Et år med zoomundervisning – selvfølgelig er de studerende traette

Det er afgørende, at vi ikke lader de studerende betale prisen for corona.

Om ganske få dage er det et år siden, at Danmark lukkede ned på grund af corona. For de studerende har det betydet, at en livlig hverdag med fredagsbarer, hygge og laesegrupper i høj grad er blevet forvandlet til en isoleret og ensformig tilvaerelse hjemme i sofaen. I snart 365 dage har mange studerende modtaget naesten al laering gennem en skaerm.

Det traekker taender ud, og det er ikke overraskende, at det tager hårdt på mange unge. Derfor skal de også huskes i de kommende forhandlinger, når vi taler om hjaelp til at indhente eventuelt fagligt efterslaeb og ikke mindst trivslen og de sociale faellesskaber på studierne.

Jeg synes, at vi skylder en saerlig tak til de mange unge, der har taget ansvar og fuldt de restriktioner, som er så afgørende for folkesundheden under corona. Det er typisk ikke de unge, som bliver mest syge af covid-19. Til gengaeld er mange af de sociale aktiviteter – som de unge plejer at bruge meget tid på – også de aktiviteter der er lukket ned. Der plejer ofte at vaere mange fritidsaktiviteter og fester i kalenderen. De befinder sig i et tidspunkt i deres liv, hvor de i høj grad er ved at finde deres egne ben at stå på; hvem de er, hvor de vil bo, finder nye venner og nye veje i livet. Den proces har vaeret svaert udfordret i godt et år. Samtidig bor mange unge studerende alene i lejligheder, eller med en enkelt kammerat eller to.

Mistrivselen blandt de studerende er derfor, ikke overraskende, steget markant mens covid-19-smitten har spredt sig i vores samfund. Derfor mener jeg også, at vi skylder de unge at rette op på den mistrivsel, som har sat sig som følge af nedlukningen. Vi skylde de unge en kaempe tak for, at de er blevet hjemme, for vores sundhedsvaesens, de udsattes og hele vores samfunds skyld. Men et tak retter jo ikke op på de skader der er sket det sidste år.

Derfor vil jeg gå til de kommende politiske forhandlinger om studerende og uddannelsesinstitutioner under corona med den indstilling, at vi skal hjaelpe i forhold til både de faglige og sociale forhindringer de studerende har mødt det sidste år. Det er afgørende, at vi ikke lader de studerende betale prisen for corona.

Et socialt efterslaeb er mindst lige så vigtigt, som et fagligt efterslaeb. Vi kender jo alle til det. At det er umuligt at koncentrere sig om at laere noget, hvis ens humør og tanker er et helt andet sted. Hvis man i virkeligheden føler sig hammerensom og ked af det, ja så er det da klart, at det er svaert at samle motivation til at laese den naeste tekst eller engagere sig i den naeste forelaesning.

Derfor skal vi gøre flere ting. For det første skal vi saette skub i de studerendes sociale liv igen. Vi skal understøtte de sociale miljøer på uddannelsesinstitutionerne. Efter et år med aflyste fredagsbarer, introarrangementer og kaffe i kantinen, så er der rigeligt at indhente, for at de studerende kan genopbygge de faellesskaber, der både gør det markant sjovere at studere, men som også hjaelper en igennem de sure dage. Dernaest skal vi sikre mere og bedre vejledning til de studerende.

Det er ikke underligt, hvis nogle er kommet i tvivl om deres uddannelsesvalg, eller har svaert ved at finde motivationen til at laese. Derfor skal de have adgang til vejledning om, hvordan de studerer bedst muligt. Derudover skal vi naturligvis understøtte, at de studerende kan indhente de dele af deres studie, som har vaeret ekstra svaere at laere bag en skaerm. Det giver jo sig selv, at det ikke er det samme at laere at saette støttestrømper på patienter bag en skaerm som på skolen. Derfor skal der selvfølgelig en saerlig hjaelp til her.

De studerende har ofret meget det sidste år. Vi skal huske dem nu.