Rettet mod Kina
Det var tilfaeldet under det tidligere militaerdiktatur – og det var tilfaeldet under demokratiserings processen. Kina havde et glimrende pragmatisk forhold til den gamle militaerjunta. Det skabte et naturligt modsaetningsforhold til Aung San Suu Kyi og hendes parti. Da hun kom til magten, sendte hun nogle store infrastrukturprojekter til hjørnespark. Blandt andet det kontroversielle daemningsprojekt ved Myitsone.
Xi Jinping i Myanmar
Men forholdet tog en dramatisk vending efter Rohingyakrisen i 2017. Da Vesten åbnede for en ny sanktionspolitik drog Aung San Suu Kyi til Beijing og sikrede sig fuld politisk støtte og nye investeringer.
Sidste år besøgte praesident Xi Jinping Myanmar på sin første officielle rejse i 2020 og mødtes både med praesident U Win Myint og Suu Kyi. Som et yderlige symbol på de varme relationer tog Kinas udenrigsminister Wang Yi til Myanmar i begyndelsen af januar i år for at ønske Aung San Suu Kyi tillykke med valgsejren i november.
Zhao Gancheng fra Shanghais Institute for International Studies betegner over for AP kuppet som en »uvelkommen disruption« set fra Kinas side.
»Jeg ikke se noget i kuppet for Kina i betragtning af, at alle Kinas investeringer og infrastruktur-projekter har behov for stabile omgivelser. Kina er bekymret for udviklingen,« lyder hans vurdering.
Kinas altoverskyggende interesse er et stabilt Myanmar. Med et ustabilt Myanmar og en fjendtlig befolkning er situationen alt andet end ideel for Kina. Kina har fra starten fastholdt sin fundamentale udenrigspolitiske linje om ikke-indblanding i andre landes interne forhold, men har dog støttet den FN-erklaering, der kraever Aung San Suu Kyi løsladt.
Hendes skaebne er fortsat uvis. Hun blev i går praesenteret for endnu en sigtelse. Denne gang for overtraedelse af The National Disaster Management-loven, formentlig forbundet med valgkampen. På gaderne fortsaetter demonstrationerne trods militaerets trusler, og flere og flere samfundsfunktioner er sat ud af kraft, fordi tusindvis af offentligt ansatte strejker.