Den mørke side af industriens millioner til laegerne

Brodne kar i laegestanden og uetiske medicinalarbejdere eksisterer – men det helt store problem er et skizofrent system, mener en overlaege og professor, som for alvor har fået testet sin tålmodighed med industrien.

Overraskelsen stod mejslet i ansigtet på Anders Perner, da han en sommerdag for otte år siden modtog et brev fra den tyske medicinalvirksomhed Fresenius-Kabi.

Selskabet truede med et søgsmål i millionklassen mod ham og hans ph.d.-studerende i kølvandet på offentliggørelsen af et forskningsstudie, der siden har reddet tusindvis af patienters liv.

»Det var super ubehageligt. Vi syntes, at vi havde gjort noget godt,« siger Anders Perner, overlaege på Rigshospitalet og professor på Københavns Universitet, i dag.

Forskergruppen havde gennem et klinisk forsøg med patienter vist, at en udbredt behandling med blodplasmaerstatning til patienter med svaer blodforgiftning kan fremprovokere nyresvigt og blødninger. Og i vaerste fald slå patienten ihjel.

En type af laegemiddel, som Fresenius Kabi tjente store summer på at saelge hvert år.

»Vi mente, det ville gøre alle glade. Måske lidt naivt, men deres formål er at tjene penge, så det truede selvfølgelig deres forretningsmodel. Så de gjorde, hvad de kunne for at beskytte deres forretningsmodel. Det inkluderede i dette tilfaelde en trussel om personligt søgsmål,« siger Anders Perner.

Krav om tilbagetraekning

Fresenius Kabi ville have Anders Perner til at tilbagetraekke studiet, der var publiceret i det anerkendte medicinske tidsskrift New England Journal of Medicine, fordi det kaedede selskabets egen blodplasma-erstatning sammen med forsøget med konkurrentens blodplasma-erstatning, der er baseret på en anden type stivelse.

Den reaktion har siden da aendret Anders Perners indstilling til samarbejde med industrien.

»Det var et wake upcall for mig,« siger han, der i en anden sammenhaeng samarbejdede med Fresenius Kabi.

Han trak ikke studiet tilbage, men endte med at aendre en enkelt formulering.

Det store spørgsmål er imidlertid, om han og andre laeger havde handlet anderledes, hvis de økonomiske bånd var taettere knyttet til virksomheden. For hvad kan samarbejder med industrien egentlig få laeger til at sige og ikke sige. Og gøre eller ikke gøre?

Somme tider er det store summer, der kanaliseres fra medicinalindustrien til danske laeger, der kan ende med at blive afhaengige af den ekstra indtjening.

Og somme tider har virksomheder ifølge flere laeger sikret sig rettighederne til at vaelge, om dataene overhovedet skal offentliggøres eller ej.

»Problemet i samarbejdet er, at det meget tit er skaevt. At det normalt er firmaet, der bestemmer. Det bidrag, som laeger og patienter kan komme med, er begraenset. Dem, der betaler, bestemmer,« siger Anders Perner.

I Danmark er det lovpligtigt at indberette samarbejder mellem laeger og industri, ellers vanker der en bøde.

De seneste tre år har sundhedspersonalet i Danmark, primaert laeger, indberettet at have modtaget i alt lige over 100 mio. kr. fra industrien som betaling for alt fra forskning, foredrag og til rådgivning.

De 1.753 personer, der har modtaget penge, har gennemsnitligt fået godt 57.000 kr. af industrien over de seneste to år.

En dansk overlaege tjener i gennemsnit en grundløn omkring 850.000 kr. årligt eksklusiv pension og vagthonorering, viser tal fra foreningen og fra regionerne.

Der er imidlertid store forskelle på, hvor mange penge laeger modtager fra industrien. For mange drejer det sig om få tusinde kr., mens 10 laeger har modtaget mere end 1 mio. kr. henover de to år.

Risiko for afhaengighed

»Tjener man så mange penge ved siden af sin faste ansaettelse eller sin egen klinik, kan det selvfølgelig sagtens give en problemstilling, i forhold til at den enkelte måske bliver afhaengig af det,« siger Camilla Rathcke, formand for Laegeforeningen.

Hun mener dog, at systemet generelt fungerer, og at samarbejdet mellem industrien og laegerne er nødvendigt.

Udover pengene til f.eks. forskning, undervisning og rådgivning bruger industrien årligt mellem 64 og 80 mio. kr. på at sende danske laeger på kongresrejser i udlandet, har Laegemiddelindustriforeningen (Lif) tidligere vurderet.

På hospitalerne er beløbene fra industrien ifølge Anders Perner ikke noget, der bliver talt enormt meget om laeger imellem.

»Der er nok en fornemmelse af, at det dels er privat, og dels er der nok en erkendelse af, at man bliver påvirket på en eller anden måde. Så er det jo ikke noget, man har lyst til at flage med,« siger han.

At der er en påvirkning, er i hvert fald noget, forskning har påvist. Samarbejder en laege med og modtager penge af industrien, kan det føre til aendringer i adfaerden, er den klare konklusion fra en raekke studier på området.

F.eks. ordinerer laeger i højere grad et bestemt laegemiddel, efter at de har deltaget i firmasponserede konferencerejser, viser forskning baseret på det amerikanske sundhedsvaesen.

»Det er et område, hvor det kan gå galt, hvis det ikke bliver holdt i stram politisk snor,« siger Christian Gluud, der er overlaege og forskningsleder på Copenhagen Trial Unit på Rigshospitalet, og som tidligere har forsket i forholdet mellem industri og laeger.

I 2019 indgik medicinalindustrien en aftale med regionerne om, at virksomhederne skal rette invitationer til konferencer og efteruddannelse til hospitalsafdelingernes ledere, som derefter udvaelger, hvem der deltager.

Det, mener man i paraplyorganisationen Danske Patienter, er imidlertid ikke helt tilstraekkeligt.

»Det kan godt vaere, at man i dag ikke laengere kan vaelge, hvilken specifik laege man f.eks. vil have med på en konference, men der er jo ikke et helt regulaert armslaengdeprincip, når man f.eks. ved, hvilken afdeling den respektive laege er på,« siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter.

Kontrol af industrien

Laegemiddelindustrien har siden 1973 haft et naevn for selvjustits, men i 2011 skaerpede industrien tilsynet med sig selv ved at etablere Etisk Naevn for Laegemiddelindustrien (ENLI).

Naevnet kontrollerer, medicinalvirksomheder op til reglerne.

Eksempelvis skal selskaberne indberette, hvis de betaler at lever en middag for en laege, hvor beløbet ikke må overstige 700 kr. per kuvert. I 2019 anmeldte virksomhederne 5.144 aktiviteter til ENLI, som foretog stikprøvekontrol af halvdelen og udstak bøder i 18 tilfaelde.

En af de sager, der sprang i øjnene i 2019, var den amerikanske medicinalgigant Pfizers sponsorat af tre oplaegsholdere til en konference i Danmark.

I alt lød beløbet på 271.917 kr., hvoraf 68.000 kr. gik til at flyve én oplaegsholder på business class – noget, som regelsaettet siger, der kun kan gøres brug af, hvis oplaegsholderen er kørestolsbruger eller lignende. Argumentet var, at oplaegsholderen ønskede at ankomme veludhvilet og så taet på mødestart som muligt for at undgå at tage flere fridage.

Derudover overholdt Pfizer ikke beløbsloftet for bespisningen, hvilket efterfølgende blev justeret. Overtraedelserne betød, at Pfizer måtte sluge en bøde på 80.000 kr.

En af de helt grelle sager i Danmark førte i 2015 til en straf på halvandet års faengsel for Peer Grande, tidligere hjertelaege på Rigshospitalet. Han havde bl.a. i strid med reglerne og uden Rigshospitalets kendskab kanaliseret penge fra medicinalkoncernen MSD ind på sin private bankkonto. Penge, der egentlig skulle bruges til et klinisk forsøg.

Forskningsmidlerne brugte Peer Grande til årlige fisketure til Norge, private ferierejser med familien til Frankrig, køb af et Rolex-ur til 160.000 kr. og et til 80.000 kr., møbler til sin Klampenborg-villa og en lang stribe restaurationsbesøg af privat karakter.

Rigsrevisionen fastslog i 2015 i en staerkt kritisk rap

port om forvaltningen af eksterne forskningsmidler, at der har vaeret »en saeregen, afvigende forvaltningskultur« på bl.a. Rigshospitalet.

Tysk firma løb en risiko

Medicinalselskaber har en interesse i at fremme udviklingen og salget af deres laegemidler, og her spiller offentligt ansatte laeger en vigtig rolle.

Fresenius Kabi løb ifølge Anders Perner en høj risiko, da det tyske selskab gik til angreb på professorens forskning.

Virksomheden forsvarede sig dengang med, at forskernes studie testede et konkurrerende produkt, der ikke kunne sammenlignes en til en med dens eget.

Da tidsskriftet aendrede en formulering, som ifølge Fresenius Kabi fejlagtigt kunne henvise til virksomhedens produkt, afblaeste den retssagen. Alligevel resulterede det i en hel del kritisk presse.

Men langt det meste samarbejde mellem industrien og det offentlige sundhedsvaesen foregår meget mere subtilt.

Ifølge Anders Perner er det unfair, at fokus ligger på den enkelte laeges gøren og laden, når samfundet har besluttet sig for en model med stor grad af samarbejde med industrien.

»Systemet er lidt skizofrent på det område. Vi bliver bedt om at samarbejde med industrien, fordi det er den samfundsmodel, der driver vaekst. Vi har som samfund naermest udliciteret noget af efteruddannelsen af laeger og udviklingen af nye behandlinger og laegemidler til kommercielle partnere uden saerligt fokus på, at deres formål er at tjene penge. Det bliver pludselig den enkelte person, som skal stå på mål for det hele,« siger han.