»Hvis jeg skal vaere helt aerlig, er jeg begyndt at udvide min boble«

Danskerne er ikke laengere så bange for coronaen, og derfor tager de lidt lettere på restriktionerne. Eksperter og politikere efterlyser mere klar tale fra regeringen.

Frost i luften og is under fødderne. Karl Baaré og Mathias Paulsen, begge studerende og henholdsvis 25 og 26 år, har børstet et stykke af den tilfrosne Peblinge Sø i København fri for sne og lavet sig en glidebane. Kun de to og i god afstand fra andre, men de kan godt maerke, at de mange restriktioner strammer om skuldrene.

»Hvis jeg skal vaere helt aerlig, så er jeg begyndt at udvide min boble en lille smule, når det kommer til folk på min egen alder. Men jeg er mere opmaerksom, hvis jeg skal mødes med nogen, der er aeldre. Så tager jeg en test,« fortaeller Karl Baaré.

Han og kammeraten mener begge, at det fortsat giver mening at følge retningslinjerne, selv om det er blevet lidt svaerere at overholde.

»Det er selve logikken i, hvorfor vi ikke må se flere, som jeg måske saetter lidt spørgsmålstegn ved,« siger Karl Baaré.

Med sit syn på restriktionerne rammer den unge mand en mere generel tendens til at slaekke på restriktionerne. Den seneste Hopeanalyse af danskernes holdninger og handlinger fra Aarhus Universitet konstaterer, at befolkningen ikke føler samme trussel fra coronapandemien som tidligere, ligesom også tilliden til den overordnede strategi om at holde afstand, mødes i små grupper osv. er faldende.

Og det handler ikke alene om borgernes syn på restriktionerne – Hope kan også konstatere »negative udviklinger i danskernes smitteforebyggende adfaerd«, som det lidt kringlet formuleres i konklusionen.

Forstår ikke alvoren

Professor Michael Bang Petersen, leder af Hope-projektet, vurderer, at pandemihåndteringen står i en kritisk situation netop nu.

»Det er ret afgørende, at man formår at forklare borgerne, hvad der forventes af dem, og hvad de får ud af at følge restriktionerne. Det nytter ikke at købe dem med små bidder genåbning,« siger han til Ritzau.

Professor Jan Pravsgaard Christensen, Københavns Universitet, er ikke overrasket over resultaterne fra Hope og kan godt forstå, at danskerne bliver mere afslappede med hensyn til restriktionerne, når smittetallet nu ligger under 400, i modsaetning til ved juletid hvor antallet nogle dage oversteg 4.000.

»Hvis man kigger på de to tal, er det helt forståeligt, hvis folk ikke helt forstår alvoren i den nuvaerende situation,« siger han og skynder sig at understrege, at den er der – alvoren altså.

»Regeringen burde i langt højere grad kommunikere klart angående den engelske og meget smitsomme variant B117 ,« siger han, der også bakker op om Hope-rapportens pointe om behovet for en genåbningsplan for de kommende uger, så folk kan øjne lyset for enden af tunnelen.

Når laerer Lisa Pind ikke lige er i faerd med at skrabe sne sammen til en snemand på søen, forsøger hun at følge regeringens retningslinjer. Også selv om hun med egne ord er ved at få »roterende fis i kasketten«.

»Jeg kan isaer godt forstå, at de unge mennesker slaekker på det. Jeg synes, at det er frygteligt sørgeligt, at der er så mange, der har mistet et helt år,« siger hun, der selv holder ved og overholder reglerne – ikke mindst på grund af den engelske variant B117.

I begge sider af folketingssalen bekymrer det, at borgerne tilsyneladende er begyndt at slaekke mere på restriktionerne og ikke føler samme trussel fra pandemien som tidligere.

Et limbo

Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, kan godt forstå, at »det i mange danskeres hoveder ikke haenger sammen med de stramme restriktioner, i en tid hvor smittetallet er ganske lavt«.

Derfor argumenterer han også for, at regeringen så småt begynder at genåbne for de aeldste klasser, efterskoler og mindre naeringsdrivende.

Enhedslistens coronaordfører, Peder Hvelplund, kalder