Jyllands-Posten

Mange bilskader – trods corona

Det samlede antal bilskader i coronaåret 2020 endte på 353.000.

- CLAUS IVERSEN KRISTOFFER BRAHM claus.iversen@finans.dk kristoffer.brahm@finans.dk

Man skulle tro, at antallet af bilskader ville falde drastisk, når bilerne det meste af tiden har holdt stille i carporten i 2020, fordi mange danskere arbejdede hjemmefra.

Nye tal fra Forsikring & Pension viser imidlertid, at vi anmeldte naesten 1.000 bilskader hver eneste dag i coronaåret 2020.

Godt nok faldt antallet af bilskader i forhold til 2019 fra 369.000 til 353.000 skader, men forsikring­sselskaber­nes brancheorg­anisation havde troet, at faldet ville blive større pga. nedlukning­en af store dele af samfundet.

»I april og maj faldt antallet af bilskader med 13-14 pct. i forhold til tidligere år, men ret hurtigt kom vi op på samme niveau, ligesom der ligefrem var måneder, hvor antallet af bilskader var større end tidligere år. Så på den måde har coronanedl­ukningen ikke haft så stor betydning på danskernes traek på deres bilforsikr­ing,« siger Andreas

Østergaard Nielsen, analyseche­f i Forsikring & Pension, der står bag Autotakssy­stemet, som registrere­r danskernes bilskader.

En stor del af forklaring­en på de i gennemsnit naesten 1.000 bilskader hver eneste dag er simpel.

»Danskerne har fået flere biler, så der kører i dag vaesentlig flere biler på vejene end tidligere. Det giver mere trafik og større sandsynlig­hed for skader,« siger Andreas Østergaard Nielsen.

Forsikring & Pension har ikke registrere­t, at skaderne har aendret karakter, så der eksempelvi­s er kommet faerre trafikulyk­ker og flere Bilka-buler under coronaen. 92 pct. af skaderne opstår i forbindels­e med påkørsler. Resten af skaderne opstår i forbindels­e med tyveri og parkeringe­r.

I et af landets største forsikring­sselskaber kan man konstatere, at 2020 har vaeret et dyrt år at forsikre biler.

»Mange af skaderne har vaeret større, end de plejer – typisk fordi, at flere har vaeret fristet til at trykke speederen i bund på de tomme veje. Og når skaden så sker, ja, så er den ofte mere bekostelig,« siger Brian Wahl Olsen, skadesdire­ktør i Alm. Brand.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark