SKOVREJSNING

forklarer Anders Busse Nielsen.

En af de nye skove er True Skov vest for Aarhus. Skoven er nu på 515 hektar, men den indgår i et større naturområde på i alt 800 hektar.

»For 20 år siden var det pløjejord. I dag er der et stort sammenhaengende skov- og naturområde derude, som arealmaessigt matcher Marselisborgskovene,« fortaeller Anders Busse Nielsen.

Ud over klimamaessige og rekreative gevinster handler skovrejsning i vid udstraekning om drikkevandsbeskyttelse. Derfor samarbejder Naturstyrelsen med kommuner og vandforsyningsselskaber – i Aarhus Kommune med Aarhus Vand.

»Vi har en raekke spaendende og relevante projekter, f.eks. også Geding Skov, hvor Kasted Vandvaerk er et af de vigtigste for Aarhus Vand, og de tager selvfølgelig udgangspunkt i, at vi skal beskytte noget drikkevand, men der er så meget mervaerdi i dem,« understreger han.

»Store arealer kommer vaek fra intensivt landbrug, og naturen får mere plads fra dag ét. På laengere sigt bidrager skovene også til økologiske forbindelser og biodiversitet. Vi er i gang med at aendre det danske landskab gennem skovrejsning,« fortaeller specialkonsulenten.

Vil ikke saelge

Men traeerne vokser vel ikke ind i himlen? I Boulstrup ved Hou i Odder Kommune har Naturstyrelsen forhandlet med lodsejerne uden at kunne nå til enighed om prisen for 110 hektar jord.

»I forhold til den politiske målsaetning om, at vi skal nå op på 20-25 pct. skovlandskab i Danmark inden for en traegeneration, så skal det gå staerkere,« erkender Anders Busse Nielsen.

»Jordkøb til skovrejsning sker som frivillig handel, og netop landbrugsområderne ved Odder har landets største udbytte per hektar. Det er godt at vaere landmand dernede, og det påvirker naturligt nok lysten til at saelge jord til skovrejsning til den pris, vi kan tilbyde,« forklarer Anders Busse Nielsen.

»Som Naturstyrelse kan vi godt forsøge at tilbyde en god pris, men vi må ikke presse jordpriserne i vejret, og det tilløb til handler er bl.a. faldet på prisen.«

Erfaringen er ifølge konsulenten, at jordopkøb forløber bedre, hvis skovrejsningen sker i et område, hvor der også er andre forandringer i landskabet, f.eks. en byudviklingsplan. Her kan lodsejere saelge dele af jorden til nye udstykninger – og til et meget højere prisniveau end jord, hvor der skal plantes skov – eksempelvis 3 mio. kr. per hektar mod 170.000 kr. per hektar.

Velvilje i Skanderborg

»Mange af de skovrejsninger, vi laver, ligger, hvor der er planlagt store forandringer i landskabet. F.eks. i Anebjerg nord for Skanderborg, hvor vi i løbet af 10 år har etableret 200 hektar skov, fordi man taenkte byudvikling, naturudvikling og drikkevandsbeskyttelse ind i en samlet planlaegningsproces,« fortaeller han.

»Der kunne vi nå til enighed med landmaendene, også fordi de blev inddraget helt fra begyndelsen af projektet. Generelt oplever vi stor velvilje i forhold til skovrejsning. Boulstrup adskiller sig ved, at der ikke sker andre planmaessige forandringer end, at vi gerne vil plante skov.«

Bynaere landområder er derfor ifølge Anders Busse Nielsen oplagte til skovrejsning, og landet over ligger mange skovrejsningsprojekter da også i forbindelse med byer.

Natur uden for døren

»Bykanten er den mest dynamiske del af det danske landskab. Byen vokser, industriområderne flytter laengere ud, og så bliver de tidligere industriområder lavet om til beboelse. Det hele sker ude på kanten,« forklarer Anders Busse Nielsen.

»I 1999 begyndte vi at plante traeer i True vest for Brabrand, og da var byen relativt langt vaek. På 20 år er byen kommet derud, og pludselig er True Skov et kaempe grønt område, hvor byen er lige rundt omkring,« fortaeller Anders Busse Nielsen.«

Også her har borgerne taget godt imod naturen lige uden for døren, forsikrer konsulenten.

»En stadig større del af den danske befolkning insisterer på, at friluftsliv skal vaere en del af deres hverdagsliv. Så det skal vaere der, hvor de bor.«

Skovrejsning bliver mange steder gennemført for at beskytte grundvandet.

Aarhus Kommune, Naturstyrelsen og Aarhus Vand har på den baggrund medvirket til rejsning af nye skove i Solbjerg, Åbo, True og Geding.

I 2018 indgik de tre parter en ny stor aftale om skovrejsning på 550 hektar.

Virksomheder og lodsejere planter også selv skove.

Store dele af Naturstyrelsens omkostninger til at købe traeer og plante dem finansieres af privates og virksomheders donationer.

Den store Danmark Planter Traeer-indsamling i 2019 gav 21 mio. kr. og resulterede i udplantningen af 1 mio. traeer. De største enkeltuddelinger skete til lokale projekter. Naturstyrelsen plantede 100.000 traeer i True Skov vest for Brabrand og 50.000 i Anebjerg Skov nord for Skanderborg.

Vi er i gang med at aendre det danske landskab gennem skovrejsning. ANDERS BUSSE NIELSEN, SPECIALKONSULENT, NATURSTYRELSEN