers var finansminister i den tidligere amerikanske praesident Bill
Clintons regering og efterfølgende den øverste økonomiske rådgiver for Barak Obama, da han var praesident.
Summers citeres for at sige, at den amerikanske inflation endda kunne nå det højeste niveau, som USA har oplevet gennem en hel generation. Den holdning, som den tidligere finansminister udtrykker, er intet mindre end virkelig interessant. Skønt billedet af, hvor meget inflationen kan stige, i virkeligheden er mindre dramatisk, end det lyder, da en generation i den vestlige verden trods alt kun udtrykker et tidsrum på 30 år. Tilbage i 1991 var den amerikanske inflation på omkring 4,25 pct., hvilket den kun endnu én gang nåede op på gennem de seneste 30 år.
Det var i 2008, lige før den globale finanskrise sendte verden i det velkendte økonomiske styrtdyk.
Lawrence Summers forudser en stor risiko for, at dollaren vil svaekkes dramatisk, og får Summers ret i sin frygt, så vil inflationen naturligvis stige maerkbart. Jeg deler synet på denne mulige risiko, men jeg betragter det som en langsigtet risiko og en langsom bevaegelse. Der kan endda nå at blive foretaget finanspolitiske og makroøkonomiske modforanstaltninger, før et stort udsalg rammer dollaren – og dermed undgås denne dramatiske udvikling.
Bekymret for gaeld
Men det er vaerd at vaere opmaerksom på Lawrence Summers’ bekymring for en pludselig stigende inflation grundet stimulanspakken, da inflationen p.t. allerede stiger i mange lande. Den nuvaerende stigning i inflationen er ikke knyttet til Summers argumentation. Men nervøst anlagte investorer kunne frygte, at den nuvaerende stigende inflation afløses af en ny runde inflation, der har afsaet i de årsager, som Lawrence Summers peger på.
Jeg er også bekymret over de negative, langsigtede effekter fra den amerikanske stimulanspakke – dog set ud fra et gaeldsperspektiv, helt praecist eksplosionen i statsgaelden. Men også jeg bemaerker, at en raekke lande i disse måneder oplever en tilbagevendende inflation, hvor grafik et dog viser to vidt forskellige eksempler i Storbritannien og Japan. Sidstnaevnte oplever endnu en gang at befinde sig i den makroøkonomiske dybfryser, nu grundet covid-19krisen, hvilket jeg mener bekraefter Japans evige udfordring. Storbritannien følger den globale udvikling med en tilbagevendende inflation trods den hårde nedlukning af hele landet.
En af årsagerne til den højere inflation er, at den globale økonomi trods alt bevaeger sig langsomt frem igen, hvilket traekker olie- og andre energipriser højere. Efter min mening er det den samme kraft, der presser priserne op på basismetaller, inflationen på fødevarer er grund til en vis bekymring. I øjeblikket kan udviklingen stadig håndteres, men jeg er opmaerksom på udviklingen, idet inflationen i visse emerging markets-lande er steget signifikant de seneste tre måneder.
I USA har den almindelige prisinflation igen bevaeget sig over 1,5 pct., men den amerikanske centralbank (Fed) har klart meldt ud, at den holder renten uaendret dette og naeste år. Yderligere har Fed naevnt, at hvis inflationen f.eks. skulle stige til over 3 pct. i en periode, så vil dette ikke bekymre Fed.
Unaturlig økonomisk miljø
Min bekymring er i øjeblikket heller ikke inflationen som sådan, fordi den er taet på et normalt niveau, men den nuvaerende nulrentepolitik repraesenterer, efter min vurdering, den stigende risiko. Det skaber et unaturligt økonomisk miljø grundet den vedvarende negative realrente, der fortsat vil fremprovokere, at alle, lige fra private husstande til investorer og endda regeringer, har en fordel ved at maksimere gaeldsoptagelsen. Med den kommende gigantiske amerikanske stimulanspakke, der helt sikkert vil skabe højere økonomisk vaekst, så taler alle odds for, at der vil opstå en kaempe boble på det amerikanske ejendomsmarked – grundet den højere vaekst og negative realrente.
I eurozonen steg inflationen i januar, selv om det delvis skyldtes en momsforhøjelse i Tyskland kombineret med de højere energipriser. Men inflationen vil sandsynligvis fortsaette højere op de naeste seks til ni måneder, idet jeg ser det som sandsynligt, at energipriserne stabiliseres på det nuvaerende niveau, og dermed er de højere end sidste år. Desuden vil genåbningen af samfundet i sig selv medføre højere aktivitet, inklusive stigende priser, specielt inden for oplevelsesøkonomien.
Et andet scenarie
I eurozonen betyder det også, at realrenterne bliver endnu mere negative, hvis man kan udtrykke det således, og dette øger også risikoen for en prisboble i ejendomssektoren i eurozonen. I eurozonen kommer den laenge ventede stimulanspakke også til at virke på et tidspunkt, men den er dog skruet noget anderledes sammen end den amerikanske. På trods af den bnpvaekst, som EU’s stimulanspakke naturligt vil medføre, så forventer jeg, at inflationen i eurozonen vil falde tilbage til et lavere niveau igen, og det samme vil den økonomiske vaekst – det vil sige et helt andet risikoscenario sammenlignet med, hvad Lawrence Summers frygter for USA, da han grundlaeggende frygter, at stimulanspakken er for stor, og derfor kan den økonomiske vaekst blive for voldsom.
Nulrentepolitik repraesenterer, efter min vurdering, den stigende risiko. PETER LUNDGREEN, LUNDGREEN CAPITAL
Det rumaenske selskab S.C. Star Taxi App SRL (herefter STA), driver en app i form af en tjeneste, der igennem en elektronisk applikation skaber forbindelse mellem taxabrugere og godkendte taxachauffører. STA fik en bøde for at have brudt en national regel om taxadrift. STA klagede over dette, da STA ikke mente at de var underlagt denne regel, da aktiviteten udgjorde en informationssamfundstjeneste.
Myndighederne afviste klagen, hvorefter STA lagde sag an ved Tribunalul Bucuresti (retten i første instans i Bukarest). Retten udsatte sagen og forelagde EU-Domstolen en raekke spørgsmål. Spørgsmålene angik, om den aktivitet STA udfører, kan kvalificeres som vaerende en del af tjenesten, på samme måde som med Uber, hvor hovedkomponenten udgjordes af en transportydelse, eller om aktiviteten skulle kvalificeres som en ”informationssamfundstjeneste”.
App’en gør det muligt for brugeren at søge, således at man får en liste over taxachauffører, der er ledige og kunden kan så frit vaelge. STA sender ikke ordrene til chaufførerne og fastsaetter heller ikke prisen for turen, som betales til chaufføren, når turen er slut. STA indgår kontrakter om levering af tjenesteydelser direkte med de chauffører, der har en tilladelse fra myndighederne, men STA foretager ikke en udvaelgelse eller ansaettelse af disse. STA stiller en smartphone til chaufførernes rådighed med app’en installeret og et SIM-kort. Som modydelse modtager STA en månedlig betaling fra chaufførerne.EU-Domstolen blev af den rumaenske ret bedt om at tage stilling til en raekke fortolkningsspørgsmål, der blandt andet angik forståelsen af ”informationssamfundstjeneste”.
EU-Domstolen fastslog, at den aktivitet, som STA udøvede, på afgørende områder adskilte sig fra den aktivitet, som Uber udøver, blandt andet ved at chaufførerne ikke ansaettes af STA og blandt andet fordi, STA’s rolle er begraenset til at vaere en ekstern tjenesteyder af en accessorisk tjeneste, der er nyttig, men ikke vaesentlig, for hovedtjenesten, der består i transport. Transporten og STA’s formidling er således ikke uløseligt forbundne, modsat tilfaeldet i Uber-sagen.
Det blev således af EU-Domstolen fastslået, at den aktivitet STA udøvede, var omfattet af definitionen af en ”informationssamfundstjeneste”, som defineret ved; enhver tjeneste, der normalt ydes mod betaling og som teleformidles ad elektronisk vej på individuel anmodning fra en tjenestemodtager. EU-Domstolen fandt derfor, at STA’s formidlingstjeneste ikke kunne kvalificeres som en ”tjenesteydelse på transportområdet”.
Den 19. januar 2017 udvidede de rumaenske myndigheder definitionen af ”dispatching-virksomheder”, som er den aktivitet, der består i at modtage ordrer fra kunder og sende dem til taxachauffører.
Disse virksomheder er underlagt et krav om en forudgående tilladelse fra myndighederne, og EUDomstolen skulle her tage stilling til, om dette krav udgjorde en ”teknisk forskrift”, da en teknisk forskrift ikke kan gøres gaeldende over for borgerne, hvis den ikke straks meddeles til EU-Kommissionen af medlemsstaten.
EU-Domstolen fandt, at der ikke forelå en teknisk forskrift, og at spørgsmålet derfor var uden betydning, da kravet om meddelelse til Kommissionen ikke fandt anvendelse her. EU-Domstolen mente ikke, at der forelå en teknisk forskrift, fordi den nationale lovgivning ikke specifikt var rettet mod sådanne tjenester, som STA tilbyder, og fordi den nationale lovgivning gaelder for alle former for ”dispatching-tjenester” uden forskelsbehandling.
Herefter mindede EUDomstolen om, at EU-reglerne medfører, at adgang til eller udøvelse af en aktivitet, der består i levering af en informationssamfundstjeneste, ikke må underlaegges en ordning med forhåndstilladelse eller ethvert andet krav med samme virkning. Et sådant forbud vedrører imidlertid ikke tilladelsesordninger, der ikke specifikt og målrettet henvender sig til ”informationssamfundstjenester”, sådan som det var tilfaeldet i den rumaenske afgørelse.
EU-reglerne giver, på visse betingelser, medlemsstaterne adgang til, at en serviceaktivitet kan underlaegges en sådan ordning, hvis ordningen ikke er diskriminerende, er begrundet med en tvingende årsag i almenvellets interesse og er proportional.
Flere og flere virksomheder etableres med et mål om at formidle og agere platform. Dette er en relativt ny forretningsmodel som i stigende grad vinder frem. Tjenester som Uber, Airbnb, og i denne sag Star Taxi App, har en efterhånden ganske
Opgaven er ofte at forstå de små nuancer i forretningsmodellerne, da det har en afgørende betydning for, hvordan EU-retten skal anvendes på disse.