Kineserne gik drastisk til vaerks – og det virkede

I et nyligt indlaeg i JP påpeger professor Peter C. Gøtzsche nødvendigheden af et optimalt vidensgrundlag for håndtering af covid-19-pandemien. Jeg har interesseret mig for at integrere den videnskabelige metode i patientbehandlingen. Derudover har jeg det seneste halvår arbejdet på hospitaler i Fastlandskina.

Den 27. december 2019 rapporteredes ophobede tilfaelde af en saerlig lungebetaendelse i millionbyen Wuhan. Der blev foretaget en drastisk nedlukning af byen. Januar 2020 kunne infektionssygdommen tilskrives et coronavirus. Nedlukningen blev ophaevet den 8. april 2020.

I dag fungerer det kinesiske samfund igen normalt. Der er ingen generel nedlukning, få nye tilfaelde, for det meste udefrakommende. Dette bemaerkelsesvaerdige resultat blev opnået ved graenselukning, karantaenering, temperaturmåling i lufthavne, togstationer, offentlig bygninger, templer, sevaerdigheder, supermarkeder, større butikker, boligområder og et konsekvent check af alles faerden via en helbredsapp på mobiltelefonen.

Brug af mundbind var sporadisk for måneder siden, men anvendes nu af alle. I tilfaelde af påvist covid-19 bliver relevante områder spaerret af med test af alle i området og af kontakter. Det kan dreje sig om en millionby, et byområde, en gade, et hospital.

Personligt er jeg blevet covidpodet ca. 30 gange, antistoftestet to gange, ct-skanning af lunger to gange og røntgenoptagelse af lunger en gang for at sikre, jeg ikke smittede kinesiske hjertepatienter. Derudover er jeg blevet kontaktet af politiet flere gange for at klarlaegge min faerden gennem forskellige provinser. Kort sagt kontrol af bemaerkelsesvaerdigt omfang, intensitet og konsekvens.

I Vesten har vi også brugt samfundsnedlukning. Og det med uhyre udgifter til følge, reel nedprioritering af andre helbredsproblemer, hjemmeundervisning med ukendt påvirkning af børn og unges laering og trivsel. Desvaerre er vi ikke lykkedes med covidbekaempelsen i samme grad som i velfungerende asiatiske samfund; Sydkorea, Taiwan, Fastlandskina.

Kan vi i Vesten gennemføre et anti-covidregime som i Kina? Formentlig ikke. Dels er efterlevelse af påbud mindre gennemførlig i vestlige inkluderende og individorienterede befolkninger, dels indgår elementer af individuel kontrol og måske også risiko for maerkbare repressalier i den kinesiske succeshistorie. I Vesten satser vi derfor på, at vaccination giver os vores normale tilvaerelse tilbage.

Er det realistisk? Det ved vi faktisk ikke, da vi mangler sikker viden dels om covid-19’s evne til at mutere og en detaljeret viden om effekten af de enkelte vacciner på covidmutationer og på saerlige befolkningsgrupper.

Inden for mit speciale, hjertesygdom, stod vi for 15 år siden i en sammenlignelig situation. Der var kommet nye effektive stents på markedet, men der var mistanke om alvorlige sene komplikationer.

I den vestlige del af Danmark valgte vi derfor at foretage en detaljeret registrering af alle vore behandlinger og samtidig efter samtykke fra patienten at lade hovedparten af de behandlede indgå i lodtraekningsforsøg for at kvalitetssikre på kort og langt sigt. Denne kvalitetskontrol har kørt lige siden. Den har sikret behandlingerne og givet os vaerdifuld ny viden.

Med covid-19-pandemien står vi over for det største samfundsmaessige problem i nyere tid. Forudsaetningen for at overvinde krisen er praecis viden om effekten af de tiltag, vi indfører. Aktuelt, om vaccinen har den forventede effektivitet. Virker den overhovedet? Virker den på covid-19-mutationer? Hvad betyder alder, og er der forskel på forskellige fabrikater?

Jeg opfordrer sundhedsministeren til at kombinere udrulning af vaccineprogrammerne med lodtraekningsforsøg i stor skala.

Det vil give os det bedst mulige grundlag for at traeffe de rigtige nødvendige beslutninger.