Mexicos grønne bølge ebber endegyldigt ud
Mexicos praesident, Andrés Manuel López Obrador, i daglig tale Amlo, fremturer nu med et nyt lovforslag, der både vil haemme konkurrencen på elmarkedet, saette en stopper for private investeringer og skabe panderynker hos naboerne i
USA og Canada. Praesidenten vil give elmarkedet en overhaling for at få det økonomisk nødlidende statslige elselskab CFE tilbage på sporet.
Konkret skal Amlos forslag vende om på den raekkefølge, elektriciteten sendes ud i elnettet i. Han vil give forkørselsret til den dyrere energi fra CFE’s kraftvaerker og sende den billigere vedvarende energi fra private investorer bagerst i køen. Endnu et nyrehug til den grønne omstilling i det store land og endnu en afvisning til private investorer.
For et par år siden havde private investorer verden over ellers øjnene stift rettet mod Mexico. Antallet af vedvarende energiprojekter i landet eksploderede mellem 2015 og 2018 som et direkte resultat af den tidligere praesident Enrique Peña Nietos energireform fra
2013.
Energirevolution
Målet med reformen var at skabe muligheder for, at private investorer kunne investere i Mexicos energisektor ved at byde på og drive nye projekter. Det virkede. Virksomheder fra hele verden – også Danmark – strømmede til med nye investeringer og ny teknologi og skabte en vedvarende energirevolution i landet. I 2015 tilbød internationale virksomheder CFE de laveste priser i verden på vind- og solenergi på en raekke auktioner, og i
2017 rangerede BloombergNEF Mexico som det fjerdemest attraktive land i verden til investeringer i vedvarende energi.
En regulaer grøn bølge, som dog viste tegn på at ebbe ud i 2020, da Mexico var rutsjet ned på en plads som nr. 51 på BloombergNEF’s liste. Årsagen? Et regeringsskifte i december 2018 og en praesident, der siden sin første dag ved magten har gjort livet surt for investorer i vedvarende energi.
Amlos seneste angreb på vedvarende energi kommer ikke som den store overraskelse. En af hans første beslutninger som praesident var at aflyse de auktioner, der ellers havde skaffet investeringer for 9 mia. dollars i primaert sol- og vindenergi. Og før nytår sidste år forsøgte han at få de statslige energiregulatorer til at aendre detailreguleringen til fordel for statslige CFE. Det har betydet forsinkelser i tildelingen af nødvendige tilladelser, forslag om øgede transmissionsomkostninger samt prioritering af CFE’s kraftvaerker over sol- og vindparker i elforsyningen.
Praesidenten har flertal
Indtil videre har højesteret og andre domstole dog givet de private aktører medhold og kaldt Amlos tiltag for konkurrenceforvridende og forfatningsstridige. Hans nye forslag ventes at gå igennem kongressen, hvor praesidentens parti har flertal i begge kamre, men han risikerer stadig, at domstolene traeder på bremsen. I så fald vil Amlo håbe på, at hans parti går så meget frem til midtvejsvalget til sommer, at det kan skrive energireformen fra 2013 ud af forfatningen.
Lever ikke op til aftale
Amlos tour de force for at styrke CFE har naturligt nok forvaerret Mexicos forretningsklima og mindsket lysten til at investere i landet. Hvis det lykkes Amlo at få aendret energireformen, vil han med stor sandsynlighed høre fra USA og Canada, der vil mene, at han med så drastisk et skridt forbryder sig mod handelsaftalen USMCA. Andre lande med investeringer i klemme i Mexico vil også lade høre fra sig. Men én ting er panderynker hos de internationale investorer. En anden er, at Mexico med Amlo i spidsen får svaert ved at leve op til de løfter om CO2-reduktion, landet har skrevet under på i Paris-aftalen.