Korrupt chilensk sammenslutning har bortadopteret tusindvis af kidnappede børn – måske også til Danmark
Det vaelter frem med suspekte adoptionssager fra saerligt Chile. Senest har Sverige indledt en granskning af sager seks årtier tilbage. Social- og aeldreministeren vil ikke afvise, at samme ulovligheder kan vaere sket i danske adoptioner.
Chilenske Sara Jineos søn var ikke mere end fire dage gammel, da han forsvandt.
Den nybagte mor havde på myndighedernes opfordring taget sin lille Camilo med på hospitalet i byen Temuco i det sydlige Chile, hvor han skulle have foretaget et simpelt helbredstjek.
Men sådan blev det ikke. I stedet blev det den sidste gang, at Sara Jineo fik sin søn at se. Sygeplejersken, der bar Camilo ind til prøverne, kom aldrig tilbage. Og det samme gjaldt hendes søn.
»De snød mig,« siger Sara Jineo til BBC. I dag, 33 år senere, leder hun stadig efter Camilo. Og der er ikke et gram tvivl i hende; han blev kidnappet og bortadopteret – nøjagtig som så mange andre chilenske børn i den periode blev.
For Sara Jineo er langtfra et enkeltstående tilfaelde.
Mellem 1970’erne og 1990’erne er tusindvis af chilenske mødre blevet ufrivilligt adskilt fra deres børn, der er blevet stjålet og bortadopteret som et led i den davaerende diktator Augusto Pinochets forsøg på at gøre op med fattigdommen i landet.
Den chilenske adoptivorganisation Hijos y Madres del Silencio, på dansk Stilhedens sønner og mødre, anslår, at der fra 1970’erne og frem er omkring 20.000 børn fra Chile, som er blevet bortadopteret uden samtykke fra de biologiske foraeldre.
Ciper, et chilensk undersøgende medie, har gennemgået databaser med rapporter fra 1980’erne og krydskørt det med informationer fra offentlige optegnelser samt interviews med involverede. Alt i alt tegner der sig et billede af et omfangsrigt, naermest normalt faenomen.
Bortadoptionerne skal ifølge Ciper vaere foregået gennem en bundkorrupt sammenslutning af socialarbejdere, nonner, laeger, advokater og internationale adoptionsbureauer, som sammen fjernede børnene fra deres foraeldre for derefter at sende dem til vestlige lande, blandt andet Holland, Sverige, USA og Tyskland.
Centralt i sagen står blandt andet børnehjemmet La Casa Nacional del Niño samt stribevis af hoteller og advokatkontorer i centrum af den chilenske hovedstad, Santiago, hvis adresser optraeder på flere af de fødselsattester, der er udstedt til de adopterede børn. Mindst 700 børn står i landets civilregister registreret på disse adresser, skriver Ciper.
Hotellerne blev brugt til at opnå en retskendelse om foraeldremyndigheder, så børnene kunne føres ud af landet. De fleste af dokumenterne blev udstedt uden de biologiske foraeldres underskrift, eftersom foraeldrene var helt uvidende om adoptionen.
Mange mødre fik eksempelvis at vide, at deres børn var døde enten under fødslen eller i forbindelse med helbredstjek på hospitalet, og at liget allerede var bortskaffet. Andre børn forsvandt fra gaden. Og nogle blev bortadopteret, efter at mødrene, saerligt de enlige og sårbare, blev presset til det.
Undersøgelse sat i gang i Sverige
Selv om det i Chile ikke er nyt, at adoptionerne er foregået på ulovlig vis, er sagerne først de senere år begyndt at pible frem i Europa.
Senest er en bølge af suspekte adoptionssager vaeltet ind over Sverige, efter at det svenske medie Dagens Nyheter de seneste uger har offentliggjort vidnesbyrd på vidnesbyrd fra adopterede børn, der har barnets oprindelse i adoptionspapirer fra Kina. Det samme gaelder i Vietnam. I Indien er der efterretninger om adoptioner uden for det juridiske system.
Sveriges socialminister, Lena Hallengren, afviser over for Dagens Nyheter at kende til rapporternes indhold, selv om flere af dem ifølge avisens oplysninger er blevet sendt til Hallengrens ministerium.
Hun vil samtidig ikke garantere, at alle adoptioner til Sverige har vaeret juridisk og etisk sikre, sådan som de skal vaere i henhold til Haagerkonventionen, der har til formål at beskytte børn mod at blive bortført.
»Jeg tror ikke, at jeg personligt kan garantere, at alle følger alle de regler, der findes. Men i dag har vi regler, der stiller meget høje krav til retssikkerhed og børns rettigheder,« siger Lena Hallengren til Dagens Nyheter.
Intet andet land i verden har adopteret lige så mange børn som Sverige set i forhold til befolkningsstørrelsen. I alt har svenske par adopteret 60.000 udenlandske børn fra 100 forskellige lande. 2.000 børn er kommet til Sverige fra Chile siden 1970’erne.
Danmark kan vaere involveret
Danmark kan også meget vel vaere blandet ind i de ulovlige adoptioner.
Ankestyrelsen, der fører tilsyn med
Danish International Adoption (DIA), den eneste adoptionsformidlende organisation i Danmark, satte sidste år gang i en større afdaekning af adoptionsformidlingen fra Chile. Undersøgelsen ventes at vaere faerdig i løbet af foråret.
I DIA er man bekendt med rygterne, men vil ikke konkludere, om noget ulovligt kan vaere sket i danske adoptioner, før Ankestyrelsens rapport lander:
»Men det er bestemt ubehageligt bare at have den insinuation, at der kunne vaere foregået noget,« siger DIA’s direktør, Robert Jonasen.
Han understreger, at det ikke er DIA, der har stået for adoptionsformidlingen i de gamle sager.
»Ud fra den undersøgelse, vi selv har lavet, kan vi ikke umiddelbart se, at der skulle vaere foregået noget, som ikke har noget med adoption at gøre. Men det er ikke det samme som, at der ikke kan vaere sket noget nede i Chile,« siger Robert Jonasen.
Social- og aeldreminister Astrid Krag (S) kan da heller ikke garantere, at der ikke er sket ulovligheder i danske adoptioner. I en skriftlig kommentar til Jyllands-Posten skriver ministeren:
»Det er hjerteskaerende at taenke på, hvis børn kan vaere adopteret til Danmark fra Chile som følge af kidnapning eller andet ulovligt, og derfor skal vi selvfølgelig forsøge at undersøge det. Vi kan ikke aendre fortiden, men vi kan laere af fortidens fejl og sikre, at det ikke sker igen.«
»Mit håb er, at Ankestyrelsens undersøgelse kan skabe klarhed over fortiden for nogle af de adopterede fra Chile. Det fortjener de. Det er et mørkt kapitel i chilensk historie, men det er også vigtigt, at vi fordomsfrit kigger på, hvordan formidlingen fra Chile til Danmark er sket. Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at ingen af adoptivfamilierne i Danmark har gjort noget forkert,« lyder det videre fra Astrid Krag.
Det er hjerteskaerende at taenke på, hvis børn kan vaere adopteret til Danmark fra Chile som følge af kidnapning eller andet ulovligt, og derfor skal vi selvfølgelig forsøge at undersøge det. Vi kan ikke aendre fortiden, men vi kan laere af fortidens fejl og sikre, at det ikke sker igen. ASTRID KRAG, SOCIAL- OG AELDREMINISTER