Manden bag ny grøn første investering lige

Den danske milliardfond 2150 skal investere i nye teknologier til at gøre storbyerne baeredygtige.

Mikkel Bülow-Lehnsby er med sine egne ord »super excited«. Selv om han sidder og taler ind i sin computerskaerm via en Teams-forbindelse, kan han ikke daempe sin begejstring for den nye grønne milliardfond, som han tirsdag søsaetter under navnet 2150.

Han knytter naeverne, mens han fortaeller om det enorme potentiale, han ser i 2150.

Som medstifter, direktør og nu bestyrelsesformand for NREP, der er en af de største ejendomsinvestorer i Norden, har han over de seneste mange år vaeret frustreret over den manglende grønne udvikling i ejendomsbranchen. Og med venturefonden 2150 har han nu bygget et setup, der for alvor kan bringe de nødvendige grønne løsninger ind i bygningerne.

»Vi ser ejendomme som verdens største produktkategori. Og på trods af det er det jo en produktkategori, som ikke har vaeret saerlig kundeorienteret, som har en ret ineffektiv vaerdikaede, og som er sindssygt forurenende. Så for en ivaerksaetter som mig er det jo simpelthen en slikbutik,« siger Mikkel Bülow-Lehnsby.

I de senere år har NREP skilt sig ud i ejendoms- og byggebranchen med et dedikeret fokus på at bygge baeredygtigt og klimavenligt.

NREP har bl.a. anvendt kunstig intelligens i forbindelse med bygningsdesign og nye geotermiske teknologier til grøn varmeforsyning. Og de baeredygtige visioner er bl.a. blevet foldet ud i pionerprojekter som Upcycle Studios, Ressourceraekkerne samt boligbyggeriet UN17, der omfavner FN’s 17 verdensmål.

Målet er 20 virksomheder

Det er med det udgangspunkt, at Mikkel BülowLehnsby har taget initiativ til at stifte venturefonden 2150, der i første omgang har rejst naesten 1 mia. kr. fra bl.a. Novo Holdings, Chr. Augustinus Fabrikker og Danmarks Grønne Fremtidsfond, der investerer via Vaekstfonden.

Konceptet er at opbygge en portefølje af omkring 20 virksomheder, der hver isaer vurderes til at kunne gøre en kaempe forskel.

Det begynder med at udpege de største problemer og derefter scanne markedet for løsninger.

Derfor er det også oplagt, at den første investering er i det canadiske selskab Carboncure, som har en potentiel løsning på CO2-udledningen fra beton.