Statsministeren: B117 er den farlige fjende, som begraenser genåbningen
Politisk skaenderi mellem rød og blå blok om graden af genåbning indebaerer en risiko og kan føre til splittelse i befolkningen, forudser ekspert.
Når regeringen nu genåbner en del af Danmark, sker det i skyggen af den engelske coronamutation B117.
Statsminister Mette Frederiksen lagde på et pressemøde onsdag aften ikke skjul på problemerne:
»B117 er nu den dominerende virus herhjemme, og meget tyder på, at den fører til flere indlaeggelser. Mutationerne har aendret spillereglerne,« slog hun fast med henvisning til en stor dansk undersøgelse af variantens farlighed.
Alligevel er regeringen sammen med de røde partier enige om at genåbne for mindre butikker og udendørs kultur- og idraetsaktiviteter i hele landet og for afgangselever i Vestjylland og Nordjylland, mens Bornholm stort set får hverdagen tilbage.
»Vi løber en kalkuleret risiko med genåbningen, som vil betyde markant flere smittede, men det er der råderum til,« sagde Mette Frederiksen, som af flere omgange appellerede til alle om at holde ud de kommende uger, til foråret og vaccinerne forhåbentlig og forventelig vil daempe epidemien.
Hun og de øvrige ministre samt sundhedsmyndighedscheferne havde både optimistiske og pessimistiske meldinger med: Til den første kategori hører, at regeringen pr. 1. marts genindfører både behandlings- og udredningsretten. Til den mindre opløftede kategori hører, at B117 nu udgør 63 pct. af alle smittetilfaeldene herhjemme, og at kun 1 pct. af de alleraeldste borgere i eget hjem på nuvaerende tidspunkt er faerdigvaccineret.
En game changer
Desuden viser et spritnyt studie fra SSI, at den britiske virusvariant øger risikoen for at blive indlagt med 64 pct. i forhold til den gaengse virusvariant – og i alle aldersgrupper. Det sker på baggrund af data fra de 23.000 smittede personer, hvis virus man fra den 1. januar til den 6. februar har lavet genomsekventering på. 2.155 af disse har vaeret smittet med B117, og 128 af dem er blevet indlagt. Det svarer til den øgede risiko på 64 pct., hvis man er smittet med B117.
»B117 er en game changer. B117’s øgede risiko skal vi fremadrettet taenke ind i de matematiske modeller, når vi skal lave prognoser på belastningen af sundhedsvaesnet,« siger konst. faglig direktør Tyra Grove Krause, som understreger, at den øgede risiko er indregnet i det forventede indlaeggelsestal på 870 midt i april.
Resultaterne er ifølge professor Jan Pravsgaard Christensen, Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet, et wakeupcall.
»Det understreger nødvendigheden af at overholde restriktionerne. Det betyder jo helt enkelt, at når 100 bliver smittede i dag, risikerer en større del at blive alvorligt syge i forhold til 100, der blev smittede for tre måneder siden,« siger han, der også understreger, at graensen for, hvem der kan betegnes som tilhørende en sårbar gruppe, vil saenkes.
»Den øgede risiko rammer jo alle aldersgrupper, så derfor er der mennesker, der ikke tidligere faldt i en sårbar gruppe, som gør det nu,« siger professoren.
Når det gaelder den genåbningsplan, som regeringen og de tre støttepartier indgik onsdag, vurderer virologiprofessor Allan Randrup Thomsen, KU, at den rummer risiko for at belaste sundhedssystemet, men planen er ikke for risikabel.
Hive i bremsen
»Vi skal ikke styre efter det høje indlaeggelsestal på 870, men gribe ind, hvis smitteudviklingen kommer for godt i gang. Der er en vis bremselaengde på sådan noget, og det er rart at vide, at vi i en kortere periode kan klare os med de høje indlaeggelsestal. Men vi skal hive i bremsen, inden vi når op på de 870 indlagte,« siger Allan Randrup Thomsen.
Hans største bekymring ved den politiske genåbningsaftale handler om, at man allerede den 15. marts vil kigge på, om afgangselever fra andre dele af landet også kan komme i skole igen:
»De bagvedliggende beregninger viser, at hvis man åbner for alle afgangsklasser – selv med begraensninger – vil det give en meget stor stigning i smittetrykket.«
På Aarhus Universitet er Søren Riis Paludan, professor i virologi og immunologi, tilfreds med, at politikerne »for en gangs skyld« tør vaelge andet end den allermest forsigtige strategi.
Når han alligevel ikke advokerer for en større åbning end det skitserede, skyldes det en anerkendelse af, at vi endnu ikke kender konsekvensen af, at B117 nu overtager helt i Danmark.
»Vi har smitten helt i bund, men samtidig har vi ikke set B117 i fri dressur i et mere åbent dansk samfund,« siger Søren Riis Paludan.
På pressemødet onsdag aften adresserede statsministeren også den politiske tumult, der har vaeret omkring den nye genåbningsaftale, hvor de blå partier – under stor uro og frustration – ikke blev en del af aftalen.
»Vi skal fokusere på sammenholdet. Corona er ligeglad med, hvad du stemmer på, for den er hverken rød eller blå,« sagde hun og inviterede samtidig alle politiske partier til forhandlingsbordet, når en laengere genåbningsplan skal forhandles senere på foråret.
Ifølge professor Michael Bang Pedersen, der som leder af Hope-projektet på Aarhus Universitet har overvåget danskernes holdninger og adfaerd under hele coronakrisen, vil den politiske uenighed efter al sandsynlighed påvirke, hvordan danskerne overholder restriktionerne.
»Vi har lige siden marts sidste år set, at borgerlige vaelgere i stigende grad har vendt sig mod regeringens politik, men det har ikke i naevnevaerdig grad påvirket deres adfaerd eller betydet, at de i ringere grad overholder restriktionerne,« siger professoren, der ikke er i tvivl om, at den landspolitiske uenighed nu tegner et nyt scenarie.
»Den politiske uenighed på Christiansborg indebaerer helt klart en risiko. Hvis vi kigger mod skraemmeeksemplet USA, er der god dokumentation for, at den grundlaeggende uenighed mellem demokrater og republikanere har spillet ind på folks adfaerd. Man kan se, at smittetallet og antallet af mennesker, som er døde af corona, er højere i republikanske stater,« siger Michael Bang Pedersen .