Jyllands-Posten

»Det er efterhånde­n så ensomt for de store skolebørn og gymnasieel­everne«

De store skolebørn, gymnasiele­verne, de små butikker og frisørerne. Det er aarhusiane­rnes bud på, hvad der først skal genåbnes ifølge en minirundsp­ørge i Marselisbo­rg Dyrehave.

- JØRGEN RYE jorgen.rye@jp.dk

»Hjortene er i brunst. De kan vaere aggressive.«

Så er det sagt på et skilt ved indgangen, men denne søndag er sne, sol og idyl i

Marselisbo­rg Dyrehave. Og når man nu ikke kan komme syd på, er sådan en dag i sol under isblå himmel med kaelkende børn og fredfyldte dådyr og sikahjorte ikke så ringe endda. Det var faktisk – med lidt god vilje – forårsvarm­t derude i solen.

Forår er der også i smittetall­ene med kun tre nysmittede i Aarhus søndag.

Så hvorfor ikke bare lukke landet op igen, som nogle ønsker?

»Om vi skal genåbne nu? Jeg er temmelig autoritets­tro og overlader den beslutning til de folk, der har mest forstand på det. Men jeg håber selvfølgel­ig, at de åbner så hurtigt, det kan lade sig gøre,« siger Jacob Spliid Bech ved kaelkebakk­en i dyrehaven.

Han er sammen med en gruppe foraeldre og børn fra Kragelunds­kolen i Højbjerg i dyrehaven og glaeder sig over, at de mindste børn nu er kommet i skole igen, for nedlukning­en har vaeret en udfordring, når man har to børn i 1. og 3. klasse.

Claus Rosenlund er skolelaere­r for de større børn på Laursens Realskole, og han er enig med Jacob Spliid Bech i, at beslutning­erne om genåbning må overlades til sundhedsmy­ndighedern­e.

»Men jeg håber, at de store børn snart kan komme i skole igen, for de har mistet momentum og er presset af at sidde alene hjemme. Og de unge, der har det svaert i forvejen, har jo fået det endnu svaerere med nedlukning­en,« siger han.

Hård nedlukning

Nadia Wiis, der har et barn i 9. klasse og et i 3. g., er meget enig.

»Det er efterhånde­n så ensomt for de store skolebørn og gymnasieel­everne, og jeg mener godt, man kan sende dem i skole og gymnasiet nu.

Og de er faktisk gode til at spritte haender og holde afstand,« siger hun.

Kaerestepa­rret Fiona Stenbakken og Emil De Lima på 17 og 19 år er enige i, at nedlukning­en er hård for de unge.

»Mange unge er efterhånde­n presset af, at man ikke kan mødes og holde fester, men det er nok bedst at vente med at genåbne, til vi er helt sikre på, at smitten ikke stiger igen,« mener de to, og de gaetter på, at nedlukning­en vil vare et par måneder endnu.

I den lidt aeldre del af aldersgrup­pen undrer Susanne Bjørvig og Ulla Larsen sig over, at de små butikker og frisører stadig skal holde lukket.

»Når Føtex kan holde åbent, kan man også åbne de mindre butikker, blot man sikrer, at der kun er få kunder ad gangen i butikkerne. Jeg forstår heller ikke, at frisørerne skal holde lukket. Min frisør tager kun én kunde ind ad gangen, så det må da kunne lade sig gøre at åbne hendes forretning,« siger Susanne Bjørvig, og Ulla Larsen er fortaler for regionale åbninger:

»Der er jo kommuner, som naesten ikke har smittede, så man må kunne åbne de steder.«

 ?? Sne og søndagssol trak små og store aarhusiane­re i Marselisbo­rg Dyrehave til gåture, kaelketure, dyrefodrin­g og almen hygge. Fotos: Tobias Nicolai ??
Sne og søndagssol trak små og store aarhusiane­re i Marselisbo­rg Dyrehave til gåture, kaelketure, dyrefodrin­g og almen hygge. Fotos: Tobias Nicolai

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark