Julie Galbo: »Det var virkelig en øvelse for mig at trappe ned«
Julie Galbo sov ekstra tungt om natten, efter hun var stoppet i Nordea. Nu er hun ladet op og har fået øje på, hvad tiden kan bruges til.
For Julie Galbo er onsdag den 8. maj 2019 bittersød at taenke tilbage på. Tidlig morgen sendte Nordea besked til fondsbørsen om, at hun stoppede som medlem af direktionen. Hun sad hjemme i sin stue, da det vaeltede ind med opkald og beskeder fra journalister og kolleger.
Det var hendes eget valg at stoppe, men hun blev alligevel trist over at sige farvel.
»Det lyder højtravende, men det var jo en epoke, der sluttede. Jeg forlod en arbejdsplads, hvor jeg havde vaeret rigtig glad for at vaere, og det gjorde det svaert, selvom det var det rigtige,« siger hun.
Julie Galbo havde på det tidspunkt ikke haft en rigtig fridag i årevis, og flere måneder efter hun sagde farvel til Nordea, sov hun tungt og laenge for at kompensere for årene med for lidt søvn, ugentlige flyrejser og en massiv arbejdsbyrde.
Hun havde blandt andet drevet fusionerne af de fire nordiske Nordea-banker. Men offentligheden kender bedst Julie Galbo som Nordeas tidligere risikochef og talsperson, når banken havde betaendte sager, der skulle kommenteres og håndteres i medierne. Det skete for eksempel ved skandalen om Panama-papirerne og de mistaenkelige transaktioner i Nordeas Vesterport-filial i København, der stadig efterforskes af Bagmandspolitiet.
»Det var en svaer, men nødvendig del af mit job,« siger hun.
»Ledelsen skal af hensyn til samfundet og alle de medarbejdere, der hver dag møder bankens kunder, have en holdning til, hvad der er sket, og hvordan man kommer videre. Men jeg har ikke savnet at vaere på tv.«
Har langt større frihed
Julie Galbo er bestyrelsesmedlem i DNB Bank og formand for bestyrelserne i softwarevirksomheden Trifork og Fundamental Fondsmaeglerselskab. Stadig har hun langt større frihed og fritid end tidligere.
Før hun kom til Nordea, var Julie Galbo vicedirektør i Finanstilsynet, og forinden var hun chef for den ekspertgruppe, der lavede de statslige kapitalindskud under finanskrisen. Sidstnaevnte står for hende som et vendepunkt i karrieren.
»Vi stod med en utrolig vigtig opgave, og det var på mange måder ret fantastisk at vaere med til at opleve samarbejdet mellem myndigheder og banker i en krisesituation. Der var ikke de saedvanlige fronter, heller ikke på Christiansborg,« siger hun.
Da hun blev jurist i 1998, forestillede hun sig en fremtid inden for miljøret. Men hun takkede ja til et job som fuldmaegtig i Finanstilsynet, og da hun havde vaeret der en måned, var hun solgt.
»Kombinationen af tal og jura var enormt spaendende. Vi drønede landet rundt og kreditvurderede alt fra landmaend og fiskere til tandlaeger og industrivirksomheder. Og det gav et indblik i bankers rolle i samfundet, som var virkelig fascinerende,« siger hun.
Julie Galbo bor i Klampenborg sammen med sin mand og en hjemmeboende datter på 17 år. Derudover har hun en søn, der er flyttet hjemmefra.
Efter en årraekke, hvor arbejdet har fyldt mest, glaeder hun sig over at have mere råderet over sin egen kalender.
Har tid om eftermiddagen
»Mit arbejde har haft omkostninger. Det har betydet, at jeg har investeret mindre i mit privatliv, end jeg kunne have gjort, og det er klart, at jeg har vaeret mindre hjemme,« forklarer hun.
»Jeg har altid vaeret tilfreds med mit liv og følt mig privilegeret. Men jeg har de seneste par år nydt at have bedre tid til for eksempel at vaere hjemme om eftermiddagen, når mine børn kommer hjem.«
Det er ligeledes nyt for hende at have tid til at laese bøger, og senest har hun laest Ida Jessens ”Kaptajnen og Ann Barbara”. Hun finder også timer til havearbejde og en løbetur i Dyrehaven.
»Når man har arbejdet så meget, kan man godt blive lidt af en arbejdsjunkie, og det var virkelig en øvelse for mig at trappe ned. Men nu har jeg tid til en masse, jeg ikke kunne før. Og tid er en stor luksus for mig.«