TV 2 er ikke laengere den folkelige public service-station for alle danskere

TV 2 blev startet 1988 som en ny, folkelig public service-kanal til alle danskere. Licensen betalte, suppleret af reklamer. Licensen forsvandt i 2004, og da reklamerne i 2012 ikke kunne klare det alene, kom abonnement ind og har nu udviklet sig til at blive kernen i den nye forretningsmodel.

Direktøren for TV 2, Anne Engdal Stig Christensen, lancerer firmaets nye strategi ”TV 2 Play til alle” med, at »Vi står på en braendende platform«.

Hendes vinkel er, at spredningen gennem kabelpakker falder, så det gaelder om at få kunderne over på streaming, hvilket er svaert, men vigtigt for nyhedsseningen. Økonomisk går det fint for TV 2, trods abonnenternes frafald. Man saetter bare prisen op, så omsaetningen på hovedkanalen med public serviceforpligtelser er stort set uaendret fra 2015 til 2020. Ud fra de oplyste tal fremgår det, at gennemsnitsbetalingen til TV 2 pr. abonnent steg fra 166 kr. om året i 2015 til 223 kr. i 2020. Forbrugerne betaler selvfølgelig langt mere, fordi mellemhandlerne også skal tjene på det.

Direktøren forudser videre fald til måske en million abonnenter i 2025, så TV 2 »ikke vil vaere i stand til at saette de dagsordener og det public service-aftryk, som vi kan i dag, og som vi gerne vil«.

Vi vil laegge en anden vinkel på TV 2’s situation: Public service til alle danskere er opgaven for TV 2, ifølge public service-tilladelsen – ikke noget, »vi gerne vil«.

Vi laeser udviklingen sådan, at TV 2 har aendret sig fra den folkelige public service-station for alle danskere til i stigende grad at blive et abonnementstilbud for de mere velbjaergede. I dag kan TV 2’s public service-kanal kun ses af 74 pct. af husstandene. Og følger vi de fremskrivninger, som direktøren selv anvender, vil TV 2 i 2022 (altså til naeste år!) kun nå ud til to tredjedele af husstandene i Danmark. Det er ikke laengere “alt det, vi deler”, som er koncernens slagord, men snarere “alt det, vi ikke deler”.

Det går imidlertid fint rent økonomisk. TV 2 har store årlige overskud og en kraftigt voksende egenkapital.

Måske er TV 2 ud fra en økonomisk betragtning den bedst drevne medievirksomhed i Danmark. Men virksomheden svigter afgørende det centrale i opgaven – at levere public service til alle, som er statens ønske og krav.

TV 2 er dog ikke selv skyld i miseren. Det var Folketinget, som godkendte abonnementsordningen i 2010 (med start i 2012), fordi man i lavkonjunkturen efter finanskrisen ikke ville genindføre licens til TV 2. I 2020 omsatte TV 2 på sin public service-forpligtede hovedkanal

445 mio. kr. i abonnement. Et beløb, der har vaeret naesten konstant de senere år, og som med de bebudede prisstigninger fortsat skal vaere det.

Hvis Folketinget vil, at TV 2-koncernen reelt skal rumme en bred public service-kanal for alle danskere – som bl.a. kan fastholde den konkurrence på seriøs nyhedsformidling, der var et af TV 2-lovens centrale mål – vil det koste en årlig statsstøtte på 445 mio. kr. Eller er det godt nok, at alene DR når ud til alle og dermed gradvist opbygger et nyhedsmonopol på radio og tv?

Kan kulturminister Joy Mogensen indkalde til medieforhandlinger uden at saette TV 2 på dagsordenen?

for at starte en ny pandemi, er vi altså godt i gang. Og Danmark er bestemt ingen undtagelse. Som producent af mere end 30 mio. svin om året er vi nemlig mestre i det, man i andre lande betegner som factory farming. Danmark har verdensrekord i antal svin pr. indbygger og bidrager dermed markant til problemstillinger, FN påpeger som vaerende de mest afgørende for, at risikoen for en ny pandemi øges. Regnskov faeldes i Sydamerika for at gøre plads til dyrefoder. Svin flokmedicineres, hvilket bidrager til antibiotikaresistens. Og i den altdominerende konventionelle produktion står dyrene så taet, at smittespredning med sygdomme som mrsa er dagligdag.

Vi har en regering, der har taget epidemien ekstremt alvorligt og konstant understreget, at den hellere vil gå et skridt for langt end et for kort i forhold til at holde smittetrykket nede. Men hvad med at minimere risikoen for fremtidige epidemier? Hvor langt er man villig til at gå der?

Indtil videre ikke langt. Ja, debatten om pandemiforebyggelse er naermest fravaerende i dansk politik. Og det kan jo undre, for mange af de tiltag, der skal til, er de samme, som er fuldstaendig afgørende for at løse klima- og biodiversitetskrisen: Skovrydningen skal stoppes. Dyreproduktionen skal reduceres markant. Og respekten for vores natur skal tilbage.

Men indtil videre fortsaetter vi altså med at destruere naturen, proppe millioner af dyr taet ind i fabrikshaller og skabe de perfekte forudsaetninger for en ny pandemi. Hvis vores mål var at fremprovokere den, kunne vi ikke have gjort det meget bedre.