Rapper kritiseres for at sammenligne livet under coronakrisen med Anne Franks liv

FredNukes rapper om coronakrisen, der holdt ham hjemme og fik ham til at føle sig som holocaust-ofret Anne Frank. Sammenligningen provokerer en historiker, der mener, at det peger ind i en større tendens af historieløshed.

I Tyskland har debatten raset, efter at flere har sammenlignet deres liv under corona med holocaust-ofret Anne Franks tilvaerelse i skjul under Anden Verdenskrig – nu gør en dansk rapper det samme i en ny sang. Er det historieløshed eller virkelighed anno 2021?

»I feel like Anne Frank in a different time. Stay indoors, just to stay alive.«

Det er egentlig ikke for at lave et politisk statement. Det er mere for at provokere og skabe en debat, at den 41årige rapper FredNukes har lavet en sang om de positive sider af coronanedlukningen. Og rapperens provokation giver reaktion. Blandt andet fra en historiker og samfundsforsker, der advarer mod konsekvenser af historieløshed.

Med sin nye single ”The Happening” vil FredNukes gerne saette ord på en krise, hvor han komfortabelt har kunnet passe sit arbejde hjemmefra i joggingbukser og til fyraften give sig hen til de ting, der virkelig betyder noget. En krise, hvis medførte forhold egentlig har passet ham meget godt.

»Jeg er nok sådan en, der egentlig er mere introvert, end jeg giver udtryk for. Det, at jeg ikke skulle vaere omkring så mange mennesker hele tiden, var faktisk lidt en velsignelse,« fortaeller Frederik Laursen, der er manden bag FredNukes.

En vovet analogi

Han mener selv, at han lider af det modsatte af ”fear of missing out”, og han rapper om ikke at savne tiden, hvor vi måtte samles. En udmelding, han godt ved ikke nødvendigvis flugter med de fleste menneskers opfattelse.

Han ved godt, at det er provokerende, men han kan godt lide at have en ironisk distance til sine tekster, der gerne må blive omdrejningspunkt for diskussion, fortaeller han.

I sangen synger du også ”I feel like Anne Frank in a different time, stay indoors, just to stay alive” – hvorfor den reference?

»Først og fremmest fordi det egentlig bare poppede op i mit hoved. Når man kigger nøgternt på det, er det jo: ”Bliv hjemme, så bliver du ikke syg”. Så det er egentlig bare en vovet analogi og en nymoderne fortolkning, som jeg godt ved er over stregen.«

Du kalder det ”en nymoderne fortolkning” – kunne du ikke have fundet på en mindre voldsom sammenligning?

»Det kunne jeg bestemt, men aerligt talt, lige da corona var på sit vaerste, da følte jeg, at når jeg gik uden for en dør, så så jeg på mine medmennesker som en fare. Det var den der frygt for det ukendte, lige da corona ramte, så jeg synes godt, man kan drage den parallel.«

Er det også lidt for at provokere og skabe opmaerksomhed?

»100 pct., det er der ingen tvivl om. Nogle gange, når man sidder i sit kunstneriske virke, og man bare sidder og skriver, så taenker man ikke så meget over det, før man har optaget det og får lavet en sang.«

Hvilken modtagelse forventer du, at sangen vil få?

»Jeg forventer, at folk vil se det som et sjovt indspark i hele den her coronadebat. For at vaere helt aerlig, så har jeg ikke lavet det, for at det skal vaere et politisk indspark eller noget. Ligesom med størstedelen af mine sange er det skrevet enormt egoistisk helt nede i min navle, om hvordan jeg har det, og sådan skal man lytte til sangen.«

Der har nemlig vaeret meget fokus på de negative sider af coronapandemien, synes han.

»Men hvornår er noget så alvorligt, at man ikke kan gøre grin med det?« spørger FredNukes.

Sammenligning er farlig

Fra hjemmet i Holstebro ligger det historiker og samfundsforsker Michael Böss umiddelbart fjernt at grine ad historiske referencer som eksempelvis verdenskrige.

Her har han som følge af restriktionerne også arbejdet isoleret fra Aarhus Universitet, hvor han er lektor emeritus på Institut for Kommunikation og Kultur med forskningsspeciale i blandt andet national identitetshistorie.

Derfor ved han også så meget om rapmusik, at han erkender og accepterer, at provokationen er en stor del af genren.

»En krise som corona med isolation og nedlukning giver mennesker en naturlig anledning til at finde noget at sammenligne med. For at prøve at forstå, hvad det er, man selv oplever. Her bliver det nemt at traekke på noget, man har hørt om, og som umiddelbart minder om den situation, man selv står i: Ja, Anne Frank sad også isoleret på et loft.«

Men herfra bliver rapperens sammenligning alligevel for stor en provokation for historikeren.

»En sammenligning bliver farlig, når man tager den ud af konteksten: Anne Frank var offer for etnisk udrensning — begrundet i racisme. På den måde bliver henvisningen til nutiden meningsløs. Rapperen er jo ikke et offer – for hvem er forbryderen? Det kan jo kun vaere en upersonlig ting som en virus.«

Men det er langtfra første gang under coronakrisen, at folk eller folkelige bevaegelser vaelger at traekke tråde tilbage i tiden.

I Tyskland har coronarestriktionerne medført protester ført under begrebet ”Querdenken”. Under en coronademonstration i byen Hannover sagde en kvinde til skaren af meddemonstranter i november, at »hun følte sig som Sophie Scholl«, fordi hun gang på gang var gået på gaden for at demonstrere, skrev det tyske medie Deutsche Welle.

Sophie Scholl var sammen med sin bror medlem af en modstandsgruppe, og de blev begge dømt til døden.

Den sammenligning fik den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, til tasterne. På Twitter skrev han: »Intet forbinder coronaprotester med modstandskaempere. Intet!«

I Karlsruhe løb en 11-årig pige også med opmaerksomheden under en lignende demonstration, da hun som den danske rapper brugte naziofret Anne Frank til sammenligning af sit eget liv under coronarestriktioner — fordi hun og nogle venner i frygt for at gøre naboerne mistaenkelige måtte holde lydniveauet nede, da de var samlet til fødselsdagsfest.

En sammenligning bliver farlig, når man tager den ud af konteksten: Anne Frank var offer for etnisk udrensning – begrundet i racisme. På den måde bliver henvisningen til nutiden meningsløs. MICHAEL BÖSS, HISTORIKER OG SAMFUNDSFORSKER

Historieløshed polariserer

ncerne allerede skabt stor debat om, hvad man kan tillade sig under demonstrationer. Og herhjemme peger Michael Böss på nutidige tendenser i de historiske referencer. Han er forfatter til bogen ”Det demente menneske” om historieløshed i nutidskulturen.

»Undersøgelser og erfaringer fra universitet viser, at den yngre generation i stigende grad mangler viden og bevidsthed på det historiske område. I dag går udviklingen så staerkt, at det, der skete for 20 år siden, er historie for mange,« siger Michael Böss.