Sammenslutningen af Danske Småøer opfordrer til lempeligere lovgivning

Regeringen giver med den ene hånd, men spaender ben for udviklingen på småøer med den anden, lyder kritikken fra interesseorganisation for de danske småøer.

Udfordringen med en stigende gennemsnitsalder og mangel på lejligheder på Tunø ligner andre danske småøers. Mens det på Tunø er en naesten totalfredning, der i første omgang hindrer byggeri af nye lejelejligheder, er det andre steder planloven, strandbeskyttelseslinjen eller kystnaerhedszonen, som stiller sig hindrende i vejen for byggeri.

Det fortaeller Lise Thillemann Sørensen, sekretariatsleder i interesseorganisationen Sammenslutningen af Danske Småøer, som opfordrer til, at man indtager en mere lempelig holdning.

Kystnaerhedszonen daekker alle småøer og indikerer, at man skal fare med lempe, når man ønsker at bygge. Strandbeskyttelseslinjen er noget mere restriktiv og forhindrer byggeri 300 meter fra strandkanten.

»Den gør det svaert for mange øer at udvikle sig. Ikke kun i forhold til boliger, men også udvikling af erhverv,« siger Lise Thillemann Sørensen og forklarer, at man f.eks. har store problemer på Venø, som er en lang og smal ø, hvor de to strandbeskyttelseszoner naesten møder hinanden.

Giver med den ene hånd

Mange øer oplever i øjeblikket, forstaerket af coronakrisen, en øget interesse fra folk, der ønsker at flytte til øerne. Og fordi det samtidig er vanskeligt at låne til køb på øer, er ønsket om lejelejligheder også stort.

Der er bare ikke saerlig mange lejeboliger på øerne, og de, der er, er lejet ud. Af samme grund har regeringen afsat midler til at hjaelpe med at etablere boliger på de danske øer. Den 1. januar åbnede puljen, som støtter byggeri af almene boliger på øer med ca. 400.000 kr. per bolig.

»Det er et generelt ønske at få mulighed for at bo på den måde på øerne. Og derfor er vi også glade for, at regeringen har afsat midler til at hjaelpe med det. Men på en eller anden måde bliver der givet med den ene hånd og spaendt ben med den anden i forhold til diverse regler. Jeg er spaendt på, hvordan vi kan få det løst,« siger Lise Thillemann, der opfordrer til en mere helhedsorienteret tilgang.

»Det er vores opfordring, at hvis både projektmager, repraesentanter på øen og kommunen synes, det er et godt projekt, så burde man kunne få dispensation,« siger hun og forklarer, at udfordringen typisk er frygten for, at afgørelser danner praecedens på andre øer, så der så at sige åbnes en ladeport.

»Det er ikke sådan, at vi bare ønsker, at de her zoner bliver ophaevet. Vi ønsker jo ikke, at der skal opføres højhuse eller fancy hoteller. Men lovgivningen er meget restriktivt og gør det svaert at udvikle på øerne,« siger hun.

I Sammenslutningen af Danske Småøer ønsker man sig, at der bliver lempet lidt på restriktionerne og kigget på ansøgninger fra sag til sag.

I øjeblikket pågår der et arbejde med at revidere planloven – et arbejde, som Lise Thillemann afventer med spaending. Hun håber, at det vil favne den problematik om småøer, som hun naevner, og efterspørger en ordning, der ser mere helhedsorienteret på udviklingen af øerne i Danmark.

Det er ikke sådan, at vi bare ønsker, at de her zoner bliver ophaevet. Vi ønsker jo ikke, at der skal opføres højhuse eller fancy hoteller. LISE THILLEMANN SØRENSEN, SEKRETARIATSLEDER, SAMMENSLUTNINGEN AF DANSKE SMÅØER