Eventyreren, der vandt OL-guld til søs
To OLguldmedaljer, direktørstilling i Hummel og initiativtager til Team Danmark. Valdemar Bandolowski har i sit 75-årige liv prøvet mere end de fleste.
»Vil du med ud at sejle soling?« lød det fra OL-helten Paul Elvstrøm, mens han var på vej ud af Skovshoved Havn i en solingbåd en forårsdag i 1970.
En 23-årig Valdemar Bandolowski stod på havnemolen og havde netop selv vaeret ude i sin egen jolle med den naere barndomsven Erik Hansen. Det blev det definitive startskud for et OL-eventyr, som sluttede med to guldmedaljer, men det var langt fra starten på et liv, som på mange måder stadig er i konstant bevaegelse.
Rejsen og eventyret skal vise sig at vaere drivkraften og et gennemgående tema for Valdemar Bandolowskis liv.
Et liv, som har budt på utallige rejser, 62 bestyrelsesposter, direktørpost i Hummel og selvfølgelig to OL-medaljer.
Tragedien indtraf
I en alder af tre år mistede Valdemar Bandolowski sin far, og selv om moren senere skulle få en ny kaereste, fik hun aldrig et nyt barn. Som enebarn blev Valdemar Bandolowski derfor godt forkaelet, i en realistisk grad – moren havde nemlig ikke mange penge.
»Hun var en eventyrlig slider, syerske hos P. Trolle i København med en beskeden løn.«
Mens en dengang 18-årig Valdemar Bandolowski var i gang med at tage sin realeksamen på Højdevang Skolen på Amager, døde hans mor. En tragedie, som har sat sine spor i ham, selv 57 år senere.
»Jeg mistede min mor i 1964, hun døde af kraeft i aeggestokkene. Selv om det er mange år siden, har jeg stadig svaert ved at tale om den oplevelse. Hun blev 40 år. Hun ville sikre mig en god uddannelse, men fik aldrig glaederne eller resultatet af sin indsats – kun den seje optur. Den retfaerdighed kan vaere svaer at forstå.«
Efter Valdemar Bandolowski havde taget sin eksamen, besluttede han sig for at rejse vaek. Med en beskeden bankkonto blev det med tommelfingeren ned gennem Europa, ned til Gibraltar og med faerge til Marokko. Rejsen tog seks uger, hvor den unge mand skiftevis sov på billige vandrehjem, i naturen eller på en øde strand.
»At rejse var dengang og er stadig en meget staerk drivkraft.«
Tilbage til søs
Så er vi tilbage til kajen i Skovshoved Havn, hvor den kendte OL-vinder i sejlads Paul Elvstrøm spurgte den 23-årige Valdemar Bandolowski.
For en endnu relativt ung sejler var Paul Elvstrøms tilbud om at sejle med ham umuligt at sige nej til. Målsaetningen var klar: at blive udtaget og muligvis at vinde en medalje ved De Olympiske Lege i München 1972.
»De tre år, vi forberedte os på denne opgave, blev en laereproces, som kom til at forme mit liv i sejlsport og som menneske. Paul og Anne blev i lange perioder den familie, jeg ikke laengere havde, og som hjalp mig med personlige problemer fra den daglige middag til i perioder et sted at bo.«
De kom til OL, men Paul Elvstrøm blev syg, så holdet måtte udgå.
»Vi havde vaeret ganske overlegne, men der var – ganske uventet – meget let vind under dette OL, og det blev hurtigt klart, at den amerikanske båd var hurtigere, kombineret med Pauls sygdom.«
Fire år senere var dog en helt anden historie, hvor Valdemar Bandolowski fik tilkaempet sig en guldmedalje med Poul Richard Jensen og barndomsvennen Erik Hansen.
»Man kan vel sige, at alt lykkedes for os ved OL i 1976 i Montreal og så igen i Moskva i 1980. To guldmedaljer og et minde for livet.«
Selv som 75-årig kan Valdemar Bandolowski ikke sidde stille.
»Pensionisttilvaerelsen duer jeg ikke til, så jeg etablerede golfrejsebureauet Mulligan Golf Rejser, som jeg fortsat driver sammen med min aeldste søn, Peter.«
Valdemar Bandolowski, OL-vinder, sejler, advokat, direktør, Dragør