Nye EU-sanktioner får kritik for at mangle styrke
Flere russiske nøglepersoner skal udelukkes fra EU. Det aendrer dog naeppe det store, siger en ekspert.
Flere centralt placerede russiske embedsmaend er på vej til at blive omfattet af EU’s sanktioner i form af indrejseforbud og indefrysning af økonomiske midler i europaeiske banker.
Det har EU’s udenrigsministre besluttet som reaktion på Ruslands faengsling af oppositionspolitikeren Aleksej Navalnyj i tre et halvt år.
Men de nye sanktioner kommer naeppe til at aendre det store ved praesident Vladimir Putins ageren, vurderer ekspert i Rusland ved Dansk Institut for Internationale Studier Flemming Splidsboel Hansen.
»Det har ikke nogen effekt, så laenge EU kun bruger mere fra samme hylde som tidligere,« siger han med henvisning til, at EU både i forbindelse med sidste års giftangreb på Navalnyj og ved flere andre lejligheder har sat russiske personer på sanktionslisterne.
»Det kan selvfølgelig genere dem lidt, at de ikke laengere kan tage på weekendtur til Paris eller besøge deres datter i Amsterdam. Men det får dem ikke til at vende sig mod Putin. Og det element af udskamning, der kunne ligge i at komme på en sanktionsliste, betyder ikke laengere noget for de her personer. Tvaertimod kan det internt i Rusland blive set som et skulderklap, at man kommer på EU’s liste over sanktionerede personer,« siger Flemming Splidsboel.
Han anerkender dog, at de nye sanktioner kan få på politisk betydning på den laengere bane.
»Det, at EU’s ministre saetter sig sammen og enes om flere sanktioner, sender et vigtigt politisk signal om enighed i Europa, hvis landene er i stand til at holde sammen. Men i forhold til at få konkret effekt kraever det skrappere midler end at saette flere personer på listerne,« vurderer han og peger på mere overordnede økonomiske sanktioner som en vej at gå.
EU’s forhold til Rusland har vaeret anspaendt siden Putins beslutning om at annektere ukrainske Krim i 2014. Siden har et russisk giftangreb i Storbritannien, kraenkelse af menneskerettigheder og senest altså angrebene på den politiske opposition i Rusland skaerpet konflikten. Under et besøg af EU’s udenrigspolitiske repraesentant Josep Borell i Moskva tidligere på måneden udviste den russiske regering diplomater fra tre EU-lande, fordi de havde overvaeret politiske demonstrationer.
Til marts skal EU’s regeringschefer drøfte strategien over for Rusland.
En vittighed
Et vigtigt skridt i forberedelsen af det topmøde tog EU’s udenrigsministre mandag, da de besluttede at bede unionens udenrigstjeneste finde navne frem på flere personer, der kan omfattes af EU-sanktioner. Forventningen er, at op til en håndfuld personer kan blive tilføjet listen, der allerede omfatter embedsmaend og officerer i russiske sikkerhedstjenester, der saettes i forbindelse med giftangrebet på Navalnyj og et lignende angreb på en russisk afhopper i Storbritannien i 2018.
Men det er ikke nok til at imponere menneskerettighedsaktivister som den tidligere skakstormester Garry Kasparov.
»Europa er blevet en vittighed, når det gaelder Putin. Putin invaderer sit naboland og forsøger at draebe en landsmand med kemiske våben. Og Europa taler videre om at føre dialog. Men dialogen er død,« siger han til BBC.
Internt i EU er udenrigsminister Jeppe Kofod blandt fortalerne for en hårdere kurs over for Rusland. Presset for flere sanktioner har derudover isaer vaeret drevet frem af baltiske og østeuropaeiske lande. Mere tilbageholdende har f.eks. Østrig vaeret, men landets regering besluttede også at bakke op.