Fingrene vaek fra vores hospital

De højt specialiserede funktioner skal bevares på Aarhus Universitetshospital (AUH) – man må tage kampen op imod Rigshospitalets aggressive og ambitiøse strategi.

Laeger har noget af det mest meningsfulde arbejde – på samme tid mest udsat for kritik og varmest anerkendt. Når vi er mest syge, er vi mest sårbare og laegger vores og vores families skaebne i haenderne på de laeger, der har aflagt ed på at hjaelpe os. I Aarhus har vi nogle af landets dygtigste laeger, og sådan skal det blive ved med at vaere.

Som borger i Aarhus bliver jeg således både stolt og tryg, når Aarhus Universitetshospital 12 år i traek bliver kåret til Danmarks bedste hospital.

I samme kapacitet bliver jeg bekymret, når ledelsen på AUH, som afdaekket i JP Aarhus,

advarer om, at nogle af de højt specialiserede funktioner er truet af konkurrencen fra Rigshospitalet, der med en lige dele ambitiøs og aggressiv vision for fremtiden raekker ud efter at blive internationalt førende inden for behandling og forskning.

Ifølge ledelsen på AUH betyder det blandt andet, at Rigshospitalet ”forsøger at påvirke beslutningstagere til at dagsordensaette centralisering af højt specialiserede funktioner og ved bevidst at rekruttere specifikke fagfolk, hvorved AUH mister kompetencer, der er nødvendige for at fastholde de højt specialiserede funktioner.”

Nu kunne det vaere anledning til at sende en hilsen til København med et: Hvad bilder de sig ind på Rigshospitalet – men det falder mig svaert at kritisere nogen for at vaere dygtige og ambitiøse. Det nytter ikke at klynke over modpartens kvaliteter, men både på ledelsesmaessigt niveau på

AUH og på politisk niveau må der arbejdes på en trovaerdig plan, der kan sikre, at de højt specialiserede funktioner forbliver i Aarhus.

Der er behov for en reaktion for at stoppe den tendens, der for år tilbage førte til, at børnehjertetransplantationer blev samlet på Rigshospitalet, ligesom Avisen Danmark og DR har afdaekket, hvordan Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm allerede i 2018 korresponderede med en overlaege fra Rigshospitalet og var i dialog om at samle børnekraeftbehandlingen på Rigshospitalet – et fordaekt forløb for at sige det lige ud, hvilket sundhedsministeren også måtte kvittere for på et samråd.

Fremtiden for behandlingen af børnekraeft i Danmark er således stadig uafklaret, men hvis det på baggrund af det beskrevne forløb ender med, at man centraliserer behandlingen tenderer det det skandaløse – ikke mindst under indtryk af, at kraeftbehandlingen af børn er velfungerende, som det er i dag. Centralisering? Ja, når det giver mening at samle kraefterne ét sted. Centralisering for centraliseringens skyld? Nej tak. Når vi er mest syge, er vi mest sårbare; og aldrig mere, end når vores børn er syge. At udsaette børnene og deres familier for stribevis af rejser og ophold langt fra hjemmet, fordi behandlingen kun findes i København, vil gøre et kraeftbehandlingsforløb endnu mere opslidende. Det må ikke ske.

Som borger i Aarhus bliver jeg således både stolt og tryg, når Aarhus Universitetshospital 12 år i traek bliver kåret til Danmarks bedste hospital

Ligesom yderligere tab af højt specialiserede funktioner til Rigshospitalet skal