Demonstrationerne i Myanmar er også
Aung San Suu Kyi er blevet praesenteret for en ny sigtelse, mens demonstrationerne fortsaetter i Myanmar.
Mens landet balancerer på randen af et nationalt sammenbrud, og noget der tangerer en generalstrejke, er Kina blevet hvirvlet ind i en sjaeldent ukomfortabel position i Myanmar.
Samtidig med de daglige protester mod kuppet – som generalerne nu har beordret pressen til ikke at kalde et kup – vokser protesterne rettet mod Kina. Der er daglige demonstrationer foran den kinesiske ambassade, og mange af de protesterende baerer anti-kinesiske skilte under de generelle demonstrationer i storbyerne Yangon og Mandalay.
Kina beskyldes både for at støtte juntaen – som i henhold til et af mange dekreter heller ikke må kaldes en junta – for at forsyne haeren med våben og for at levere den teknologiske ekspertise, der skal til for at lukke internettet ned, som det har vaeret tilfaeldet de seneste naetter.
Flere og flere af demonstranternes skilte opfordrer til boykot af kinesiske varer og institutioner.
Brug for ro i baghaven
For Kina er det en sjaeldent akavet situation at vaere fanget mellem to stole. Kina investerer massivt i Myanmar med store infrastrukturprojekter. Det største er forbundet med pipelines, jernbaner og veje mellem Yuannen-provinsen og dybvandshavnen Kyaukphyu i det nordlige Myanmar. Den giver adgang til den Bengalske
Bugt og dermed Det Indiske Ocean uden at skulle den lange vej omkring Malaccastraedet og Singapore.
Med en flere tusind kilometer lang faelles graense er
Kina også staerkt afhaengig af ro i baghaven og har gennem mange år arbejdet sammen med de siddende regeringer for at forhindre de etniske konflikter i at brede sig.