Kritik for at dumpe priser: Pensionsselskaber har kaempet med massive milliardunderskud i årevis

Området for syge- og ulykkesforsikring har vaeret pensionssektorens smertensbarn i årevis. Finanstilsynet vil have ryddet op.

I flere år har pensionsselskaberne kaempet med store underskud i det forretningsben, de kalder for SUL – sygeog ulykkesforsikringer. Her kan du blive klogere på det.

Underskuddet

Når vagthunden begynder at glamme, fanger det som regel folks opmaerksomhed. Således også, da pensionssektorens vagthund, Finanstilsynet, råbte vagt i gevaer og bad pensionsselskaberne om at rydde op i de massive underskud på salget af syge- og sundhedsforsikringer, som mere eller mindre alle selskaber med den type ordninger kaemper med.

Det var sidste forår, at tilsynet satte foden ned og sagde, at det ikke harmonerer med EU-reglerne, at pensionsselskaberne systematisk har dette underskud, som i høj grad skyldes, at de har dumpet priserne til et uholdbart lavt niveau for at tiltraekke nye kunder, samtidig med at flere kunder bliver syge – isaer med stress.

Og bare lige for at saette underskuddene i relief: Alene forrige år bogførte landets største pensionsselskab, PFA, et underskud på 2,3 mia. kr. på denne post.

Siden 2015 har selskabet tabt 5,8 mia. kr. Danica Pension har i samme periode tabt 2,6 mia. kr.

Velliv

Umiddelbart ser pensionsselskabet Velliv ud til at vaere et eksempel til efterlevelse for de andre selskaber, fordi de seneste års regnskabstal viser, at der er overskud på syge- og ulykkesforsikringerne.

Eksempelvis viser de udvalgte regnskabstal for 2020, som Velliv offentliggjorde for nylig, at overskuddet på denne post er steget fra 21 til 107 mio. kr. fra 2019 til 2020.

Velliv opgør dog udgifterne på en anden måde end konkurrenterne, hvilket har mødt hård kritik i branchen for at vaere konkurrenceforvridende.

Ifølge eksperter, som Jyllands-Posten tidligere har talt med, placerer Velliv en del af underskuddet for denne type forsikring under en regnskabspost, der hedder risikoresultatet.

Derudover placeres halvdelen af underskuddet hos kunder, der har rentegarantier, har Velliv tidligere oplyst til Jyllands-Posten.

Derfor er det ikke muligt for udenforstående at se, hvor stort underskuddet reelt var i regnskabsåret 2020. Jyllands-Posten har spurgt selskabet, men pressechefen oplyser i en e-mail, at »i respekt for de børsetiske principper jf. den obligation, vi har noteret på First North, kan vi alene udtale os om tal, som er offentliggjort«.

Til Finanswatch har Vellivs topchef, Steen Michael Erichsen, dog udtalt: »Det er et faktum, at vi også taber penge på SUL (sundheds- og ulykkesforsikringer, red.). Og nettotabet er et nøk forvaerret i forhold til sidste år.«

Tiltagene

Topcheferne i pensionsselskaberne har år efter år forsikret omverdenen om, at de skam tager problematikken seriøst, og de er også begyndt at haeve priserne – gerne med kirurgisk praecision for at ramme netop de virksomhedskunder, som i forhold til branchegennemsnittet har for mange medarbejdere, der bliver syge og derfor traekker uforholdsmaessige store veksler på pensionsselskabernes bundlinje.

Flere af selskaberne forsøger samtidig at gribe tidligere ind over for kunder for at undgå, at de bliver uarbejdsdygtige i laengere perioder eller måske ligefrem helt mister erhvervsevnen, hvilket er ekstremt dyrt for selskaberne, fordi de så skal betale en vis del af kundernes nuvaerende løn, indtil de går på pension.

Seneste skud på stammen over tiltag er, at eksempelvis Danica Pension og Topdanmark Liv tilbyder direkte adgang til praktiserende laeger og enkelte speciallaeger, også på skaeve tidspunkter af døgnet, i håbet om at det kan redde flere kunder fra at blive langtidssyge.