Store selskaber vaelger risikoen frem for dyre forsikringer
Danske Bank, Tryg og Novo Nordisk er nogle af de virksomheder, der har opgivet at købe fuld ansvarsforsikring til direktionen og bestyrelsen. Nu tager selskabet selv en stor del af risikoen.
Det er blevet så dyrt – og i nogle tilfaelde umuligt – at forsikre topchefer mod eventuelle erstatningskrav fra f.eks. utilfredse aktionaerer, at nogle af de største danske selskaber opgiver.
I stedet tager f.eks. Novo Nordisk, Danske Bank og Tryg hele eller dele af risikoen på sig.
Forklaringen skal findes i en grum perleraekke af skandaler og en uoverskuelig coronaregning, der venter de globale genforsikringsselskaber.
»Vi har set en tendens til, at forsikringspraemierne er steget betragteligt over de senere år. Samtidig er daekningen – altså det, vi får for pengene – blevet reduceret. Nu synes vi ikke, der er balance i tingene mere,« siger Tomas Haagen, juridisk chef i Novo Nordisk.
Allerede sidste år bad Novo Nordisk generalforsamlingen tage stilling til emnet. I år vil man så forsøge at gøre det mere ”operativt” – hvis aktionaererne tillader det. Novo Nordisk vil stadig så vidt muligt tegne ansvarsforsikring for direktører og bestyrelsesmedlemmer, men selskabet vil gerne kunne øge daekningssummen for egen regning.
Fri for erstatningsskader
Også Danske Bank fik sidste år aktionaerernes tilladelse til at friholde direktionen og bestyrelsen for evt. erstatningsansvar. Banken havde ikke vaeret i stand til at købe sig til en tilstraekkelig stor forsikringsdaekning. Samtidig er det ifølge banken nødvendigt for at fastholde og tiltraekke dygtige og erfarne personer til ledelsen, at banken holdt dem fri for erstatningsskader.
Også forsikringsselskabet Tryg har i forbindelse med overtagelsen af forretninger fra den britiske forsikringskoncern RSA bedt om lov til at kunne skadesfriholde direktion og bestyrelse.
Voldsomme prisstigninger
De prisstigninger, som de store virksomheder maerker, er voldsomme. Det fortaeller Henrik Larsen, der er adm. direktør for den danske afdeling af forsikringsmaeglerfirmaet Marsh.
»I gennemsnit er ansvarsforsikringer for ledelser steget med omkring 40 pct. i 2020 på globalt plan. Alene i de to sidste kvartaler har vi set dem stige med henholdsvis 64 og 67 pct. i det britiske marked, så det er en voldsom tendens,« siger Henrik Larsen,
Forklaringen er en kombination af et forsikringsmarked, der i de seneste år har vaeret hårdt ramt af store naturkatastrofer, og folk og virksomheder er blevet mere stridslystne i forhold til at få nogen til at daekke et tab. Endelig kommer så den indtil videre uoverskuelige pris for hele coronapandemien, som nogle mener bliver den dyreste forsikringsbegivenhed nogensinde.
»Usikkerheden alene gør, at risikoviljen i markedet falder, og nogle vaelger helt at traekke sig ud af et marked som ledelsesansvar. Så forsikringssummerne er mindre, og priserne er på det naermeste gået amok,« siger Henrik Larsen.
Rasmus Toft Jørgensen lever som adm. direktør i erhvervsforsikringsselskabet HDI Global Specialty af at saelge forsikringer, så af den grund tjener det ikke i hans interesse, hvis flere selskaber selv tager risikoen. Han mener, at tendensen har nogle uheldige konsekvenser.
»Man forhindrer, at ledelsen i samme grad har en hånd på samme kogeplade som aktionaererne, som jo går med til at tage et tab, som ledelsen måtte påføre dem, fordi tabet i givet fald rammer egenkapitalen. Man kan argumentere for, at mekanismen tilsidesaetter incitamentet for den rigtig gode ledelses drift,« siger Rasmus Toft Jørgensen.