Jyllands-Posten

Aalborg-firma har solgt verdens dyreste flaske vin

Rare Wine har det seneste halve år vaeret i besiddelse af vinen, der er produceret i et meget begraenset antal.

- CECILIE ALS MORTENSEN cecilie.a.mortensen@jp.dk

Det nordjyske selskab Rare Wine har netop solgt verdens dyreste flaske vin.

Vinen, der blev solgt på det åbne marked, er en flaske Romanée-Conti fra 1999 og blev solgt for 2,4 mio. kr. ekskl. moms til en asiatisk samler, oplyser selskabet i en pressemedd­elelse.

»Vi lever af at købe og saelge verdens mest eksklusive vine på daglig basis, og således har det hele tiden vaeret hensigten, at også denne flaske skulle saelges videre til den rette køber. En skat som denne er kun til låns, men der er nu alligevel noget ganske saerligt over at handle en vin så sjaelden som denne,« siger Mads Jensen, der er adm. direktør i Rare Wines handelssel­skab. Han oplyser, at Rare Wine det seneste halve år har vaeret i besiddelse­n af vinen, der indeholder seks liter.

Samlet er der kun produceret otte flasker i det specielle seks liters format.

Ifølge Rare Wine vides det ikke, hvor mange af de otte flasker, der er tilbage på markedet. Selskabet vurderer dog, at flere af de øvrige flasker formentlig allerede er drukket, hvilket gør vinen endnu mere interessan­t.

»Saerligt de store formater som denne seks liters flaske er interessan­te, da de som oftest kun er produceret i ganske få eksemplare­r. Netop denne flaske er så sjaelden, at den ved flere lejlighede­r er omtalt som vinens svar på Mona Lisa,« lyder det fra Rare Wine.

De seneste år har Rare Wine leveret paene millionove­rskud.

 ??  ?? Danske Rare Wine har netop solgt verdens dyreste vin. Arkivfoto: Laerke Posselt/Polfoto
Danske Rare Wine har netop solgt verdens dyreste vin. Arkivfoto: Laerke Posselt/Polfoto

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark