Mølbak: Nedlukningen var ikke min idé – men jeg bakkede op
Som den første embedsmand svarer Kåre Mølbak igen på den store rapport, der kaster kritisk lys på coronahåndteringen.
Kåre Mølbak, tidligere direktør i Statens Serum Institut (SSI), reagerer nu på den såkaldte Grønnegård-rapport, en omfattende undersøgelse, der kaster et kritisk lys på håndteringen af coronakrisens første fase.
I en kronik i JyllandsPosten beskriver Mølbak, hvilken rådgivning han gav til regeringen. Et centralt spørgsmål, efter at Grønnegård-rapporten har konkluderet, at det ikke var myndighedernes anbefaling at lukke så meget ned, som statsminister Mette Frederiksen ellers sagde på et historisk pressemøde den 11. marts 2020.
Kåre Mølbak, der i dag er gået på pension, skriver i kronikken, at anbefalingen fra SSI til regeringen var klar:
»Venter man med at handle, til det helt åbenlyst er nødvendigt, kan det vaere for sent.«
Det baserede sig bl.a. på historiske erfaringer og viden om håndteringen af sars eller influenza:
»Her var anbefalingen bl.a., at skulle lukning af arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, skoler og børneinstitutioner anvendes, ville tiltagene få størst effekt, såfremt det skete proaktivt, altså før der var omfattende samfundssmitte,« skriver Kåre Mølbak og tilføjer, at det er »disse anbefalinger, som kan genfindes ved regeringens nedlukning den 11. marts«.
Jyllands-Posten har spurgt Kåre Mølbak, om det skal forstås sådan, at han faktisk anbefalede lukning af arbejdspladser, uddannelser, skoler og dagtilbud – eller om hans anbefaling alene handlede om timing. Kåre Mølbak har tidligere forklaret i Politiken, at han ikke anbefalede de konkrete tiltag i nedlukningen – f.eks. lukning af skoler og dagtilbud.
I et svar til Jyllands-Posten bekraefter Mølbak, at hans anbefalinger handlede om, hvornår noget skulle gøres – og ikke hvad der skulle gøres.
»Mine anbefalinger handlede primaert om timing og varighed af lukningerne, og ikke omfanget,« lyder det i en mail fra Mølbak, der har takket nej til et interview.
Ikke udtaenkt af SSI
Op til nedlukningen i foråret havde Sundhedsstyrelsen og SSI udarbejdet et katalog af mulige tiltag mod corona. Her indgik ikke en national nedlukning af skoler eller dagtilbud, men styrelsen og instituttet foreslog f.eks. at »forlaenge ferie og weekender« for at nedbringe antallet af sociale kontakter.
»Lukning af uddannelsesinstitutioner, skoler og børneinstitutioner blev besluttet af regeringen. Som jeg vurderer det, lagde regeringen det oven i på grund af den store smittestigning fra den 9. til den 11. marts,« skriver Mølbak og bekraefter Grønnegård-rapportens pointe om, at nedlukningen ikke stammede fra SSI.
»Det er korrekt, nedlukningen blev som sådan ikke udtaenkt af SSI, men vi bidrog sammen med myndighederne i rådgivningen op til nedlukningen.«
Først om eftermiddagen den 11. marts blev Kåre Mølbak oplyst om regeringens store plan. Den gjorde ham »ret begejstret«, men rejste ifølge Mølbak også nogle spørgsmål – f.eks. mente han, at nedlukningen skulle vare mere end de 14 dage, som regeringen først meldte ud, fordi der går noget tid, fra restriktioner gennemføres, til man ser et fald i smitten.
»På baggrund af disse drøftelser bakkede jeg op om nedlukningen,« skriver han.
Ingen praecis manual
Grønnegård-rapporten kritiserer Sundhedsstyrelsen og til dels SSI for, at de tidligt i forløbet tog afsaet i gamle beredskabsplaner mod influenza, hvilket gav en sygdomsforståelse, som ikke var daekkende for covid-19.
Som modsvar fremhaever Kåre Mølbak, at SSI allerede den 31. januar fremhaevede »et alternativt scenarie«, hvor den nye virus kunne sprede sig som en »pandemisk influenza«, hvor aeldre og svaekkede ville få alvorlige komplikationer. Sådan et scenarie skulle taenkes ind ind i beredskabsplanlaegninger, skrev SSI dengang.
I dag konstaterer Mølbak: »En kommende pandemi kan meget vel vise sig at vaere endnu en ny og ukendt virus, men med andre karakteristika. Derfor vil man aldrig have en praecis manual til at håndtere en pandemi.«
Regeringens beslutning om nedlukning var inspireret af ...