Pilen peger på staerkt stigende oliepriser
Siden oktober er råoliepriserne steget med 4,5 pct. om ugen, og den vaekst ser ud til at fortsaette i de kommende seks måneder.
Hvis 10,89 kr. for en liter 95 oktan benzin ikke virker tiltalende, er der grund til at tage en dyb indånding.
Oliepriserne er stigende, og ifølge flere prognoser endda kraftigt stigende.
»Råoliepriserne kommer til at stige med større styrke end hidtil antaget, primaert fordi de globale olieforsyninger vil komme under voksende pres,« konstaterer Damien Courvalin, olieanalytiker i investeringsbanken Goldman Sachs, og fortsaetter:
»Skiferolieproduktionen i USA vil ikke genvinde fatningen naer så hurtigt som hidtil forventet, ligesom praesident Joe Biden ikke ser ud til at ville rykke med samme hast i forhold til at genoplive atomaftalen 1. kvt. 2018 3. kvt. 2018 1. kvt 2019 3. kvt. 2019 med Iran, som det var forventet før praesidentvalget.«
Hidtil har olieanalytikerne forventet, at produktionen på de amerikanske skiferoliefelter ville begynde at stige i takt med, at råoliepriserne gik i vejret, men det bliver stadig mere åbenlyst, at investorerne ikke er parate til et nyt olieeventyr – heller ikke selv om, at olieindustrien historisk har betalt store udbytter og dermed leveret stabile afkast.
Når investorerne er tilbageholdende, skyldes det en begrundet frygt for, at den globale olieefterspørgsel ikke ville returnere til niveauet før coronakrisen. En anden frygt er, at den voksende klimabevidsthed i verdens regeringer vil fokusere på fossile braendsler som den hurtigste vej til en reduktion af CO
Mindre olie fra USA
Analytikerne i Goldman Sachs antager nu, at råolieproduktionen i USA ved årsskiftet vil vaere 900.000 tdr. i døgnet under det niveau, som investeringsbanken hidtil 1. kvt. 2020 3. kvt. 2020 1. kvt. 3. kvt. 2021 2021 har bygget sine prognoser på.
Det Internationale Energi Agentur (IEA) forventer i sin daggamle prognose, at den globale olieefterspørgsel i år vil stige med 5,4 mio. tdr. i døgnet, hvilket immervaek er en maengde svarende til 2½ fuldt lastet supertanker – hver dag.
En sådan udvikling vil bringe den globale olieefterspørgsel op på 96,4 mio. tdr. i døgnet, hvilket vil vaere en historisk høj vaekst, men det vil kun indhente 60 pct. af det efterspørgselstab, som coronakrisen har forårsaget.
IEA’s vurdering baserer sig på den seneste prognose fra Den Internationale Valutafond (IMF), der har opjusteret forventningerne til den verdensøkonomiske vaekst fra 5,2 til 5,5 pct. i år.
En forsinket genoplukning i industrilandene, og en langsommere udrulning af vacciner end hidtil antaget vil svaekke vaekstpotentialet og i takt hermed udviklingen i den globale olieefterspørgsel.
Essentielt for perspektiverne, når det gaelder olie, er, hvor hurtigt oplevelsesøkonomien vil kunne komme på benene igen, herunder ikke mindst vaeksten i den globale luftfartsindustri.
Opecs jerngreb
Afgørende for balancen mellem udbud og efterspørgsel er det oliepolitiske spil i Organisationen af Olieeksporterende Lande (Opec) og dens samarbejdspartnere i Opec+.
For tiden holder Opec+ olieproduktionen 7,2 mio. tdr. i døgnet under niveauet i oktober 2018, der danner udgangspunktet for den gaeldende produktionsbegraensningsaftale.
Imidlertid har Saudi-Arabien ekstraordinaert valgt at holder yderligere 1 mio. tdr. i døgnet tilbage fra markedet her i februar samt i marts i bestraebelserne på at tvinge råoliepriserne i vejret, hvilket er lykkedes.
Aktuelt er oliepriserne 25 pct. højere end ved årsskiftet, og den stigende trend har gjort sig gaeldende i snart et halvt år.
Siden oktober er prisen på råolie fra Nordsøen i gennemsnit steget 4,5 pct. hver uge, og den udvikling ventes fastholdt, så laenge SaudiArabien dagligt holder 1 mio. tdr. borte fra markedet.
Det kan ligne en venlig gestus over for de øvrige medlemmer af Opec+, men virkeligheden er, at det olierige kongedømme med denne manøvre reelt kan holde de øvrige olieproducenter i kort snor.
»Ikke alle lande i Opec+ har vaeret lige gode til at holde olieproduktionen nede på det aftalte niveau, hvilket irriterer saudiaraberne. Alle nyder godt af de højere råoliepriser, som ikke mindst Saudi-Arabien har bidraget til, men alle ved også, at hvis saudiaraberne normaliserer olieproduktionen, d.v.s. øger den med 1 mio. tdr. i døgnet, vil det kunne udløse et markant olieprisfald,« anfører Chris Midgley, global chefanalytiker for S&P Global Platts, der mandag åbnede International Petroleum Week 2021, som i lighed med alle andre konferencer foregår virtuelt.
»Udfordringerne for oliemarkedet bliver ikke mindre af, at Opec+ har besluttet at holde månedlige ministermøder, hvilket gør det ikke så lidt svaerere at prissaette olie til levering et paent stykke ind i fremtiden. De nugaeldende priser indikerer, at hovedparten af aktørerne i oliemarkedet har tillid til, at SaudiArabien ikke foretager noget uoverlagt,« føjer han til.
Fokuspunkterne for olieindustrien i 2021 er risikoen
for en tredje coronabølge samt FN’s Klimatopmøde (COP26) i Glasgow i begyndelsen af november.
»Den spanske syge havde tre bølger, og for nuvaerende vil det vaere naivt at udelukke en tredje coronabølge alene af den grund, at udrulningen af vacciner sker relativt langsomt i mange lande. Hvis genåbningen påbegyndes i et hurtigere tempo end vaccinationerne, kan vi stå med en tredje bølge til efteråret,« påpeger Chris Midgley.
Af samme grund mener han, at det er meget svaert at forudsige udviklingen i den globale olieefterspørgsel frem til årsskiftet.
Prisprognosen fra Goldman Sachs raekker da også kun seks måneder frem.
IEA vurderer i sin månedsrapport for februar, at den globale olieefterspørgsel i 4. kvartal i år blot vil vaere 1,4 mio. tdr. under niveauet i samme kvartal i 2019. I praksis vil det betyde, at efterspørgselen vil vaere normaliseret i løbet af 1. kvartal 2022, d.v.s. omkring 100 mio. tdr. i døgnet.
Flere elbiler
Hvis efterspørgselsvaeksten i 2020 og 2021 var fortsat i samme tempo som årene forinden, ville efterspørgselen ved indgangen til 2022 skulle have vaeret 102,7 mio. tdr. i døgnet og ikke de 100 mio. tdr., som IEA på de nu kendte vilkår forventer.
»Det rejser uvilkårligt spørgsmålet, om den globale olieefterspørgsel nogensinde vil nå dette niveau, eller om vi ser den kulminere for aldrig at stige igen. Under alle omstaendigheder naermer vi os kulminationen i takt med, at der saelges stadigt flere elbiler; også selvom der vil gå mange år, før end antallet af elbiler overstiger antallet af biler med forbraendingsmotor,« understreger Chris Midgley.
Den nok vaesentligste forudsaetning for udviklingen i den globale olieefterspørgsel er, om det på COP26 vil lykkes at nå til enighed om at indføre en global CO2-afgift. Sandsynligheden er øget efter magtskiftet i Det Hvide Hus. Hertil skal laegges, at hovedparten af de største privatejede selskaber i den globale olieindustri støtter en CO2-afgift og har gjort det i adskillige år.
En CO2-afgift vil bidrage til at fortraenge fossile braendsler, og det samme vil høje oliepriser.
Delikat situation
Derfor er Opec+ i en delikat situation.
Fastholder organisationen produktionsbegraensningerne på det nuvaerende niveau, vil de globale, kommercielle lagerbeholdninger af råolie og olieprodukter i år falde med ca. 2 mio. tdr. i døgnet, viser de seneste prognoser fra IEA, Opec og USA’s Energiministerium.
Vurderingen ved International Petroleum Week er, at Opec+ på det førstkommende ministermøde den 4. marts vil drøfte at øge olieproduktionen med en halv mio. tdr. i døgnet.
Isoleret set vil dette naeppe få naevnevaerdige konsekvenser for oliepriserne, men det efterlader fortsat tvivl om, hvorvidt Saudi-Arabien vil øge olieproduktionen med 1 mio. tdr. i døgnet fra den 1. april.
Presset på Opec+ er begyndt. Indiens regering har protesteret mod stigende oliepriser i en situation, da coronakrisen langt fra er overstået.
Verden har brug for vaekst, og den haemmes, hvis råoliepriserne har kurs mod de niveauer, som bl.a. Goldman Sachs forudser.