Topchefer
løsninger, og det er der, vi er nu,« siger Tomas Haagen.
Hovedjaegere
Mange store danske virksomheder har aktiviteter i USA; og det er i sig selv med til at presse prisen på forsikringer op, fordi man i USA har andre erstatningstraditioner.
»Derfor kan kravene set fra en dansker eller en europaeers synsvinkel komme ud af det blå, og i USA kan man rejse krav naermest mod hvem som helst. Så eksponering mod USA har laenge vaeret problematisk set fra et ledelsesansvarssynspunkt,« siger Camilla Elverdal, direktør for den danske afdeling af forsikringsmaeglervirksomheden Willis Towers Watson.
Erstatningssager er faktisk blevet et forretningsområde i sig selv.
»Generelt er der en tendens til, at vi sagsøges oftere for at få erstatning, og der er virksomheder, hvis forretningsmodel er at tjene penge på andre menneskers søgsmål mod virksomheder. Firmaer, der har som erhverv at finansiere sagsanlaeg mod at få en andel af resultatet, anses nu som en ny aktivklasse, investorer investerer i. Og en aktivklasse, der er staerkt voksende,« siger Tomas Haagen fra Novo Nordisk.
Tendensen til at forsøge at tørre sine tab af på andre og deres forsikringsselskaber er staerkest i USA, men den spreder sig i Europa, siger eksperterne.
Direktørkrav
Netop fordi der har vaeret så mange skandalesager, hvor ledelsen personligt er kommet i sagsøgernes sigte, kraever mange direktører og bestyrelsesmedlemmer en ansvarsforsikring, før de overhovedet vil skrive under på en kontrakt.
Det er altså et krav fra ledelsen, at den er tilstraekkeligt daekket. Danske Bank brugte netop som argument, da den bad om lov af aktionaererne til at friholde ledelsen for ansvar, at det er nødvendigt for at tiltraekke og fastholde dygtige og erfarne kapaciteter.
Samme overvejelser har Novo Nordisk.
Tomas Haagen peger desuden på, at frygten for et ruinerende sagsanlaeg kan få ledelsen til at handle uhensigtsmaessigt.
»Man kan risikere, at en ledelse, der er bekymret for daekning under en ansvarsforsikring, bliver mere forsigtig og ikke tør tage de almindelige kommercielle risici, fordi de frygter de personlige økonomiske konsekvenser,« siger Tomas Haagen.
Corona og katastrofer
Lige nu forsøger forsikringsbranchen stadig at få noget, der minder om et overblik over, hvor dyr coronapandemien bliver for branchen.
Bestyrelsesformanden for Lloyd’s, en verdensomspaendende forsikringsbørs, Bruce Carnegie-Brown, vurderede i november, at prisen i 2020 bliver på niveau med raedselsåret 2017, hvor bl.a. orkanen Andrew trak de samlede forsikringsudsigter op på 144 mia. dollars eller over 880 mia. kr.
Udgifterne taeller bl.a. tabt indtjening for virksomheder og erstatning for følgerne af covid-19 eller erstatning til familier til dem, der er døde af sygdommen.
Regningen for coronapandemien lander på et tidspunkt, hvor forsikringsbranchen i de senere år har daekket store, dyre katastrofer. Klimaforandringerne fører til f.eks. flere orkaner og flere oversvømmelser, og i de senere år har der vaeret flere eksempler på ekstremt voldsomme skovbrande i bl.a. Californien og Australien.
Det har i de senere år gjort forsikringsbranchen noget mindre risikovillig – også til at daekke ledelsesansvar.