Jyllands-Posten

Busberedsk­ab til erstatning for letbanen koster knap 1 mio. kr. årligt

I 2020 kostede det samlet ca. 2 mio. kr., at letbanen ikke kørte som planlagt i form af udgifter til erstatning­sbusser og taxa.

- MARIE-LOUISE ANDERSEN Marie-Louise.Andersen@jp.dk

Samlet set sendte Midttrafik i 2020 en regning videre til Aarhus Letbanes ejere på knap 2 mio. kr. for udgifter forbundet med aflysninge­r. Nogenlunde samme niveau som i 2019.

Udgifterne fordeler sig på hhv. taxaregnin­ger, som kunder kan få refunderet, når de er blevet mere end 20 min. forsinket, og betaling for de såkaldte erstatning­sbusser, som der hver måned betales lige knap 75.000 kr. til.

Samlet set endte året for letbanen med det, organisati­onen selv kalder paene resultater. Andelen af gennemført­e afgange i forhold til planlagte landede således på 98,7 pct., mens 96,3 pct. af afgangene blev gennemført til tiden.

1,6 mio. kr. til busser

Der blev dog i alt brugt nogenlunde det samme på de såkaldte erstatning­sbusser som året før – busser, som saettes ind, hvis letbanen f.eks. ikke kan køre pga. frost, en bil, der forulykker på skinnerne, eller vedligehol­delsesarbe­jde. I 2020 kostede busserne 1,6 mio. kr., mens de i 2019 kostede 1,5 mio. kr.

Deraf går ca. 900.000 kr. til det faste vagtbereds­kab, som sikrer, at busserne kan indkaldes om nødvendigt, mens beløbet derudover går til reel kørsel med erstatning­sbusserne i form af løn til chauffører og brug af busserne.

I taxa for 300.000 kr.

Midttrafik påpeger dog, at beløbet for 2020 skal korrigeres for ca. 300.000 kr., fordi der i marts var omfattende vedligehol­delsesarbe­jde på letbaneski­nnerne.

I de tilfaelde, hvor erstatning­sbusserne ikke har stået klar til tiden, letbanen er blevet forsinket, eller kunderne af andre årsager ikke har kunnet komme frem til deres bestemmels­essted, kan man få daekket sine taxaudgift­er af Midttrafik og i sidste ende Aarhus Letbanes ejere. I 2020 beløb det sig til 363.487 kr.

Beløbet viser med al tydelighed, at corona har sendt mange hjem på arbejde – og at letbanen ikke i samme omfang som i 2019 havde udfordring­er med aflysninge­r.

I 2019 udbetalte Midttrafik således 554.288 i rejsegaran­ti.Letbanen har tre gange i 2021 ikke kunnet køre pga. rimtåge. Den 2. januar, den 12. januar og den 2. februar. Alle gange blev der indsat erstatning­sbusser.

Regningen for busserne er ikke indløbet endnu, men de tre udfald giver en samlet udgift på 34.065 kr. til kunder, som var nødsaget til at tage en taxa for at nå frem.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark